The dead's love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

6. HVORFOR?

(Victoria synsvinkel igen)

Det var blevet fredag, Mathias var blevet hentet tidligt fordi han skulle hjem til en af sine prøver. Jeg lå helt alen inde på min stue, min mor var kørt ud for at handle og Sara og Mads var også til deres prøver. Jeg var spændt på hvordan det gik dem, jeg ville også gerne selv havde været med, men der sagde lægerne jeg ikke måtte, da jeg skulle være under observation hele tiden. Der kom læger ind uafbrudt om lige nu kom der ingen, der var stille, helt stille. Jeg følte jeg alene i verden. Jeg fandt min mobil frem jeg kunne se Sara havde skrevet, hun ville bare fortælle de var færdig og det var gået rigtig godt. Jeg blev glad på hendes vejende og ønskede hende tillykke.

Der kom en læge ind, "Hej Victoria" jeg blev helt forskrækket "øhh hej" "Victoria jeg bliver nød til at vide hvad det præcis sker når du falder om, for det ser ikke u-meldbart ud til du har en sygdom" jeg blev glad indeni og fortalt hende alt hvad det sker op til, eller det sket ikke så meget, jeg for en varm følelse i kroppen, altså lige om når man er forelsket og han man er forelsket i så siger hej, hvis du forstå? og så bliver der sort, så kommer der at skarpt lys og en slemme der siger "Det DIN skyld jeg ikke er her, det din skyld! HVORFOR? elsker du mig ikke?" og så flader jeg og vågner så enten på hospitalet eller i ambulancen. Lægen ser helt forkert på mig, "Er der et "lys" det snakker til dig?" "Ja eller noget i den stil ik" nu så sygeplejersken endnu mere forkert på mig og sagde "øhhm ja, det vil jeg sige videre og gik. Jeg tror nu ikke på hun ville sige noget til det, hun vil nok bare sige hun tror jeg er blevet skør og så bliver jeg bange for mig selv, og så i forsøget på at flygt fra mig selv lukker min hjerne ned og går i sort.

Efter et par timer bankede det på døren, Sara kom ind. "Hej søs hvordan går det? Kommer du hjem i weekenden?" "Hej, det går fint, ved ikke om jeg kommer hjem i weekenden. Jeg tror lægerne tror jeg er blevet sindssyg eller sådan noget. Men håber på jeg kommer hjem og får lov at blive hjemme" Sara smilede, det da godt du ser sådan på det, hun satte sig på kanten. "Kan du huske den gang vi var minder hvor vi løb og legede lige der ude? det var dengang Jonas var indlagt pga. han løb ud foran en lastbil, husker du? (Jonas var vores bror, han var 4 år ældre end os, og død for 3 år siden. Han blev indlagt fordi han blev sur på vores onkel og løb ud foran en lastbil. Han blev kørt på hospitalet, hvor vi fik afvise ham nok skulle overleve. Det gjorde ham også og men en dag da Sara og jeg kom hjem fra skole fandt vi ham død på sofaen. Vi ringede efter en ambulance men der var ikke noget at gøre, han var sten død, en uge efter blev han begravet, det gik næsten 2 måneder før jeg kom vi skole igen, og da vi så enlig kom i skole igen, var alle så søde imod os, de flest var total flaske, men det to' vi os ikke af.) Ja, jeg husker. Det var den eneste gang jeg ikke har været i skole. Min søster kiggede på mig med alvorlige øjne. "Du forlader mig ikke på samme måde vel?" Der løb en tåre ned af hendes kind, jeg tørrede den væk og krammende hende, "Nej selvfølgelig ikke! Jeg vil altid være hos dig!" Vi sad læge bare og krammende ingen af os slap eller sagde et ord. Indtil det pludselig gik op for mig hvorfor Jonas blev sur på vores onkel og min onkel bare ville beskytte mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...