The dead's love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
195Visninger
AA

4. En uheldig dag

Mit vægge-ur ringede klokken 9, der var 1 1/2 time til jeg skulle være i hallen. Jeg gik gid ned og for at spise, da jeg kom ned lå der en gave med et lille kort på min plads. Jeg kiggede forvirret på min mor, og spurte "Er det ikke til Sara?" "Nej søde det står til Victoria" jeg så undrede ud og spurte hvem den var fra, min mor sagde af det viste hun ikke den lå bare ude på trappen da hun stod op. Jeg åbnede brevet "God morgen smukke❤️ Håber du får en god dag og held og lykke, jeg tror på du kan vinde! Jeg er ked af det men jeg bliver desværre nød til at aflyse i dag, elsker dig, din prins for evigt!!😘". Jeg pakkede gaven op det var en plade chokolade hvor på der stod "En ener, du en ener! og en af hans trøjer. Min mor tigge nysgerrig på mig, "Nååår? hvem er den fra?" jeg løg og svarede den var fra Lea, for jeg ville ikke at mor skulle vide må Mathias og jeg kom sammen.

Klokken blev 10 og vi kørte hen til hallen, jeg gik ind til de andre for at skift, jeg nåde knap nok ind af døren får Lea fløj op "Nåår der er nok en der er lidt forelsket var?" Jeg kigge dumt på hende og svarede at jeg nok skulle fortælle historien når vi var færdige med stævnet.

Jeg vandt 3 sølv pokaler, 2 guld pokaler og 1 bronze medalje, jeg var godt tilfreds min, mor var taget hjem efter de først 4 kampe, aftalen var jeg enten selv kom hjem eller så skulle jeg ringe til hende. Da vi var færdige med alle kampene og havde fået klædt om sendt vi vores tasker med Leas mor hjem og gik en tur i skoven. Jeg fortalte Lea hele historien og hun blev så glad på mine vejende at hun hoppe og dansede rundt inde i skoven. Imens Lea fjollede rundt inde i skoven kom den underlige følelse igen, følelsen af at der var noget, den samme følelse som jeg havde haft om fredagen. Jeg prøvede på at tænke på noget andet men der kom hele tiden et billede på inde i mit hoved af Mathias der lå i koma på sygehuset. Jeg fik det pludselig meget dårlig og måtte spørge Lea om vi ikke godt kunne tage hjem. Lea kunne godt se jeg ikke havde det godt og ringede efter sin mor så vi kunne blive hentet. De aftalt at vi skulle gå ned til den lille bæk hvor hendes mor så ville hente os. Men på vej der ned kom billederne igen og jeg fik det på dårligt at jeg besvimede, jeg kam ikke huske mere, men da jeg vågnede igen holdet der en ambulance med fuld udrugning, en masse læger vrimlende omkring mig, jeg blev hurtig kørt ind i en ambulance. Jeg husker ikke køre turen, men jeg vågner op på Rigshospitalet men en masse meninger sat på min krop og en masse bippede maskiner. Min mor, Leas mor, Lea, Sara og Mads stod omkring mig alle med tåre i øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...