Our Mistakes 4

Dette er 4'eren af Our mistakes, så jeg anbefaler stærkt, at læse de andre først inden den her. For ellers giver denne movella ikke mening :) Får Niall nogensinde Monica af se igen, eller hans egen datter. Monica er jo flyttet tilbage til Danmark, hvor hun vil starte på en frisk, efter mange problemer med Niall. De var ellers godt på vej til et ægteskab, med deres uimodståelige datter Rosella. Læsning af Movellaen er på eget ansvar... Håber i vil kunne lide den ! :D - 1D.Specials <3

115Likes
453Kommentarer
12749Visninger
AA

7. You ?

Jeg prøver lige noget nyt ! 

Sang til kapitlet : All of me - John Legend 

(Afspil den igen og igen til kapitlet er færdigt)

Niall's POV

 

Hvor i alverden skulle jeg tage hen ? Jeg kunne umuligt tage tilbage til Monica og Rosella nu, hvor Monica havde teknisk set havde smidt mig ud fra hendes lejlighed. Jeg havde heller ikke lyst til at tage tilbage til hotellet, for så skulle jeg sikkert bare forklare mig til Paul, og det har jeg virkelig ikke lyst til lige nu. 

Jeg kunne jo selvfølgelig gå hen til parken igen, men det vækker nok kun mit nye minde, om at jeg fandt Monica og Rosella der. Den minde var gemt i mit hjerte, hvor alle de andre minder om dem befinder sig. 

Da jeg havde gået i cirka 10 minutter, fik jeg øje på en biograf. Måske kunne jeg få mine tanker væk fra Monica, hvis jeg bliver afledet af en film ? Måske måske ikke, men det er chancen værd ! 

Jeg trådte hurtigt ind i biografen, og kiggede op en væg fuld af plakater til film. Jeg så en plakat, som viste en film der hed : The fault in our stars. Den kunne jeg se, da det var den næste film, som skulle på. 

Jeg gik op til billetdisken, og bestilte en billet til filmen. Den ville dog først starte om 10 minutter, men så lang tid kan jeg da godt vente. Så jeg gik direkte op til salen, hvor filmen skulle blive vist i. Jeg fandt min plads og satte mig ned. 

Efter godt 7 minutter, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt nogle popcorn og en sodavand. Så jeg rejste mig fra mit sæde, og gik hurtigt ud i biografens shop. Jeg stod henne ved en popcorn maskine, og fik nogle popcorn op i en stor beholder. Da alle popcornene var kommet i, fik jeg en sodavand og gik hen for at betale for det. 

''Det bliver 55 kroner.'' sagde pigen bag disken. Men dog forstod jeg ikke en dyt, af hvad hun sagde til mig. 

''Vil du være sød at sige det på engelsk ?'' spurgte jeg, og hun fortsatte så på engelsk. 

Da jeg fiskede min pung op fra mig lomme, spottede jeg en lyshåret pige sammen med en brun håret fyr. Jeg fik et chok da jeg så det var Monica, men hun havde heldigvis ikke set mig, så jeg skyndte mig at betale, og så løb jeg ellers hurtigt ind i salen igen. 

Da jeg fandt min plads og satte mig ned, trak jeg luften ind og ud gennem mine lunger. Da jeg løb så hurtigt jeg kunne tilbage til salen, og tro mig jeg har ikke den bedste form i verden ! Da som nok de fleste ved, at jeg er en kæmpe mad elsker ! 

Jeg kiggede mig lidt over skulderen, da jeg hørte en genkendelig stemme bag mig. Der stod hun sammen med en fyr, var hun mon allerede ovre mig ? Det var sikkert derfor, at hun ikke ville snakke eller se på mig mere. Hun smed mig jo ud fra hendes fucking lejlighed ! Okay undskyld mit sprog, men hvordan kan hun komme med en anden fyr, når hun kunne komme tilbage til mig ? 

Niall det har været hele 5 år, selvfølgelig har hun fundet en anden. Troede du virkelig, at hun ventede på dig for at finde hende ? Hun er jo kommet videre og har det meget bedre uden dit lort ! Sagde min indre irriterende Niall, som kun nedgjorde mine forventninger. Jeg havde ikke troet, at hun ville komme tilbage til mig. Men jeg havde dog håbet på det... 

Mit hjerte bankede på fuld hammer, da jeg hørte hendes stemme nærme mig. Da hun stod og snakkede med ham der fyren, som ikke ante hvem var. Jeg havde ikke engang lagt mærke til ham, eller kigget efter hans udseende andet end hans brune hår. Men jeg havde jo min fulde opmærksomhed på Monica, til at lægge mærke til fyren. 

Jeg hørte stemmerne slutte, da jeg så mærkede en sætte sig bagved mig. Jeg sad helt frosset og vidste ikke om jeg skulle kigge eller ej. Jeg turde faktisk ikke at kigge, hvad nu hvis hun så mig ? Ville det hele ikke blive noget rod så ? Hun måtte ikke vide, at jeg også var her. 

Hvis hun er kommet videre, må jeg hellere lade hende. Jeg skal ikke stoppe hende fra det, jeg har været nok i vejen for hende. 

Men det er så svært ! Hun er mit et og alt, den eneste jeg lever for. Hun er den eneste grund jeg har, til at vågne op hver dag. Hun er så smuk med hendes blonde hår og lyseblå øjne. Hun er helt perfekt ! Hendes personlighed er den mest skinnende, som jeg nogensinde havde set ! Og hendes krop, som fungere perfekt med min sammen.  Jeg ville ikke kunne leve uden hende, men hvis hun er lykkelig, er jeg.  

Bare tanken dræber mig, tanken er så nedtrykende og hånefuld. Men det er sandheden, hun er videre, det må og skal jeg også. Jeg kiggede ned på mine hænder og lår, da jeg mærkede en tåre ramme dem. Tænk at jeg først opdagede at jeg græd nu. Sådan er det når man snakker om solen. Man kommer helt væk fra virkeligheden, til en helt anderledes verden, som ikke minder om virkeligheden. 

Den pige er det bedste, som nogensinde var sket for mig. Det var hende som gav mig sommerfugle i maven. Og hende som gjorde mig nervøs, hver gang hun nærmede sig mig. Hende som gav mig glæden i livet. Hende som viste mig virkeligheden i ægte kærlighed. Hende som var min første rigtige forelskelse. Hende som gav mig min lille prinsesse, som vi begge har vores dele i. Hun betyder alt for mig, og jeg ville dedikere mit liv til hende, hvis hun forlangte det. 

Men som landet ligger lige nu, må jeg heller give slip på hende. Hun har været nok igennem, og jeg har nydt den tid vi havde sammen. Men det er vidst bedst, hvis jeg bare holder mig væk. Han ville alligevel kunne gøre meget mere for hende, end jeg nogensinde ville kunne. 

Jeg synkede stille mere ned i sædet, og holdte mine hænder op foran mine øjne. Jeg kunne ikke holde mine tanker ud. De var igang med at ødelægge mig inde fra, og smerten var ubeskriveligt ! Den smerte ville jeg ikke ønske selv min værste fjende. Ingen fortjener den smerte jeg føler, men jeg har fortjent den. Fortjent den smerte som det medførte at være sammen med Monica, men smerten er det hele værd ! Hvis Monica aldrig var kommet ind i mit liv, ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre med mig selv. Jeg har altid været et skvat uden hende, og nu er jeg godt på vej til titlen igen.  

Jeg bed mig selv i læben for at holde mine hulk inde. Ingen i biografen skulle høre mig, i selvom filmen allerede er startet. Jeg har ikke rigtigt fuldt med, men så slemt var det nu ikke. Mine tanker og virkeligheden er slemmere !

Jeg vendte mig stille om i sædet, så jeg kunne se mellem en lille sprække ved min sæde og den ved siden af. Jeg fik øje på Monica i sprækken, og kunne ikke få mine øjne væk fra hende. Hun så så smuk ud i det mørke biograf lys. Hendes øjne strålede af skærmens genskær. 

Jeg sad kort i drømmeland, inden jeg så små tårer trille ned fra hendes smukke røde kinder. Det gav mig et lille stik i hjertet, at se hende græde, gjorde virkelig ondt på mig. Jeg ved ikke hvad grunden var, men det gjorde hende ondt. 

Jeg fik en knivstik i hjertet, da jeg så ham fyren ved siden af, tage hendes hånd i hans. Hun kiggede op på ham og smilte kort. Hans tommeltot agede hendes håndryg. Hun lænede hendes hovede ned på hans skulder, og han kyssede kort hendes hovedbund. 

Mit hjerte blev tabt på jorden, og den gik i tusinde af stykker. Det der skulle ha været mig, der ved siden af den smukkeste pige i verden. Mig som skulle være der for hende, som han er lige nu. Mig som skulle passe på hende, og som skulle holde hende i mine arme. 

Mine tåre kom nu løbende en efter en ned fra mine kinder, og jeg var helt lydløs. Den eneste lyd som kom fra mig, var lyden af mit hjerte smadre i tusinde stykker på jorden. De stykker kan aldrig samles igen, ikke uden hende i mit liv. 

Jeg vendte mig hurtigt om, da jeg ikke kunne holde synet ud, den førte alt for meget smerte med. Hun havde det allerede meget bedere uden mig. Hun så glad ud, og det kunne ikke gøre mig mere glad. Hvis hun er lykkelig er jeg, nok ikke uden tåre. De vil altid komme og gå, som tiden løber afsted. 

Jeg rejste mig fra sædet, og satte kurs mod udgangen fra biografen. Jeg kunne ikke være i det her rum mere, ikke uden at smerte mig selv mere ved det.

Da jeg nåede døren, som var udgangen fra biograf salen, tog jeg et hurtigt blik tilbage på hende, som engang var min. Hun så lykkelig ud med ham og det samme gjorde han. Hun fortjener en bedre end mig, en som ikke vil fuck'e alt op. 

Da jeg kiggede nærmere på fyren ved siden af hende, så jeg ham jeg mødte tidligere. Det var ham som jeg snakkede med, ham som støttede mig, og mig som støttede ham. Det var ham, som jeg støttede i, at han skulle tage chancen med Monica, uden at jeg faktisk vidste det. 

Jeg dømmer ham ikke, de ser gode ud sammen. Bedre end mig og Monica nogensinde ville. Jeg tørrede langsomt mine nye tåre væk, da jeg så Monica kigge mig lige ind i øjnene. Hun havde ikke nogen speciel udtryk i ansigtet, det havde jeg heller ikke. Det var kun mine tåre, som viste mine følelser. 

Jeg brød vores lange øjenkontakt, og kiggede væk fra hende, inden jeg tog fat i dørens håndtag og gik ud fra salen. Jeg gik langs gangen og hen til en udgang. 

Da jeg gik ude på fortovet igen, havde jeg en ting jeg skulle gøre, inden jeg havde besluttet mig for at tage tilbage til England. Jeg havde ikke flere ting, som jeg skulle have gjordt færdig inden jeg ville rejse tilbage. Jeg havde fundet hende, og det var alt jeg ville. Hun er kommet videre, og det må jeg acceptere, uanset hvor ondt det gør mig. 

Jeg satte kurs mod Monica's lejlighed, jeg ville se min prinsesse en sidste gang......

______________________________________________________________________________________

Hej ! :)

Undskyld kapitlet ikke blev så langt, som de andre gjorde. 

Men jeg skulle skynde mig, da jeg skulle en del i dag ! 

Og jeg vil lige informere jeg om, at der ikke kommer opdateringer inden torsdag, da mig og min familie tager i sommerhus tirsdag til onsdag aften. 

Jeg undskylder virkelig meget ! 

Men der er ikke internet i sommerhuset, og jeg må ikke tage min Macbook med.... 

Håber i kunne lide kapitlet, for jeg syntes selv den blev ok god, i forhold til at den ikke blev så lang. 

Der kom enda mange følelser med ! 

Hvis i vil se flere følelser eller mindre, lad mig vide det ! :D 

Kh. 1D.Specials <3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...