Our Mistakes 4

Dette er 4'eren af Our mistakes, så jeg anbefaler stærkt, at læse de andre først inden den her. For ellers giver denne movella ikke mening :) Får Niall nogensinde Monica af se igen, eller hans egen datter. Monica er jo flyttet tilbage til Danmark, hvor hun vil starte på en frisk, efter mange problemer med Niall. De var ellers godt på vej til et ægteskab, med deres uimodståelige datter Rosella. Læsning af Movellaen er på eget ansvar... Håber i vil kunne lide den ! :D - 1D.Specials <3

115Likes
453Kommentarer
12778Visninger
AA

14. Up And Down's

Monica's POV

 

''Tak for mad.'' sagde Rosella og hoppede ned fra hendes stol ved spisebordet. Det er nu cirka en time siden, at Harry og Lucas forlod huset. I den tid, har mig, Niall og Rosella lavet med sammen. Det var vildt hyggeligt, bare os tre. Vi lavede bøffer med kartofler og persillesovs. Men siden de gik, har alt gået ok. Altså ingen har nævnt noget med min mor, eller om Harry og Lucas, som jeg er taknemmelig for ! Da jeg virkelig ikke er i humør til det idag. Der er allerede sket en hel del, som har været til dels hårdt for mig. 

''Velbekom !'' sagde jeg til Rosella og sendte hende et smil. Hun gengældte mit smil og gik ovenpå. Hun skulle sikkert op og lege med Fido.... Ja vi har fået Fido med her hjem ! Og siger det bare lige, Lucas var vilde med den ! De legede næsten kun med Fido.... 

''Vil du hjælpe med at rydde af bordet basse ?'' spurgte jeg Niall, mens jeg rejste mig fra min stol. Jeg begyndte så stille at samle tallerknerne sammen i en bunke. 

''Nej der starter en vigtig fodbold kamp nu !'' sagde Niall og skyndte sig op fra bordet, og så var han på vej hen til sofaerne i den anden ende af rummet. 

''Niall du må altså gerne hjælpe..... Du bor her også !'' sagde jeg med et grinende smil på læben. 

''Ligeglad ! Det er dig, som skal lave mad, og gøre rent for mig... Så kan jeg dovne imens !'' sagde Niall og spillede seriøs, mens han i virkeligheden ikke var det. Jeg fnes og rystede mit hovede af ham. 

''Hvad får jeg for at gøre alt det for dig ?'' spurgte jeg og kiggede på ham, som allerede havde sat sig i den ene sofa. 

''Det ved du hvist godt !'' små råbte han med en latter i stemmen. 

''Jeg tror, jeg ved hvad du mener.'' sagde jeg og fik et smørret smil på læben af tankerne, som netop lige var sneget sig ind på mig.

Da jeg fik alle tallerknerne, glassene og bestikket i opvaskemaskinen, stod jeg foran håndvasken og gjorde den rent efter mig. Jeg hoppede af chok, da jeg kunne mærke to hænder lægge sig på mine hofter. Jeg kiggede over skulderen og så en Niall med en latter ud fra hans mund. 

''Det er ikke sjovt ! Du forskrækkede mig !'' sagde jeg og prikkede ham på maven. 

''Undskyld jeg kunne ikke lade være !'' sagde han og tog grinene sine arme op i overgivelses position. 

''Du ved jeg let bliver forskrækket ! Men skulle du ikke se kampen ?'' spurgte jeg og vendte tilbage til håndvasken. 

''Naah du er sjovere end den dumme kamp alligevel.'' sagde han og lagde sine arme om min mave og pressede mig tæt ind til ham. Han lagde blidt sit hovede på min skulder, og begyndte stille at kysse mig på halsen. Jeg fik kuldegysninger over alt og en summen i maven. 

''Niall jeg skal gøre håndvasken ret !....'' grinede jeg og prøvede at komme ud af hans ellers dejlig varme arme.

''Neej gør det senere ! Niall vil ha' dig nu....'' sagde Niall med en børne stemme. Jeg kunne ikke stoppe min latter af ham, han kunne godt tro om.... Ikke mer for idag. 

''Niall jeg skal gøre det her rent, og så skal jeg ha' ringet til Cameron om begravelsen.'' sagde jeg og fik mig ud fra hans arme, og styrtede ellers over til den anden side af køkkenbordet og tog Niall's mobil. 

''Skal du absolut bruge min mobil ?'' sagde Niall og gik stille hen til mig. 

''Ja, for min er jo i stykker, ved du nok.'' sagde jeg og tastede Niall's kode ind til hans iphone. Ja jeg vidste hans kode, jeg havde måske luret koden engang.... UPS 

''Hvor kender du min kode fra ?'' sagde han, da jeg allerede havde skrevet Cameron's nummer og havde ringet den op.

''Jeg har måske luret lidt....'' sagde jeg med at smørret smil plantet på mine læber, kun for at drille ham lidt. 

''Det skal du få betalt !'' råbte han og placerede sine arme på min mave og begyndte at kilde mig. Han ved hvor kilden jeg er, så jeg falder hurtigt sammen på gulvet i en klump med Niall ovenpå mig. 

''Niall !! Stop !!'' skreg jeg af grin, jeg kunne næsten ikke få luft. Jeg lå også og sprællede så meget jeg kunne, da kilden får mig til at gøre nogle mærkelige bevægelser.

''Næh ikke før du undskylder, og giver mig et kys !'' grinte han, og kildede mig videre forskellige steder på maven, mens jeg prøvede at få hans hænder væk. Men selvfølgelig kan jeg ikke få ham væk, da jeg ikke ligefrem er den stærkeste på jorde. Det minder mig om, at jeg skal snart dyrke noget motion, da jeg også har en virkelig dårlig kondi !

Okay fint !!! Så stop !'' skreg jeg og vred mig rundt på gulvet. 

''Hallo ?'' kunne jeg høre komme fra Niall's mobil i hånden på mig. Ups ....... Jeg havde helt glemt, at jeg havde ringet Cameron op.... 

''Hej Cameron ! Du må undskylde, jeg ............ havde travlt.'' sagde jeg, da jeg ikke ved hvor længe han har været i røret. Havde han hørt mig og Niall's lille samtale på gulvet i køkkenet ? Måske, måske ikke hvem ved..... 

''Det er............ Okay, hvad ville du ?'' spurgte han. Jeg kunne høre der var et eller andet galt, men hvad ved jeg ikke, og det irritere mig ! 

''Jeg ville bare høre hvornår begravelsen ville finde sted ? Så kunne jeg bestille flybilletter til Danmark snart, inden alle måske bliver soldt.'' sagde jeg, mens Niall flyttede sig fra mig, så jeg kunne komme på benene igen. 

''Oh okay.... Begravelsen bliver holdt på øhhh onsdag.'' sagde han og holdte en lang pause, inden han fortalte dagen. Men var det denne onsdag ? Shit det var jo i overmorgen ! Allerede..... det overraskede mig faktisk meget. Jeg troede det måske var først på fredag eller lørdag. 

''Waow øm okay.... Så ses vi der !'' sagde jeg og sendte Niall et forvirret blik. 

''Okay farvel.'' sagde han og lagde røret på. Jeg lagde så stille Niall's mobil på køkkenbordet igen. Waow, så skulle jeg allerede informere Harry om det. Hvad vil han sige til det ? Ville han overhovedet komme med ? 

''Hvad sagde han ?'' spurgte Niall og løftede sit ene øjenbryn. 

''Begravelsen bliver åbenbart holdt allerede på onsdag.'' sagde jeg og kiggede ned på gulvet. Hvordan kan begravelsen allerede blive holdt der ? Jeg var jo med til Emily's begravelse, og der var det en fredag, og kun døde en onsdag.... Wow ja okaaaay, det var så med de samme dages mellemrum..... 

''Wow det er hurtigt !'' sagde Niall og fik store øjne og løftede begge sine øjenbryn til vejrs. 

''Jaa........'' sagde jeg nikkede stille, mens jeg tænkte mig om. Min mors død kom jo så pludselig, ligesom Emily's død gjorde... Jeg ved ikke hvorfor, men et eller andet siger mig, at der er et eller andet i gære, men hvad ved jeg heller ikke. Det er så typisk mig ! Jeg ved næsten ikke en skid om alt.... 

''Skal du ha' fortalt Harry det ?'' spurgte han og tog mobilen op i hans hænder. 

''Ja det må jeg da vel.'' sagde jeg kom tættere på Niall, som stod og rodede med mobilen. 

''Her !'' sagde Niall og gav mig mobilen. Jeg tog et hurtigt kig på skærmen, hvor Harry's navn stod skrevet over skærmen, inden jeg tog mobilen op til mit øre. Jeg listede derefter stille ud fra køkkenet og ind i indgangshallen. 

''Det' Harry....'' sagde Harry for enden af røret. Jeg smilte hurtigt for mig selv, da jeg hørte min eneste bror i verden. 

''Hej Harry, jeg skal fortælle dig noget.'' sagde jeg og ventede på, om han ville svare mig, inden jeg skulle begynde at fortælle ham om begravelsen. 

''Monica ? Hvad er det ?'' spurgte han. 

''Min mors begravelse bliver holdt på onsdag, kan du komme med der ?'' sagde jeg nervøst, og begyndte at fingerere med min snor i bunden fra min trøje, som jeg havde taget på efter Harry og Lucas var smuttet. 

''Ømm det ved jeg ikke helt, det regner jeg med. Jeg skal først ha' snakket med drengene.'' vent lidt, hvorfor skulle han snakke med 'drengene' om det ? Og ja jeg ved godt, at han hentød til Liam, Louis og Zayn. Men hvorfor, de har ikke noget med min mor at gøre ?

''Hvorfor skal du ha' snakket med dem om det ?'' jeg kunne simpelthen ikke stoppe mig selv fra at spørge det spørgsmål. Det fløj ud af min mund, inden jeg havde en chance for at stoppe den. Jeg håber ikke, at han opfattede det ondt ment, for det var det altså ikke. Eller var det ? Nej det var det ikke... 

''De skal nemlig snart med til Danmark alligevel, vi skal holde møde med Helene vores coach ? Har Niall ikke fortalt dig det ?'' sagde han. Vidste Niall det ? Det må han da ha' gjordt, siden han også er medlem af bandet. Men hvorfor havde han ikke sagt det til mig ? 

''Nej det har han ikke, men jeg skal nok lige ha' snakket med ham. Vi snakkes ved Harry !'' sagde jeg og lagde røret på. Jeg satte hurtigt mine ben igang og gik ind i stuen, hvor Niall lå og dovnede på den største sofa. 

''Niall ! '' råbte jeg og krysedde mine arme over min brystkasse. Da han ikke reagerede, tog jeg en pude og smed den i hovede på ham, så han hurtigt satte sig op og rettede sit blik hen på mig. 

''Hvad skulle det til for ?'' spurgte han og holdte sinde arme ud til hver sin side i forvirring. 

''Hvorfor har du ikke fortalt mig, at dig og drengene skulle holde møde med Helene snart ?'' sagde jeg og placerede mine hænder på mine hofter. 

''Øhhhhh jeg ville ikke stresse dig ?'' sagde han og spillede uden om... selvfølgelig. 

''Niall come on...'' sagde jeg og viftede med min ene hånd, i tegn til at han bare skulle spytte det ud. 

''Okay, jeg ville ikke have at du skulle vide det, fordi jeg vil ikke ha', at du skal møde ham der Cameron igen.'' sagde Niall, som nu stod op foran mig. 

''Hvad er der galt med Cameron ?'' spurgte jeg og sendte ham et surt blik, som kunne fattes forkert på mange måder. Men hvorfor ville han ikke ha' det ? Cameron er teknisk set min bedsteven, ham som var der for mig, da Niall ikke var.... Dum tanke ! Få den ud af hovedet ! Okay nu sidder den fast, tusind tak alle sammen ! Og hvis du ikke kunne høre min sarkastiske tone i det, så ved jeg ikke, hvad du ellers kan opfatte. Okay jeg stopper nu.... 

''Ikke noget ! Han er en fin fyr og alt det der, men der er bare et eller andet ved ham, som jeg ikke kan li', hvad det kan du ikke spørge mig om.'' sagde han og lagde en arm på min skulder., men jeg flyttede mig hurtigt, inden den blev der for længe. 

''Niall han er min bedsteven ! Han var der for mig, da du ikke var !'' sagde jeg og kunne stille mærke mine øjne begynde at løbe i vand. For nu kom alle de dårlige tanker tilbage, fra den gang jeg forlod Niall, fordi han var mig utro. 

''Monica jeg ved godt, at jeg lavede noget fucked up ! Men please ikke bring det op nu ! Vi er kommet langt bare på den ene måned ! Så please ikke ødelæg det nu...'' sagde Niall og tog nogle skridt tættere på mig, men jeg tog bare skridt væk fra ham i stedet for. 

''Stop... Lad mig være.'' sagde jeg stille men meget tydeligt for ham at høre. 

''Monica lad nu vær, du ved jeg elsker dig ! Og please ikke bliv sur over denne lille ting !'' sagde han og viftede med armene, imens han snakkede. 

''Niall bare stop...... Jeg gider ikke diskotere med dig mere.'' sagde jeg og vendte ryggen til ham og satte kurs mod soveværelset. Jeg ville ikke stå her merer og ligne en eller anden idiot, som græder over en lille og åndsvag ting.

''Monica---'' sagde Niall, inden jeg smækkede med døren ud til indgangshallen og spurtede op ad trapperne. Nu følte jeg mig som en slapsvans, som ikke kan klare en skid. Men det er jeg også, jeg har aldrig været en, som har kunne klare en del. Der er nok derfor, at jeg altid havde tilgivet Niall, men ikke da han var mig utro for anden gang.... Der var det nok for mig, det kunne jeg klare at skride fra ham, og ikke kigge tilbage på et eneste tidspunkt. I selvom at jeg havde tænk på ham hver nat og dag. Men jeg havde til gengæld nok styrke, til at holde mig væk fra ham. Den styrke ville jeg meget gerne have tilbage igen, så jeg ikke ville føle mig som en kæmpe nul. 

______________________________________________________________________________________

Hej ! <3 

Undskyld fordi der ikke kom noget kapitel igår, men jeg havde det vildt dårlig, og så havde jeg også feber.... 

Men idag havde jeg det lidt bedre, i hvertfald havde jeg det ok til at skrive et kapitel til. 

Derfor blev dette kapitel ikke så langt, som jeg havde håbet på. 

Men jeg håber alligevel i kunne lide den ! For jeg syntes selv den blev sådan OK. 

Jeg indrømmer nu, at den ikke er den bedste kapitel jeg har skrevet. :D 

Men nu kom vi da tættere på slutningen, bare så i er klar over det. 

For som jeg har fortalt før, er der ikke meget tilbage af Take me back ! ;P 

Og så vil jeg også lige hurtigt takke alle som læser med i serien ! 

Og alle som har favoriseret, da alle fire movellaer har fået over 100 favoritter !!! 

Det er helt vild ! (For mig altså) 

Så tak til alle, jeg elsker jer overalt på jorden ! 

Kh. 1D.Specials <3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...