Our Mistakes 4

Dette er 4'eren af Our mistakes, så jeg anbefaler stærkt, at læse de andre først inden den her. For ellers giver denne movella ikke mening :) Får Niall nogensinde Monica af se igen, eller hans egen datter. Monica er jo flyttet tilbage til Danmark, hvor hun vil starte på en frisk, efter mange problemer med Niall. De var ellers godt på vej til et ægteskab, med deres uimodståelige datter Rosella. Læsning af Movellaen er på eget ansvar... Håber i vil kunne lide den ! :D - 1D.Specials <3

115Likes
453Kommentarer
12742Visninger
AA

5. Okay....

Hejsa dejlige læsere ! 

Inden jeg begynder på det næste kapitel, vil jeg gerne sige tak for de 90 favoritter på Our mistakes og The new problem. 

Det betyder meget for mig, da jeg ikke har været på movellas i særlig lang tid ! :)

Og så vil jeg også gerne vise et billede af Fido, da jeg glemte det i går ! <3 


Niall's POV

 

Jeg nikkede af Monica's ord, og gik med små skridt tættere på dem. Hun så helt chokeret ud, var hun ikke sur på mig ? Og den lille pige, som stod gemt bag Monica, min datter var hun sky ? Jeg ved det måtte være mærkeligt for hende, at en helt fremmed mand står foran hende. Men bare jeg kunne sige jeg var hendes far, men jeg kan jo ikke snakke dansk ?

''Mor hvem er det ?'' kom det stille nede fra Rosella, min gud'e smukke prinsesse. 

''Det er... emmmm.....Rosella det er din far.'' sagde hun, men jeg forstod ikke ret meget, hvad hun end sagde. Det lød dansk, så jeg må seriøst lære det ! Men jeg kunne nu også snakke lidt dansk, som Monica engang havde lært mig. Jeg kan enda stadigvæk huske det ! 

Jeg så ned på den lille pige, som langsomt trådte frem fra sit skjule sted bagved hendes mor. Jeg satte mig ned på hug, så jeg var i øjenhøje med hende. Jeg smilede blidt til hende, inden hun nærmest sprang i armene på mig. Jeg lukkede mine arme tæt omkring hende og kunne ikke forstå, jeg ikke har været der for dem noget før. Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde gjordt alt det mod Monica, så ville vi ha' været gift nu, og måske enda fået flere børn. 

Jeg kunne mærke hendes små arme ikke ville give slip på mig, så jeg tror alt i  alt, at jeg sad der med hende i over 10 minutter. Men tro mig når jeg siger, at jeg nød de 10 minutter !

''Skat du må hellere give slip på ham nu...'' sagde Monica, og jeg kunne mærke Rosella's små arme slap mine. Jeg rejste mig stille op igen, da jeg måtte sige noget til Monica. 

''Undskyld jeg kom, jeg har bare ikke kunne lade dig være.....'' sagde jeg og kiggede ned på mine nye nike sko, som jeg købte for 2 uger siden. Jeg var ny lidt nervøs, vi havde jo ikke set hinanden i over 5 år ! 

''Det er okay..... Jeg er glad for at se dig.'' sagde hun, men ingen smil kom fra hende. Hun stol bage helt stille, og legede med hendes fingre, som hun altid gøre når hun er nervøs. 

''Jeg emm, jeg tænkte på... Om jeg kunne byde jer på aftensmad ?'' spurgte jeg, da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers kunne sige. Og så kunne jeg måske få snakket ud med hende, og måske få hende tilbage, som næsten kun er muligt i mine drømme. 

'' Det behøver du ikke, jeg skal alligevel have ordnet noget til i morgen.'' sagde hun, og jeg kunne se, at hun prøvede at snakke sig uden om, men det får hun ikke lov til. Ikke når jeg endelig har fundet hende, efter at have ledt efter hende og Rosella i flere år. 

''Ohh, men hvornår kan vi så ?'' spurgte jeg, og så hun blev endu mer nervøs. Okay jeg indrømmer, måske skulle jeg ikke presse hende sådan, vi har jo trods alt først lige set hinanden i 5 får. Måske ville det komme senere, hvis hun vil have noget med mig at gøre. 

''Jeg ved ikke helt....'' sagde hun og kiggede ned på hendes fødder. 

''Mor kan far ikke komme med hjem, han skal se mit værelse !'' sagde Rosella og hev i Monica's mørkeblå jakke. Jeg blev enda meget overrasket, da Rosella sagde det på engelsk, hvilket virkelig ikke var noget jeg havde regnet med. Jeg så nok lidt dum ud, da jeg havde et overrasket udtryk i ansigtet. Det samme havde Monica, mon hun vidste at Rosella kunne engelsk eller ?

''Skat hvor har du lært engelsk fra ?'' spurgte Monica på engelsk, sikkert for at prøve Rosella af, om hun så også kunne svare på dette. 

''Det ved jeg ikke, det har jeg da kunnet hele tiden tror jeg...'' sagde hun og halv smilte til os. Jeg kunne så heller ikke holde mit smil inde... Hun kunne serøst engelsk ! Så kunne jeg alligevel kommunikere med hende ! 

''Hvorfor har du ikke fortalt mig det ?'' spurgte Monica og satte sig ned foran Rosella. 

''Det ved jeg ikke, du var nok alt for travlt med dit job.'' sagde hun, og overraskede mig endu engang. Hun snakkede jo ikke som en normal 6 årig ville gøre, hun snakkede meget voksent, og hun virkede heller ikke så piget i det, som de fleste små piger er. Det undrede mig endel, men jeg elsker hende stadigvæk lige så højt, som jeg altid har gjordt.

''Men må han ?'' spurgte Rosella igen. Hendes øjne lyste helt op, og hun stod og hæv i Monica's jakke stadigvæk. 

''Okay fint !'' sagde Monica og lettede ud, som om hun holdte på noget luft i nervøsitet. Men jeg kunne godt lige Rosella's spørgsmål, og kunne måske ikke lade være med at fnise, over Monica's svar. 

''Skal vi gå ?'' spurgte jeg, og pegede tommeltotten bagved mig. Som tegn til, at vi sagtens kunne gå nu. Jeg var enda meget spændt på at se, hvordan mine to prinsesser bor. Og jeg kan ikke vente med, at høre om alle de ting de har oplevet, i de 5 år hvor jeg ikke har været der sammen med dem. Men måske ville Monica slet ikke åbne sig op for mig, som hun havde en gang ? Måske gjorde hun kun det her, for hendes datter's skyld. Intet er sikkert endu, men jeg håber at få svar på det. 

''Okay...'' sagde hun, og vi begyndte alle at gå. 

 

Monica's POV 

 

Okay jeg havde ikke regnet med at se Niall her i Danmark, ikke lige foreløbigt. Men hvad lavede han også her ? Ville han ikke være travl nok med bandet, altså de andre drenge. De er jo meget vigtigere end mig, som bare havde fået smidt lort i hovedet af ham. Noget lort, som ikke var nemt at smide væk eller vaskes af, hvis i forstår hvad jeg mener. 

Og nu er han enda på vej med mig hjem ? Hvad gik der af mig, kan jeg ikke huske alt det han gjorde ved mig ? Han havde været mig utro med en random pige, og havde skredet fra mig og hans eget barn ! Og så havde han med vilje kysset Sophia lige i fjæset på mig, hvordan vill du have det, hvis du oplevede det samme som mig ? Jeg ønsker i hvertfald ikke, at det jeg har oplevet, skal ske til andre. Der følger alt for meget smerte med, smerte som ikke burde være der. 

Smerte som ikke var fysisk smerte, men smerte som bredte sig inden i en. Den slags smerte, er meget værre end fysisk smerte. Og fysisk smerte ville jeg heller blive udsat for, end jeg ville gå rundt, som jeg nu har det med Niall. 

Da jeg låste døren op til min lejlighed, gik Niall og Rosella friske ind og tog deres jakker og sko af. Jeg tog bare hurtigt min jakke af, og mine sko blev nærmest smidt af, og så skulle jeg ellers ud i køkkenet, så jeg kunne komme lidt væk fra Niall, og måske køle lidt af med hele situationen.

Jeg begyndte så at lave nogle bøffer, med nogle pomfritter og sovs til. Det ville nok holde mig beskæftiget, imens Niall kunne lære sin datter at kende. Jeg ville nødig snakke så meget med Niall igen, han har gjordt nok. Så han skal ikke komme så tæt på mig igen, som han engang var. 

Jeg havde så derfor planlagt, at jeg ikke ville have noget specielt med ham at gøre. I dag var bare lige en svipser, og det vil ikke gentage sig. For Niall, ja han kan prøve så meget som han vil, med at få mig igen hvis han nu ville det, men jeg ville ikke gi mig. Jeg har været såret nok med hans lort, og det vil jeg holde mig langt væk fra ! 

Jeg fik så et kæmpe chok, da jeg mærkede to hænder på min hofte. Jeg vendte mig hurtigt om i forskrækkelse, og så Niall som var ved at flække af grin af min reaktion. 

''Hey ! Det der må du aldrig gøre ved mig igen ! Er du klar over, hvor skræmt jeg blev ?'' spurgte jeg og tog min hånd op til mit bryst. Jeg fik et kæmpe chok, og jeg havde ikke lige regnet med, at Niall ville forskrække mig sådan, men sådan er Niall, han elsker at lave sjov. Det var en af de mange små ting, som jeg elskede ved ham. Stop Monica ! Du kan ikke lide ham, og hvis du nu stadigvæk elskede ham, måtte du ikke give op så let. Drengen har jo kun til vist sig i 5 år ! Og så skal du ikke falde i. Min indre stemme har ret, jeg skal ikke falde i, ikke nu hvor jeg er nået så langt uden ham. 

Jeg er blevet en advokat uden ham, jeg har fået en fin lejlighed uden ham. Så se selv, jeg kan sagtens klare mig uden ham, som jeg har gjordt i 4 år, da min dejlige mor var der for mig i starten. Min mor betyder alt for mig ! Hun har hjulpet mig igennem en masse her i livet, en masse som jeg ikke kunne ha' klaret uden hende. Tilbage til virkeligheden .......

''Ha ! Du skulle havde set dit ansigt !'' sagde Niall imellem hans kæmpe grin, som netop stadig var i udbrud. Men jeg indrømmer, hvem kan ikke lide den drengs latter ? Ingen ! For hans grin er noget af det bedste mine øre nogensinde havde hørt på. Den grin som jeg ikke havde hørt i så lang tid, og nu fik jeg endelig chancen for at høre den, og det lød vidunderligt ! 

''Ha ha ha..... Du er virkelig sjov.'' sagde jeg sarkastisk og rullede mine øjne af ham. 

''Årh hold da op !'' sagde han og begyndte at kilde mig på maven. Jeg sprællede sindsygt meget, som Niall godt vidste, at når jeg blev kildet kan jeg altså ikke styre mine bevægelser. 

''Niall STOP !!'' skreg jeg imellem min latter, og jeg kunne næsten ikke få vejret. Men da han ikke stoppede, faldt jeg ned på gulvet med ham siddende ovenpå mig. 

''NIALL !!! Jeg dør hvis du ikke stopper !!'' råbte jeg og prøvede at komme fri. Jeg mente måske ikke mine ord, men jeg kunne seriøst ikke trække vejret ! Gud jeg ville ønske ham kunne blive ved, men jeg vidste godt at det her var forkert. Og det ville ikke føre noget godt med sig.

''Niall jeg tror ikke......'' sagde jeg, da jeg så han lænede sig forover og længere ned til mig. Han rykkede kom tættere på, og mit hjerte bankede på fuld hammer. Jeg fik sommerfugle i maven, og begyndte at få det virkelig varmt. Skulle jeg lade ham kysse mig ? Eller skulle jeg stoppe ham, som faktisk ville være det bedste for os begge. Jeg skulle lige til at lade han komme til mine læber, men blev heldigvis afbrudt. 

''Hvad laver i ?'' spurgte Rosella, da hun stod i dør karmen. Jeg havde virkelig ikke set hende komme, og det er jeg sikker på at Niall heller ikke gjorde. Derfor løftede Niall sig hurtigt væk fra mig, så jeg endelig kunne komme op og stå. 

''Ikke noget prinsesse.'' sagde Niall og gik hen og tog hende op i hans arme. Hun smilede over hele 5 øren, og grinte da Niall små kildede hende på mavsen. 

Det gjorde mig enda kun glav, at se Rosella og Niall sådan. Hun kunne virkelig godt lide ham, og jeg er sikker på at han også godt kan lide hende. Og som sagt, tror jeg stadigvæk hun er fars pige. 

''Vi skal snart spise, så hvis i bare kan dække bord, ville det være fint !'' sagde jeg og smilede til de to fjollehoveder foran mig. De nikkede begge to, og gik så hen for at dække bord, mens jeg gjorde maden færdig og fik det hen på bordet. 

''Det smagte godt ! Syntes du ikke også mors mad var godt ?'' sagde han og kiggede ned til Rosella. Rosella og Niall havde sat sig ved siden af hinanden, mens jeg sad over for Niall. Jeg fniste og rødmede, han syntes mit mad var godt. Ej stop dig selv Monica ! 

''Jov, tak for mad !'' sagde Rosella og hoppede ned fra sin stol, hun spurtede så derefter op på sit værelse. Tænk sådan havde hun aldrig opførst sig inden Niall kom, hun havde altid været meget stille i det. Men det da forhåbenligt kun en god ting, ikke ?

''Hun er virkleig livlig i det.'' sagde Niall og kiggede på mig med et charmerende smil. 

''Tjaa det plejer hun ikke at være. Hun er mere den stille type, som er meget tavs i det. Men det er nu dejligt, at se hende så gad for en gangs skyld.'' indrømmede jeg overfor Niall. Han kunne lige så godt vide det, der er jo trods alt også hans datter vi snakker om. 

''Det så ikke sådan ud.'' sagde Niall og fniste lidt inden han stoppede. Nu fik han et meget seriøst udtryk i ansigtet, som om der skulle ske noget seriøst. 

''Monica jeg vil gerne sige undskyld, for alt det jeg havde gjordt ved dig.... Je-'' jeg afbrudte ham hurtigt, inden han kunne komme videre i hans sætning. 

''Niall du skal ikke undskylde, i selvom jeg mere end gerne ville høre den undskyldning. Men jeg har helst ikke lyst til at snakke om den gang. Sket er sket og jeg kan ikke lave noget om, så kan vi ikke bare lade være med at snakke om det ?'' spurgte jeg og lavede hunde øjne til ham, noget som jeg kun havde gjordt overfor ham få gange. 

''Okay, men kun fordi jeg elsker dig !'' sagde han og smilte, så jeg blev lidt lettet over han ikke ville presse mig til at snakke om det. Men vent et øje blik..... Sagde han lige det jeg tror han sagde ? At han elskede mig, gør han seriøst stadig det ! Fuck hvor er jeg glad lige nu, jeg troede ikke han kunne lide mig mere, bortset fra at han for 45 minutter siden prøvede at kysse mig. Men stadigvæk så er jeg ikke den eneste, som stadig elsker ham. 

Ja jeg indrømmer det, jeg elsker ham stadig overalt på jorden, men jeg kan ikke lade os komme sammen igen. Jeg har virkelig meget frygt for, at han måske ville lave noget lort igen. Jeg ved også at vi begge var uskyldige i vores tidligere forhold, men det var ham der gik over stregen op til flere gange. 

''Emmm har du fået de breve jeg har sendt hvert år ?'' spurgte han, han skiftede dog hurtigt emne, som faktisk var en lettelse overfor mig. Jeg havde virkelig ikke lyst til, at komme ind på de emner med, jeg elsker dig og dit og dat. Det var virkelig ikke det, som jeg havde brug for lige nu.

''Nårh dem, ja det har jeg.'' sagde jeg og kiggede ned på bordet. Havde jeg fortalt jer om de breve han havde sendt mig og Rosella ? Når nej, men det har i nu. Ser i, jeg fik breve fra ham, hver gang mig eller Rosella havde fødselsdag, men jeg havde aldrig vist Rosella dem, da hun ikke måtte vide noget om Niall. Jeg ved godt det var åndsvagt, men han sendte penge med i dem, og jeg havde seriøst ikke brug for hans penge. Så jeg lod faktisk bare være med at svare på dem, i selvom jeg vidste jeg nok burde ha' svaret bare på en, men jeg havde aldrig mod nok til det.

''Oh okay....'' sagde han, og gud tak og lov, at han ikke spurgte mere ind til dem, det havde jeg virkelig troet at han ville, siden han jo altid er så nysgerrig. Noget som nogle gange var irriterende, men jeg dømmer ham ikke, for jeg er selv meget nysgerrig !  

''Så em, hvordan har de andre drenge det ?'' spurgte jeg, for at komme væk fra emnet, som jeg ikke ville snakke mere om, ligesom det andet emne som vi lige lukkede. 

''De har det fint.'' var det eneste han fik sagt, som også overraskede mig. Niall havde jo altid en kæmpe forklaring og svar på alt ! Så at der kun kom dette ud af hans mund, var nu meget mærkeligt. 

''Monica ?......'' sagde Niall og kiggede mig direkte i øjnene. Han rejste sig fra sin stol, og kom med langsomme skridt hen til mig. Nu skete det igen ! Mit hjerte som bankede så hurtigt, at den næsten poppede ud fra mit bryst ! Hvorfor har Niall den effekt på mig ? Det burde han ikke, for jeg føler, at jeg må ha' ham. Og vi alle ved det ikke ville være godt eller er det ? 

Da han stod lige foran mig, som stadig sad på stolen. Jeg kiggede hele tiden op på Niall, og han flyttede ikke sine øjne fra mine, de havde hele tiden øjenkontakt. Han bukkede sig stille ned til mig, mens mine tanker gjorde mig sygt forvirret. 

Hvorfor prøvede han at kysse mig, han gør mig jo vildt forvirret ! For vi burde ikke gøre det her, ikke når jeg forlod ham for 5 år siden. Og nu står han i min lejlighed og prøver at kysse mig 'igen'. 

Jeg lukkede blidt mine øjne, og mærkede hans læber mod mine. En ubeskrivelig dejlig følelse steg inden i mig, en følelse som ikke havde været der, siden Niall sidst gav mig den for 5 år siden. Den følelse er guld værd ! Jeg har savnet den følelse, og jeg har savnet Niall. Jeg tror bare aldrig jeg ville indrømme det. 

______________________________________________________________________________________

Hejsa ! 

Undskyld der først kom et kapitel til nu. 

men jeg har haft lidt travlt, og jeg prøvede at gøre kapitlet lidt længere. 

Jeg håber i kunne lide den, for den tog virkelig lang tid at skrive ! :D 

Kh. 1D.Specials <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...