Our Mistakes 4

Dette er 4'eren af Our mistakes, så jeg anbefaler stærkt, at læse de andre først inden den her. For ellers giver denne movella ikke mening :) Får Niall nogensinde Monica af se igen, eller hans egen datter. Monica er jo flyttet tilbage til Danmark, hvor hun vil starte på en frisk, efter mange problemer med Niall. De var ellers godt på vej til et ægteskab, med deres uimodståelige datter Rosella. Læsning af Movellaen er på eget ansvar... Håber i vil kunne lide den ! :D - 1D.Specials <3

115Likes
453Kommentarer
12752Visninger
AA

15. Get Up !

Monica's POV

 

Jeg åbnede stille mine øjne og kiggede rundt. Jeg lå på sengen i soveværelset, men der lå ingen Niall ved siden af mig. Jeg kan nu godt besvare, hvorfor han ikke sov sammen med mig. Jov ser du, igår havde Niall jo løjet for mig, og jeg ved godt det ikke var en stor ting, men jeg var altså meget igennem den dag. Niall havde nu prøvet, at få mig ud fra soveværelset, men selvfølgelig havde jeg låst døren..... I'm a genius ! 

Så da Niall endelig var blevet for træt, af at prøve på at få mig ud fra værelset. Så jeg regner med, at han måske har sovet i en gæsteværelse eller i stuen. Altså Niall havde jo fortalt, at der var en masse gæsteværelser, hvis vi nu engang skulle have nogle venner på besøg. Men skal jeg være ærlig, så tror jeg ikke de bliver brugt.

Jeg kiggede hurtigt over på vækkeuret på min venstre side. Klokken var kun 05:17 om morgenen. Jeg sukkede højt, inden jeg satte mig op i sengen. Jeg var nu lysvågen, i selvom klokken var så tidlig. Det ligner faktisk ikke mig, at vågne så tidligt ? Jeg er jo en B menneske, som sover til klokken 12:00 hvis man for lov. Jeg fjernede min dyne og svingede mine ben hen på siden af sengen. Jeg placerede stille mine bare fødder på det kolde trægulv. Jeg talte til 3, inden jeg rejste mig fra sengen. 

Ja jeg ved det, jeg er seriøst ikke den mest friske person om morgenen. Jeg er meget nedslit, sur og træt om morgenen, så det er ikke sjovt at provokere mig om morgenen, for så ber man selv om det. For tja jeg er de fleste gange morgensur, men hey jeg kan ikke gøre for det. Sådan var min far også, så jeg regner med, at jeg har arvet det fra ham. 

Jeg gik langsomt hen til walk-in-closet, og fandt en af Niall's hvide t-shirts frem. Jeg havde nemlig inden bh på kun trusser. Og jeg ville ikke blive i soveværelset, så jeg ville jo ikke gå rundt med bar overkrop. Så jeg tog Niall's t-shirt over mit hovede, og hev den ned ad mine sider. Han t-shirt gik mig cirka til lige under min røv. 

Jeg kørte langsomt min højre hånd gennem mit uredte hår, men jeg gik mod døren. Jeg tog fat om håndtaget, og gik ud af den. Da jeg gik forbi Rosella's dør, hørte jeg ikke en lyd. Så jeg gik udfra, at hun sikker lå og sov. faktisk var det dejligt, så skulle jeg ikke tænke på at underholde hende, i selvom at det faktisk aldrig har været sådan, men man ved aldrig. 

Da jeg var kommet ned ad trapperne, og var gået ind i stuen, så jeg min dejlige og virkelige irriterende Niall ligge og sove på den ene sofa. Jeg savnede ham faktisk i går, at han ikke lå ved siden af mig i sengen. Det var også på mange måder mærkelig. Men jeg har jo overlevet de 5 år, så en nat ville da ikke skade. 

Jeg gik stille og lydløst over til den sofa, hvor Niall lå og snorkboblede. Jeg tog stille hans dyne på, så jeg kunne kravle ind til ham. Jeg skyndte mig, at ligge ved siden af ham, mens jeg tog dynen tæt om os igen. 

Der gik ikke mere end 2 minutter, inden Niall havde taget sine arme rundt om mig i hans søvn, hvor han flere gange havde holdt virkelig godt fast på mig. Det var dejligt at ligge i hans arme igen, men stilheden gjorde det meget bedre ! For hvis han havde sagt et eller andet til mig, som han måske ikke skulle, så havde jeg sikkert ikke ligget her endu. 

''Jeg elsker dig....'' mumlede Niall i mit hår, da han lå med sit hovede ind mod mit. Han åbnede ikke sine øjne, men lå bage helt stille. Synet af ham sove, eller med lukkede øjne, var noget af det smukkeste jeg havde set. Han så altid så fredfyldt ud. 

''Jeg elsker også dig.'' sagde jeg og havde lyst til at sige mere som, og hver sød at ikke bringe noget op, for nu vil jeg slappe af og tage det hele stille og roligt, uden nogen som minder mig på de forskellige problemer jeg står og har. 

''Er du stadig sur på mig ?'' spurgte han stille, mens han stille åbnede sine øjne, og kiggede på mig med et håbefuldt blik. 

''Niall lad nu bare være, jeg gider ikke snakke lige nu.'' brokkede jeg og vendte mig om, så jeg ikke længere lå face to face med ham mere. Jeg bed mig selv i læben, mens jeg tænke på at som var sket i mit liv. 

Mit far som døde da jeg var lille, min første rigtige forelskelse / kærlighed som forrådte mig flere gange, Liam som kyssede mig, Cameron som hele tiden lagde an på mig, Jake, Duke og Andy som kidnappede mig, Da jeg blev kørt ned og kom i koma, og nu min mor som er død.... 

Når jeg tænker over det, kan jeg ikke stoppe migselv fra at syntes, at jeg har haft det dårligt. Jeg har indtil videre haft et hård og meget følelsesladet liv, med en del tåre som ikke skulle være der. Og det føre altsammen til, at jeg er et dårligt menneske. Jeg kan ikke stoppe mig selv fra, at syntes at jeg ''er'' en dum person. 

Jeg har altid været dum nok til at tilgive folk for utilgivelige ting. Jeg har altid haft medlidenhed med folk, som jeg ikke skulle ha medlidenhed overfor. Jeg har altid kunne sige undskyld med det samme, hvis jeg havde gjordt noget dumt, eller opført mig som en bitch. Derfor er jeg et dårligt menneske. Jeg gør mig kun til et dårligt menneske overfor mig selv, for hvis jeg havde været alt det jeg ikke er, så havde jeg måske kunne leve et andet liv, uden de tåre som gennem årene blev dannet. 

''Undskyld babe.'' sagde han og kyssede min hovedbund. Jeg elskede dog den måde, Niall behandlede mig på. Altså ikke den del, hvor han var mig utro, men den del hvor han kaldte mig babe. Det fik mig altid til at føle mig speciel, jeg ved ikke hvorfor, men den følelse var god at ha'. 

Faktisk har det ikke stregfet min hjerne, at jeg faktisk er en meget heldig pige eller kvinde, hvad man nu siger. Jeg er jo sammen med den verdens kendte Niall Horan. Jeg tror ikke det har givet mening overfor mig før nu. Det er faktisk helt vildt at tænke på. Der er jo vildt mange, som vil give sin højre arm, bare for at møde ham. Men jeg er så heldig at have ham heletiden, og enda at have en vidunderlig datter med ham. Noget som de fleste Niall girls ønsker, tror jeg.

 Altså jeg var jo selv en kæmpe fan i starten, som i nok allerede ved. Men jeg tror aldrig, at det rigtigt er gået op for mig endu. Min største drøm da jeg var mindre, altså cirka 16 eller 17, var jo at kunne møde Niall. Tænk at min største drøm faktisk var gået i opfyldelse ! Det er helt vildt, men det føltes ikke sådan nu, da jeg jo er blevet van til ham. Altså jeg flipper jo heller ikke ud mere, som jeg gjorde i starten, da jeg lige havde mødt ham. Men ja, som tiden dog går. 

''Niall ?'' hviskede jeg stille, måske sov han ? Eller ej det kan han ikke, det er jo ikke lang tid siden at vi snakkede sammen. Eller er det ? Det ved jeg jo ikke, jeg har haft alt for travlt med at tænk, tænke og tænke. Sådan går det jo med mig........ Typisk !

''Niall ?'' sagde jeg igen bare meget højere end sidst. Der kom nu stadig ingen reaktion fra ham, fedt han sov. Hvordan skulle jeg så komme op fra sofaen, når hans arme er låst rundt om mig. Ikke fordi jeg ikke nød det, for det gjorde jeg, men jeg ville ikke ligge der hele dagen. Jeg ville på og få noget mad, for jeg var faktisk blevet meget sulten. Ja jeg elsker mad overalt på jorde, mad, mad, mad, mad, mad, mad ! Elsker det ! Jeg kunne ikke leve uden det, teknisk set. 

Jeg prøvede nu istedet at fjerne hans arme, men da jeg hev i hans arme, strammede han dem bare mere. FLOT ! Nu kunne jeg jo slet ikke komme fri, det var jo helt håbløst at bare prøve på det. Så jeg gav op. Jeg sukkede virkelig højt inden jeg snakkede til mig selv. 

''Hærligt !'' sagde jeg højt, med en masse suk efter. Kunne i høre min sarkastiske tone ? Hvis ikke waow, så kan i se at gøre noget ved jeres hørelse. For den sarkastiske tone var tydelig ! 

''Mor !!'' råbte Rosella og kom løbende ind i stuen med en masse tåre stående ned af hendes små søde røde kinder. Jeg satte mig hurtigt op og blev overrasket, da Niall fjernede sine arme fra mig, så jeg netop kunne sætte mig op. 

''Hvad er der sket skat ?'' spurgte jeg, mens hun kom løbende ind i mine arme. Hun begravede sit hovede ind i min skulder, mens hun lod alle hende små tåre komme frem. Hvad end der var sket, så skulle jeg vide det nu !

''Hvad sker der ?'' spurgte Niall bagved mig, han lød meget bekymret og forvirret over scenen, som lige nu er igang foran ham. Jeg kan dog ikke svare ham, da jeg ikke vidste havd der foregik endu. 

''Skat fortæl mor og far, hvad der er sket.'' sagde jeg stille, mens jeg skubbede hende stille tilbage, så jeg forhåbenligt kunne få øjenkontakt med hende. 

''Da jeg...... vågnede ............. var Fido.......Død.'' græd hun og holdte sig selv for hendes øjne. Jeg sad helt stikke og overrasket. Var der rigtigt det hun sagde ? Ej det kan det ikke.... Eller jov måske, ellers hvad ville hun græde over ? Jeg må se om det var rigtigt. 

''Hvor ligger Fido nu ?'' spurgte jeg og kiggede hende direkte i øjnene. Dog hørte jeg ikke noget fra Niall bagved mig, var han chokeret ? Sikkert. 

''Han er oppe på mit værelse, jeg turde ikke røre ved ham...'' græd og hulkede Rosella. Jeg rejste mig hurtigt fra sofaen og satte kurs mod Rosella's værelse. Okay jeg ved ikke helt, om hvordan jeg skal reagere. Hvad nu hvis Fido's krop ligger helt kvast eller et eller andet. Det syn håber jeg ikke, at jeg kommer til at se ! Jeg er jo trods alt meget følsomt overfor sådan noget. 

Da jeg var nået til Rosella's værelse, tog jeg en dyb indånding, inden jeg stille åbnede døren. Jeg kunne umidbart ikke se noget, men så trådte jeg længere ind i rummet. Der stoppede jeg mine bevægelser og slog mine øjne helt op. Jeg tabte min kæbe, mens jeg dramatisk holdte min hånd op foran min mund, så jeg ikke kunne skrige mine øre af. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne ! Hvordan kunne det her være sket ? Og hvem ? 

Midt på gulvet lå det der engang var Fido's krop. Alle kropsdele på den lå forskellige steder. Der var blod over det hele ! Der lå enda en masse indvolde ud over det hele, tro mig, jeg forstår godt Rosella's reaktion. Det her er jo helt fælt ! Hvem kunne finde på at gøre sådan noget, og så til en lille hundehvalp ? 

Da jeg så stille kom til migselv igen, opdagede jeg, at min brystkasse pumpede op og ned i hurtige bevægelser. Jeg var tydeligvis chokeret over det som jeg lige har set på. Jeg kiggede hurtigt væk fra Fido's indvolde og kropsdele, og fik øje på noget hvidt papir ? 

Jeg kig hurtigt hen og samlede papiret op, og foldede det hurtigt ud, da jeg ikke ville stå her inde for længe, men jeg ville kun lige hurtigt læse det her først. 

 

Hvis ikke du bliver min, må du miste ! Fra  :   ****, ******* 

 

Hvad i alverden skulle det her betyde ? Hvis jeg ikke bliver hvems ? Og så må jeg miste havd ? Jeg var virkelig forvirret og forstod ikke noget som helst. Altså ja Fido var jo død nu, på en meget ond og dramatisk måde.... Men Fido betød meget for Rosella, den var hendes første ven ''ven''. 

Jeg smed papiret fra mig, da jeg kom i tanke om, at der faktisk har været en eller anden i huset, mens vi måske sov, i hvertfald imens Rosella lå og sov. Fuck hvor creepy !!! Tænk at en eller anden psykopat har været i samme rum som min lille pige, og hvor den person så har fuldstændigt flænset Fido fra hinanden. 

Jeg løb hurtigt nedenunder og hen til Niall, som stod med Rosella i armene, hvor hun var totalt klistret op ad ham. Tænk at min lille pige, har set det rædsomme syn, som jeg lige har set. Hvad nu hvis hun for trauma på grund af det syn i en alder af 6 år ? Det burde 6 årige slet ikke se, eller komme i nærheden af. 

Gud man, det her minder mig om en gyser jeg engang så som 13 årig. Det handlede om en mand med en maske på, hvor han så var i et hus med en famile som ikke var hans. Hvor han fanger den en efter en, og sprætter dem op og mishandler deres kroppe. Puha, den var i hvertfald mig trauma i mindst 1 år ! Det værste er nok at jeg så den alene, og at aldersgrænsen var 15, men jeg var jo så dum, at jeg var ligeglad med den dumme aldersgrænse. Jeg ved da efter, at jeg ikke skulle ha set den. 

''Niall jeg skal vise dig noget...'' sagde jeg bestemt, og mente seriøst at han skulle se det. Hvad nu hvis han kendte til det ? Vent lidt...... Hvis Niall kender til det her, så river jeg bogstavligtalt hans hovede af !

''Vi kommer om lidt igen prinsesse !'' sagde Niall og kyssede hende hurtigt på kinden, inden han stille satte hende ned på gulvet igen. 

Da mig og Niall var kommet op på gangen, stod jeg helt stille. Jeg ville seriøst ikke se det som lå gemt inde på værelset en gang til. Det ville jeg seriøst ikke kunne klare ! 

''Skal du ikke med ?'' spurgte Niall, mens han kiggede tilbage på mig. 

''Nej ! Jeg skal ikke der ind igen.....'' sagde jeg bestemt, og jeg havde ikke tænkt mig at gå der ind igen, andet end at jeg ville få 1 million for det ! 

''Okay.'' sagde han og gik ind på værelset. Jeg stod i næsten et kvarter udenfor døren, og ventede på at Niall ville komme ud igen. Jeg kunne ikke høre noget. Der kom ikke en lyd der inde fra, var han okay ? Jeg tog dog chancen og kiggede ind i rummet. 

Jeg så Niall stå og stirre i den blå luft, med den lille stykke papir i hånden. Havde han mon læst den ? Ej okay det må han ha' gjordt. Jeg gik stille ind på værelset uden at kigge ned på resterne af Fido.

Da jeg så stod ved siden af Niall, så jeg at han ikke bevægede sig en millimeter. Okay jeg havde ikke troet at Niall ville være så chokeret ? 

''Niall er du okay ?'' spurgte jeg og lagde min hånd på hans arm. Han kiggede stille ned på mig uden noget som et tegn på en følelse i ansigtet. Hvad i alverden foregår der ? Hvis jeg ikke snart for det af vide, så flipper jeg seriøst ud !

''Monica du kommer ikke med til Diane's begravelse.'' sagde han bestemt, og uden at jeg skulle svare på det. Så var det bestemt, og jeg tror at han var meget seriøs i sine ord. Men hvorfor ?

''Niall jeg SKAL altså med til hendes begravelse ! Hun er min mor for guds skyld !'' sagde jeg og viftede med mine arme i luften. Han kan altså ikke mene, at jeg ikke må komme til min egen mors begravelse ? Hun betød alt for mig ! Hun har været med mig i tykt og tyndt. Det mindste jeg kunne gøre, var da at møde op til hendes begravelse. 

''Du kommer ikke med !'' råbte Niall og kiggede virkelig vredt på mig, at jeg kunne se hans blodåre på halsen. Da det var sagt holdte jeg min mund. Jeg blev faktisk lidt bange for ham i det sekund. Altså er der et eller andet, som jeg ikke har set eller fulgt med i ? 

______________________________________________________________________________________

Hey !!!! <3 

Så blev jeg endelig færdig med et kapitel mere ! 

Undskyld det først kom nu ! :D 

Kan nogen af jer gætte, hvordan Take me back slutter ? 

Gæt !!!! :P 

Kh. 1D.Specials <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...