Our Mistakes 4

Dette er 4'eren af Our mistakes, så jeg anbefaler stærkt, at læse de andre først inden den her. For ellers giver denne movella ikke mening :) Får Niall nogensinde Monica af se igen, eller hans egen datter. Monica er jo flyttet tilbage til Danmark, hvor hun vil starte på en frisk, efter mange problemer med Niall. De var ellers godt på vej til et ægteskab, med deres uimodståelige datter Rosella. Læsning af Movellaen er på eget ansvar... Håber i vil kunne lide den ! :D - 1D.Specials <3

115Likes
453Kommentarer
12748Visninger
AA

2. 5 Years Is A Long Time

Monica's POV 

 

Det er i dag D. 11 august 2022. Det er nu 5 år siden, at jeg skred fra det hele ovre i England. Jeg syntes selv, at det var den bedtse beslutning jeg kunne ta' i denne situation. Så mig og Rosella var flyttet til Danmark, og boede nu i Esbjerg i en meget fin lejlighed. 

I starten boede vi hos min mor, inden jeg fandt en lejlighed. Men jeg tror nu kun, at min mor nød at have os boende. Min mor har jo altid været lidt ensom, siden min far døde. Jeg ved godt det er lang tid siden, men ingen i familien kommer til at glemme ham. 

Da vi flyttede ind i den nye lejlighed for cirka 4 år siden, fik jeg et job som en advokat. En drøm som for mig gik i opfyldelse. Som advokat får man en virkelig god løn hver måned, og nu hvor jeg er single mor, var den en god ting. Jeg havde været på Jura i cirka 3 år, inden jeg fik min stilling. Jeg ved godt, at jeg blev hurtigt en advokat. Men jeg fik af vide, at jeg var allerede parat. Så jeg blev kun glad, da jeg fik jobbet så hurtigt. 

Jeg har enda fået en masse nye venner, for eksempel har jeg fået et bedste ven, som hedder Cameron. Han har mørkebrunt hår, som var virkelig pænt, med nogle flotte dådyr øjne. Han havde været der for mig igennem cirka 2-3 år nu. Vi havde faktisk fået et tæt forhold til hinanden. Han vidste alt om min fortid, alt om Niall og vores problemer. Justin trøster mig enda, når jeg på nogle tidspunket kommer i tanke om Niall, og om hvordan jeg bare skred fra ham uden lige. Men Cameron har altid fortalt mig, at jeg gjorde det rigtige. Han havde måske ret, men jeg beskyldte mig altid selv for mine dumme beslutninger. 

Jeg blev enda meget bekymret for Rosella, da hun i børnehaven var blevet mobbet, fordi hun ikke havde en far som alle de andre. Jeg fik faktisk beskeden af vide af en som arbejde i børnehaven, Rosella ville åbenbart ikke selv fortælle det. Hun har altid været lidt blokerende overfor mig, hun har vidst aldrig helt været mors pige. 

Men faktisk i dag skulle Rosella begynde i skole, da hun jo er fyldt 6 år. Og jeg håber virkelig, at hun vil få nogle nye venner, det fortjener hun virkelig. 

''Rosella er du klar skat ?!'' råbte jeg. Jeg stod nedenunder og gjorde hendes skoletakse klar. Jeg havde lavet hendes madpakke, og havde gjordt hende penalhus klar. Hun havde en virkelig sød lysergrøn skoletaske, jeg troede faktisk hun ville have en med prinsesser. Men Rosella er ikke den helt store prinsesse tøs, som jeg faktisk troede hun ville være. Niall kaldte jo også altid, Rosella for hans prinsesse eller engel. 

Rosella havde også sit værelse ovenpå sammen med mig og et kontor, mens nedenunder var et køkken, stue og et toilet. 

Jeg kunne pludselig høre nogle små skridt bag mig. Jeg vendte mig om, og så min lille pige med en sød rosa farvet kjole på. Hun havde en lille armbånd på, som Niall engang havde købt, da Rosella var 1 år tror jeg. Men den havde altid været for stor til hende, men nu passer den endelig. Hun var virkelig glad for den, for hun har den på hver evig eneste dag. 

''Glæder du dig til din første skoledag skat ?'' spurgte jeg, mens jeg satte mig på hug, så jeg var i øjenhøjde med hende. Hun sagde ikke et eneste ord, hun kiggede bare ned på sine små fusser. 

''Hey det skal nok gå, du finder en masse venner.'' sagde jeg og holdte to fingre under hendes hage, og lod mine fingre løfte hendes hovede op, så vi kunne få øjenkontakt. 

''Er du sikker ?'' kom det stille fra Rosella. Hun så virkelig trist ud, hun havde altid været sådan. Hun var ikke den larmende type, hun var mere den stille og tavse type. Men lige meget hvad elsker jeg hende over alt på jorden. Og det håber jeg virkelig hun ved. 

''Jeg er 100 % sikker min engel.'' sagde jeg og kyssede hende på næsen, så hun fik et lille fnis frem. Jeg grinte sammen med hende, og tog hende stille i hånden. 

Vi gik ud af lejligheden, og jeg låste døren. Vi kom ned til min bil, og vi satte os ind. Jeg spændte hendes sele, og startede bilen. 

Da vi kom hen til skolen, fik jeg spændt Rosella op, og vi gik hånd i hånd hen til skolen. Vi gik ind af hoveddøren og så alle de nye elever. Jeg satte mig på hug foran hende, og nussede stille hendes kind. 

''Nu ønsker mor dig en virkelig god dag, og smut så ud og hils på dine nye klassekammerater !'' sagde jeg og sendte hende et stort smil. Jeg kyssede hende på panden, og så løb hun hen til de andre. Jeg rejste mig og gik ud til bilen igen, jeg håbede virkelig hun ville få en god første skoledag. 

Da jeg sad i bilen og var på vej hjem, tog jeg min mobil og ringede Cameron op. Jeg satte mobilen på højtaler, og lagde den ned ved siden af mig. 

''Halløjsa buller !'' sagde en meget glad Cameron ind i mobilen, da han tog sin mobil. Jeg fnes og rullede mine øjne, i selvom jeg vidste at han ikke kunne se mig. 

''Hejsa basse..... Jeg tænkte på om vi kunne holde frokkerst pause sammen ?'' sagde jeg og krydsede fingre. Vi plejer jo at spise frokkerst sammen, når jeg for en pause på 1 time. Men vi plejer altid at aftale det, typisk os.... 

''Selvfølgelig kan vi det ! Jeg kommer bare til dit kontor klokken 11:00 præcis.'' sagde han. 

''Det lyder godt ! Så ses vi.'' sagde jeg. 

''Yup vi ses smukke !'' sagde han og lagde på. Og ja han kalder mig alle mulige navne, som smukke, prinsesse, buller, moni og alle mulige andre, jeg kan ikke huske dem alle sammen. Men som sagt vi er kun bedste venner, men det er nu sjovt nok med kælenavnene. 

Da jeg ankom til Dahl advokatfirma, det hedder den firma jeg er ansat hos, parkerede jeg min bil og trådte indenfor. Jeg gik ned af gangen og sagde et hurtigt hej til Janice, som er min personlige assistent. Hun gav mig en kop kaffe og en donut i hånden. 

Jeg kom så længere hen af gangen, og kom så endelig til mit kontor. Jeg trådte hurtigt ind, og lukkede døren efter mig. Jeg gik hen og satte mig ved mit skrivebord, og kiggede i nogle papirer, som jeg havde fået af min chef om en ny klient. 

Pludselig var der en som bankede på døren, og trådte så forsigtigt ind i mit kontor. Det var en ung pige, som lignede en på 18. Hun havde langt brunt hår og hasselnød øjne.

''Vær så god at tage plads.'' sagde jeg og gav hende tegn til at sidde ned på en stol, som stod foran mit bord. Hun satte sig omhyggeligt ned og stirrede på mine papirer. 

''Så vil du hjælpe mig ?'' spurgte hun stille og flyttede sit blik op på mig. 

''Jep, jeg har læst anklagen fuldt igennem, og tager med glæde imod sagen.'' sagde jeg til pigen, som i mine papirer hedder Amy. 

''Så hvad skete der præcist ? Din veninde anklagede dig jo for vold og utro mod hendes kæreste.'' sagde jeg og studerede nøje hendes ansigt, for at komme frem til hendes følelser. Hende her Amy, var blevet anklaget for vold og utro mod hende venindes kæreste. I denne del af mit job, er det her jeg skal bevise, at Amy er uskyldig. Så længe man kan og tror på hinanden. 

''Ømmh jo ser du, mig og Kathrin's kæreste Chris, har måske haft en affære med hinanden. Men jeg vidste ikke at Chis havde en kæreste, så da Kathrin fandt ud af det, blev hun rasende og meget voldsom. Og please sig at du tror på mig ! Jeg ydede ikke vold mod Chris. Det kan godt være jeg blev sur på ham, men jeg ville aldrig slå ham....'' sagde hun og fik en tåre i øjet. 

''Det ok jeg tror på dig, og vi skal nok vinde denne sag !'' sagde jeg og fik et smil frem på hendes læber. 

 

Da jeg fik frokkerst pause, bankede det på døren. 

''Kom ind !'' råbte jeg og så over på døren. Cameron kom løbende ind og direkte hen til mig. 

''Hey buller !!'' sagde han og overfaldte mig i et kæmpe kram. 

''Hej basse, jeg har savnet dig !'' sagde jeg og afsluttede vores kram. 

''Jeg har savnet dig mere ! Men lad os nu komme afsted !'' sagde han og hev mig op fra min kontorstol. 

Vi gik ud fra mit advokatfirma, og direkte hen til hans bil, som selvfølgelig holdte lige foran bygningen. Cameron lukkede døren op for mig, og jeg satte mig ind på forsædet. Da Cameron selv kom ind i hans side af bilen, kørte han ind i centrum. 

''hvor har frøkkenen lydst til at spise ?'' spurgte Cameron og lavede en sjov stemme i sin sætning. 

''Hmmmm Hvad med MD !?'' sagde jeg, og smilte over hele mit ansigt. Det har været en evighed, siden jeg har været på MD. Sidst jeg var på MD var sammen med drengene.... Åh nej ikke minder om dem igen. Jeg hader at komme i tanke om dem, det er så irriterende, når jeg prøver at glemme dem. Men det er utroligt svært ! 

''Hvis frøkkenen vil på MD, så må vi hellere tage til MD.'' sagde Cameron, og blinkede en gang til mig. Jeg fnes og gav ham en på skulderen. 

 

Niall's POV

 

Jeg kan stadigvæk ikke fatte, at det er over 5 år siden jeg har set min solstråle og min lille prinsesse. Prøv at tænk på, hvor stor min lille prinsesse mon allerede er blevet ? Det er virkelig hårdt, at tænke på jeg ikke har set min lille prinsesse i 5 år ! I de år havde jeg sendt kort, på hver og en af deres fødselsdage. Jeg har bare aldrig fået svar. Jeg havde altid sendt kortende til Monica's mor Diane, og jeg håber virkelig Diane havde givet kortende videre. 

Jeg havde i de år prøvet at finde Monica og Rosella, men det eneste jeg vidste var, at de boede i Danmark. Jeg havde nu været over 7 gange til Danmark, og hver gang var over 1 måned. Jeg prøvede hver gang at finde mine to prinsesser, jeg har stadigvæk ikke mistet håbet om, at jeg en dag ville se dem igen. 

Jeg ved godt, at Monica ikke vil se mig mere, og jeg forstår hende godt. Jeg lavede virkelig også en masse lort, og Monica fortjente det overhovedet ikke. Jeg havde grædt det første år de var rejst, hvor jeg ellers gik til psykolog hver tirsdag. Drengene havde forslået psykologen, da jeg også fik mareridt om, at der måske var sket dem noget forfærdeligt. 

Her i dag går jeg stadigvæk til psykolog, men kun hver anden måned. Vores band holder enda også en break, som vil sige vi ikke har været på world tur i 3 år. Men vi planlægger et comeback her til septemper, hvor vi skal lave vores første musikvideo i de 3 år. 

Gad vide om Monica kommer til at se videoen... Niall stop ! Jeg tænker på hende hver dag, og det er det jeg skal lære at lade være med. Hvis hun alligevel ikke vil se mig, og har blokeret mig på alle sociale netværker, hvad nytter det så at blive ved ? 

Men i år havde jeg tænkt mig, at her i august ville jeg tage tilbage til Danmark, for at lede efter dem igen. Drengene  forstår ikke jeg vil blive ved, de syntes at jeg skal give slip på hende. Selv Harry mener jeg burde stoppe, selvfølgelig prøvede han også at komme i kontakt med hende. Men hun har skiftet nummer, så ingen af os kan komme til at snakke med hende.

Her i morgen rejser jeg til Danmark klokken 13:00. Jeg glæder mig vildt meget, men er stadigvæk forberedt på at jeg muligvis ikke finder hende, ligesom de andre gange jeg var der. Men i det mindste for man mødt nogle fans på turen, og tro mig de danske fans er utrolige ! De er lidt specielle sammen med de engelske og irske fans. De tre fan typer elsker jeg ! 

''Godnat jeg går i seng, det er en stor dag i morgen.'' sagde jeg til drengene, som alle sammen sad i vores store sofa. Og ja os drenge havde købt et kæmpe hus tilsammen, som vi alle sammen delte. Vi havde alle hver sit værelse, og en masse lokaler med forskellige aktiviteter i. Og i de seneste par dage, havde vi alle overnattet i huset, som i alt må være 2-3 uger nu. 

''Er det ikke lidt tåbeligt ?'' spurgte Zayn. 

''Hey lad ham gøre det...'' sagde Louis til Zayn. 

''Det ok, men jeg vil stadig lede efter dem !'' sagde jeg bestemt. Jeg havde stadig håbet oppe, men sidste år blev jeg ikke så sikker igen. 

''Men du må få sovet så....'' sagde Liam og smilte stille til mig. Jeg gengældte hans smil og vendte mig om. 

''Niall...'' sagde Harry, som havde rejst sig fra sofaen, og nu stod han bagved mig. 

''Hvad er der Hazza ?'' spurgte jeg. 

''Du må da på et tidspunkt give slip på hende, hun kommer jo aldrig tilbage.'' sagde Harry med et trist udtryk i ansigtet. Jeg ved han havde ret, men jeg kunne ikke bare lade hende være, så nemt er det så heller ikke. 

''Jeg ved det, men jeg må tage afsted !'' sagde jeg. 

''Du bestemmer selv, sov godt.'' sagde han og gav mig et bro kram. 

Jeg satte der efter kurs mod mit værelse, og jeg smed mig seriøst i sengen. Jeg tog mit tøj af, og tog dynen op over min krop. Jeg kiggede hen ved siden af mig, og forstillede mig Monica ligge der. Men som sagt, det er meget svært ! 

Mon denne gang bliver den gang jeg finder hende ? det tænker jeg, hver gang jeg tager til Danmark. Men hver eneste gang har jeg ikke, så jeg ved ikke hvorfor jeg stadig håber på det.

Men lad os nu bare håbe ! 

______________________________________________________________________________________

Hejsa ! 

Dette blev det første kapitel i Take me back :D 

Jeg håber i kunne lide kapitlet. 

Jeg ved også godt, at dette kapitel blev rimeligt langt ! 

Det her er nok det længste kapitel, som jeg nogensinde har skrevet. 

Men jeg havde nu også go' tid idag ! 

Skriv gerne meninger og kritik ( hvis der er noget ) 

Like, fav og kommenter, hvis i vil :) 

God fornøjelse ! 

Kh. 1D.Specials <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...