The Forgotten Memeries

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Færdig
2 og 3'ren er ude nu. Carolina Mayson er 16 år, bor i Irland, Mullingar og er Niall Horans bedsteven. En dag fortæller Niall hende at han skal til audition på X-factor i England. Så han bliver nød til at rejse, men han lover at besøge hende. En uge efter sidder han og venter på flyet og bliver ringet op fordi hans veninde Carolina er kommet ud for en bilulykke. Han tager hen på hospitalet, men bliver taget tilbage til lufthavnen af sin mor. Tre år efter vender han tilbage til Mullingar for at besøge Carolina, men hvad sker der når han finder ud af at ulykken havde store konsekvenser? Sarah<3

18Likes
3Kommentarer
2415Visninger
AA

8. 6


Carolinas synsvinkel

To uger efter

Jeg vågnede og så mig omkring som det første. Jeg ligger i stuen. Jeg rejste mig op og opdagede jeg havde sovet op af Niall. "Måske skulle jeg lave noget morgenmad?" spurgte jeg mig selv om. Jeg burde få nogle flere venner. Jeg gik ud i køkkenet med tunge skridt. Jeg fandt lidt forskelligt frem fra køleskabet. Bacon, æg, jordbær, melon og noget toast og Nutella til Niall. Og selvfølgelig noget juice.

Lige da jeg var blevet færdig med maden, kunne jeg høre et stort gab inde fra stuen. Det var sikkert Niall. Og ind kom Niall. Som jeg havde gættet. "Godmorgen!" sagde jeg friskt. "Godmorgen.." sagde han med en ret så sød morgenstemme. "Jeg har lavet morgenmad!" sagde jeg og satte mig ned. Niall satte sig foran mig og begyndte straks at spise. "Der er vist en der er sulten, var?" sagde jeg og fniste. Det eneste svar jeg fik fra ham var 'Mmmm' og et smil.

"Jeg skal altså på arbejde nu!" råbte jeg ude ved hoveddøren, og jeg hørte straks nogle hurtige skridt, og lige pludselig stod Niall foran mig. "Jeg tager hjem lige om lidt, men du kan bare ringe hvis der er noget." sagde han og smilte. "Det lover jeg, vi ses." sagde jeg og gik ud af døren. Niall stod stadigvæk i døren og kiggede efter mig. "Husk at låse døren!" råbte jeg til ham. "Det skal jeg nok, min Prinsesse!" råbte han, hvilket fik mit til at grine lidt. "Godt, min Prins!" råbte jeg, og nu var det hans tur til at grine.

Jeg havde nok arbejdet i 4 timer sammen med Emely, så hun fik mig til at fortælle alt mellem mig og Niall, men jeg insisterede på at jeg ikke havde følelser for Niall, og at han heler ikke havde for mig. Jeg hørte den normale lyd der kom fra klokken over døren og ind kom 4 drenge. "Goddag hvad kan jeg gøre for jer?" spurgte jeg de 4 drenge om, og kiggede over på Emely der næsten stod med åben mund. Jeg gav hende hvad-laver-du-man blikket. Derefter kiggede jeg på de fire drenge, en efter en, og landede på en genkendelig. "Harry!" sagde jeg glad, men rødmede da jeg selv syntes, jeg sagde det lidt for højt. "Carolina!" sagde han så, og det blev ikke så pinligt mere, det ville nemlig være pinligt, hvis han ikke kunne kende mig. "Hvordan går?" begyndte han og de andre gik langsomt over imod Emely. "Super, hvad med dig?" spurgte jeg ham om, og sådan blev vi ved i 40 minutter, indtil de andre 3 kaldte på ham.

"Harry vi gider ikke at vente mere, vi har ventet i 40 minutter nu!" sagde den ene. "Ja, ja jeg kommer om to sekunder, slap nu af Louis, du bruger da længere når du er sammen med Eleanor." svarede Harry og kiggede så på mig igen. "Jeg tænkte på om du måske ville med på en øhh date?" spurgte han mig om med et skævt smil. "Det vil jeg meget gerne!" svarede jeg ham og smilte. "Fedt, jeg henter dig klokken 18!" sagde han og gik ud sammen med hans venner. "Nå, så skal du vidst på date i aften?" skreg Emely og næsten alle kunderne gloede på hende.

Jeg havde endelig fået fri og var på vej hjem. Jeg blev simpelthen nød til at ringe til Niall. Jeg tog min mobil frem og tastede hans nummer ind.

Niall:

Hej det er Niall.

Mig:

Hej det er mig, kan du gætte hvad der lige er sket for mig?!

Niall:

Nej hvad?

Mig:

Du kan godt huske ham der Harry jeg fortalte dig om, han har inviteret mig ud på en date!

Niall:

Øhh wauw det øhhh det er godt..

Mig:

Du lyder ikke så begejstret, er der noget galt?

Niall:

Nej, det øhh det er der ikke, jeg har det helt fint, jeg savner dig bare allerede..

Mig: Jeg savner også dig Niall, men jeg bliver nød til at løbe, jeg skal gøre mig klar til i aften!

Niall:

Okay så ses vi vel bare.. hej, hej..

Mig:

Ja vi ses.. min prins!

Jeg lagde på og åbnede døren til min lejlighed og gik ind. Jeg havde fået lidt tidligere fri, så jeg kunne nå at gøre mig klar. Klokken var 16.30, så jeg havde 1 time 30 minutter, til at gøre mig klar i. Jeg løb op og ind på badeværelset. Jeg tog et hurtigt bad, lagde så makeup og ordnede mit hår. Jeg gik ind på mit værelse fik noget tøj på, sko og fandt min clutch. Og idet jeg var på vej ned ringede det på døren. "Kommer!" råbte jeg og løb lidt hurtigere. Jeg åbnede døren og så så en ikke så ventet person stå der. "Niall? Hvad laver du her?" spurgte jeg ham om. "Må jeg komme ind?" spurgte han om uden at svare på mit spørgsmål. Jeg trådte til siden for at vise ham han gerne måtte gå ind. "Niall svar mig!" sagde jeg hårdt.

"Jeg øhh jeg.." mere nåede han ikke at sige, da dørklokken afbrød ham. "Jeg går ud og åbner." sagde jeg koldt og gik hen til døren. Jeg åbnede og så med det samme en smilende Harry stå med en buket blomster. "Wow du ser fantastisk ud.. og de her er til dig!" sagde han og smilede eget charmerende og rakte mig blomsterne. "Tak for blomsterne og.. du er da heler ikke værst selv." sagde jeg og han grinte et lille hæst grin. "Kan du lige være mig undskyldt?" sagde jeg til ham. "Selvfølgelig." sagde han. Jeg gik forbi Niall og ind i køkkenet. "Niall kom her!" råbte jeg og satte blomsterne i en vase.

Niall kom hurtigt ind, stillede sig få meter fra mig og kiggede direkte ned i gulvet. "Niall jeg har ikke særlig meget tid, Harry venter, men du må godt blive her hvis det er, så kan du jo svare på mit spørgsmål når jeg kommer hjem." sagde jeg og gik forbi ham med et smil på læberne. "Ja hvis du kommer hjem.." hviskede han, men jeg hørte det godt. "Det hørte jeg Niall." sagde jeg til ham og gik ud til hoveddøren, hvor Harry stod og kiggede ned i hans telefon. "Jeg er klar nu, undskyld det tog så lang tid, men en af mine venner kom lige før du kom, så jeg skulle lige snakke med ham." sagde jeg smilende til ham. "Det gør ikke noget." svarede han og lagde en hånd på min ryg.

Vi kom hen til en fin restaurant hvor vi skulle spise. Vi gik ind og satte os ned og begyndte bare at snakke vi snakkede først om mig og så skulle vi til at snakke om ham. "Hvad laver du så i hverdagen?" spurgte jeg ham om. "Jeg er med i et band." sagde han med et stort smil på læberne. "Hvad hedder det." spurgte jeg ham om. "One direction.." sagde han og der gik jeg i stå. "Er der noget galt?" spurgte han mig forvirret om. "Undskyld mig.." sagde jeg og rejste mig. Jeg gik hen imod toiletterne og skyndte mig ind i et af dem. Hvad skete der lige der? Jeg tog min mobil frem og tastede Nialls nummer ind.

Niall:

Er der sket noget, skal jeg komme og hente dig?

Mig:

Hvad fuck tænkte du på!?

Niall:

Hvad mener du?

Mig:

Og du havde ikke tænkt dig at sige noget til mig!?

Niall:

Jeg forstår ikke?

Mig:

Det er mig der ikke forstår noget her!? Hvorfor sagde du ikke at Harry var med i bandet!?

Niall:

Jeg kan forklare..

Så kom der to kapitler ud på en dag! Jeg håber i kan lide movellaen og ikke syntes den er ved at blive for kedelig.. Hvaaaaad sker der???

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...