The Forgotten Memeries

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Færdig
2 og 3'ren er ude nu. Carolina Mayson er 16 år, bor i Irland, Mullingar og er Niall Horans bedsteven. En dag fortæller Niall hende at han skal til audition på X-factor i England. Så han bliver nød til at rejse, men han lover at besøge hende. En uge efter sidder han og venter på flyet og bliver ringet op fordi hans veninde Carolina er kommet ud for en bilulykke. Han tager hen på hospitalet, men bliver taget tilbage til lufthavnen af sin mor. Tre år efter vender han tilbage til Mullingar for at besøge Carolina, men hvad sker der når han finder ud af at ulykken havde store konsekvenser? Sarah<3

18Likes
3Kommentarer
2402Visninger
AA

7. 5


Carolinas synsvinkel

Jeg vågnede ved at mit ben gjorde meeeeeeega ondt. Jeg kiggede på mit ben og opdagede så at jeg var faldet ud af min seng. "Fuck!" hviskede jeg for mig selv, men jeg havde nu endelig mest af alt lyst til at råbe. Jeg hørte hurtige skridt op af trappen og hen af gangen imod mit værelse. Der blev trukket ned i håndtaget og ind kom Niall. Han kiggede bange på mig og han åbnede munden, men lukkede den så igen.

"Hvad skete der? jeg hørte et bumb og blev helt bange.." sagde han endelig og gik hen til mig. "Jeg faldt arh.. bare ned af min seng.." sagde jeg og bed mig selv i læben. "Du skal altså til lægen.. det der ser ikke alt for godt ud!" svarede Niall og løftede mig igen op som en baby. "Det er altså ikke noget alvorligt!" sagde jeg og håbede han ville lade mig blive hjemme. "Vil du ikke i det mindste lade mig tage tøj på?" spurgte jeg ham om, og han nikkede bare. Jeg fik taget tøj på, men han løftede mig bare op igen.

"Lægen skal stadigvæk kigge på det.." sagde han bestemt og gik mod hoveddøren. "Husk at låse døren den her gang!" sagde jeg og han begyndte at grine, men stoppede så igen da vi kom ned til vejen. "Hvordan har du tænkt dig at vi kommer derhen?" spurgte jeg klogt om. Heh.. nå. "Jeg ringer bare til Paul." sagde han og trak sin mobil op af lommen. "Hvem er Paul?" spurgte jeg om og han kiggede bare på mig og smilte. "Bare lov mig det ikke er din far!" sagde jeg og fniste. "Min far hedder Bobby.." sagde han og så på mig som om jeg burde vide det. "Nå.." sagde jeg og gloede ud i luften.

Mig og Niall sad nu og ventede på at komme ind til lægen. De fleste havde gloet på os da vi kom ind nok fordi Niall bar mig, men nok mest på grund af mit hår. "Carolina Mayson, vil du venligst følge med mig?" spurgte lægen der kom ind af døren mig om. Den her gang kunne jeg godt selv gå, nu gloede folk heler ikke så meget. Vi kom ind i et lille rum med et skrivebord og en briks. "Bare sæt dig på briksen." sagde han og lavede en bevægelse med hånden. Jeg satte mig på briksen og så over på Niall der sad på en stol. "Nå hvad er der så galt med dig?" sagde han og satte sig også ned. "Hun er faldet og slået sit ben." svarede Niall hurtigt og bed sig selv i læben. "Okay lad mig se lidt på det.." svarede han og begyndte at undersøge mit ben. "Det er ikke så slemt, hun har bare fået en let forstuelse og et blåt mærke." sagde han og noterede ned i sin notesbog.

"Såå?" spurgte jeg hurtigt om. "Du skal bare have lidt smertestilende, og så skal du ellers bare prøve at ligge ned, så meget som muligt." sagde han og sendte mig et smil. "Okay!" sagde Niall glad. "Du kan bare hente det på apoteket, jeg har skrevet en recept." sagde han og gav mig recepten. "Du må have en forsat god dag!" sagde lægen og smilte til mig. Niall gik hen og hjalp mig på benene.

"Så vi skal på apoteket?" spurgte Niall mig om på vej hen til bilen. "Det behøves du ikke jeg ringer bare til en veninde." svarede jeg og kiggede ned i jorden. "Nej, nej, det skal jeg nok gøre! jeg har alligevel fri i dag så jeg har masser af tid." svarede han med et smil på læben. "Okay, men det behøvede du altså ikke." sagde jeg og kiggede op på ham. "Kom nu skal jeg hjælpe dig!" sagde han og hjalp mig ind i bilen. "Hvem er ham der Paul eneligt?" hviskede jeg til Niall. "Vores bodyguard!" svarede han og grinte. "Som om jeg kunne vide det.." svarede jeg irriteret.

"Så fortæl mig lidt mere om dig og dit bandt!" sagde jeg spændt da vi var kommet indenfor, og havde sat os i sofaen. "Okay, bandet hedder One direction, vi er fem drenge øhhh.." svarede han. "Fortæl mere!" sagde jeg spændt. "Der er mig, Zayn, Louis, Liam og øhh ja.." svarede han bare. "Jeg troede du sagde i var fem?" spurgte jeg forvirret om. "Det er vi også, men mig og.. Harry er ikke rigtig på talefod her for tiden.." svarede han stille. "Nu når du nævner navnet Harry, så har jeg mødt en fyr!" sagde jeg spændt, men han kiggede bare såret på mig. "Er du ikke glad på mine vegne?" spurgte jeg forvirret om. "Jo, jo.. jeg blev bare lidt ked af det ved tanken om Harry.." svarede han stille. "Så lad os snakke om noget andet!" sagde jeg friskt.

Det endte så med at vi så Gossip girl inde i min seng, igen. "Jeg forstår altså ikke ham der Chuck!" sagde Niall forvirret. "Du behøver ikke at kunne forstå HAM, du skal kunne forstå hans UDSEENDE.." Sagde jeg og mente det helt alvorligt. Men det gjorde Niall selvfølgelig ikke, så han begyndte bare at grine. "Hvad? jeg mener det!" sagde jeg og kiggede på ham med åben mund. "Sikkert!" sagde han med et grint plantet dybt nede i hans hals. "Drenge!" sagde jeg måske lidt for højt. "Hvad er der nu lige pludselig galt med drenge?" sagde han og gloede på mig. "Du veeeed, i drenge forstår ikke sådan noget med fx ej prøv at se! Zac Efron har fået en større six-pack eller fx uhhhhh Taylor Lautner er med i en til film!" sagde jeg hvilket bare fik Niall til at grine endnu mere. Jeg slog ham på armen og kiggede så op på Tvet igen. Niall grinede nok i 20 minutter og så stoppede han endelig!

"Nialllllll?" sagde jeg med en sukkersød stemme. Men da han skulle til at svare blev han afbrudt, gæt af hvem... Miiiiiiiig! "NEEEEEJ! DET KAN IKKE SKE!" råbte jeg. "Hvad er der galt?" spurgte Niall forvirret om. "Der er ikke flere sæsoner af Gossip girl på Netflix!" sagde jeg og begyndte at trake vejret hurtigere. "Slap af jeg kan bare køre ned i byen og købe den næste sæson, noget is og te.. slapper du så af?" spurgte han om og smilede til mig. "Niall, det behøver du virkelig ikke at gøre.." sagde jeg og smilede for mig, på grund af han var så sød. "Bare rolig! jeg har flere penge end jeg har brug for!" sagde han og grinte kort. "Så så kendte er i?" spurgte jeg lidt flappet om. "Ja vi er verdenskendte!" sagde han med et stort smil på læberne.
 

Nialls synsvinkel


Jeg havde været nede i byen i 30 minutter og var nu på vej hjem. Jeg gik ind i lejligheden og lukkede og låste døren efter mig. "Jeg er hjemme igen!" råbte jeg men fik intet svar. Jeg smed posen og løb ovenpå og ind på Caros værelse. Puha! Hun lå bare og sov. Jeg slukkede for Tvet og lagde mig ned ved siden af hende. Hun var smuk når hun sov. Og jeg faldt i søvn.. heh..

"Niall!" hørte jeg en stemme sige, samtidig med at jeg blev prikket, flere gange på skulderen. "Hvad?" sagde jeg med min hæse morgenstemme. "Jeg skal tisse, men jeg kan ikke rejse mig!" sagde Caro. "Århh.. okay.." sagde jeg og rejste mig. Jeg gik over til Caro og hjalp hende op og stå. Jeg hjalp hende også hen til toilettet, og så kunne hun selv derfra. Jeg stod udenfor og ventede til hun blev færdig.

Vi sad i hendes seng og spiste is samtidig med at vi så Gossip girl. "Det her er så forvirrende!" sagde jeg og tog en bid af min is. "Du ville kunne forstå det hvis du også havde set alle de andre afsnit!" sagde hun og grinte en sød lille latter, den savnede jeg. Jeg sad bare der og gloede på hende med et stort smil på læberne. "Du glor." sagde hun uden at flytte blikket fra Tvet. Idet hun kiggede over på mig, rødmede jeg. "Nu rødmer du også!" sagde hun med et smil på læberne.

Nu havde vi endelig set Gossip girl færdig,og vi fandt ud f hvem Gossip girl var,og alt muligt andet. "Jeg er sulten.." sagde Carolina lige pludselig. "Så lad os få noget mad!" sagde jeg glad, og gik ned i køkkenet. "Jeg sidder stadigvæk heroppe!" hørte jeg Caro råbe. "Undskyld!" råbte jeg tilbage og løb op til hende. "Tusind tak!" sagde hun da jeg løftede hende op. "Alt for min Prinsesse!" svarede jeg og blev helt glad indeni.

Jeg havde lavet kylling med kartofler og salat. Caro havde kun spist lidt kylling og kartofler, men meget salat. "Hvorfor spiser du næsten kun salat?" spurgte jeg hende lidt forsigtigt om. "Jeg er på slankekur." sagde hun og smilte. "Så du har tabt 7 kilo, men du er stadigvæk på slankekur?" spurgte jeg hende måske lidt hårdt om. "Ja.." sagde hun stille. "Du behøver ikke at være på slankekur, du skal nærmest være på det modsatte." sagde jeg bestemt. "Kan vi ikke bare stoppe den her samtale, ellers kommer vi bare op og skændes, og jeg lover at jeg nok skal prøve at spise normalt igen." sagde hun og kiggede på mig med blanke øjne. Jeg rejste mig og krammede hende. "Du er den person jeg kender, der giver de bedste kram." sagde hun og grinte kort med et smil på læberne. "I lige måde!" sagde jeg og gik ind i hendes stue.

"Skal vi ikke se en film?" spurgte hun mig om. "Kun hvis jeg må vælge den her gang!" sagde jeg så. "Okay.." svarede hun og det endte med, at vi skulle se Transformers. Caro faldt i søvn midt under filmen. Hun lå op ad min skulder, og så så sød ud. Det endte så med at jeg også faldt i søvn, men det havde jeg ikke et problem med.

Så kom der et til kapitel! Uhhhhhhh! Tusind tak til alle jer der læser. Det betyder så mega meget for mig! Elsker jer! Hvad sker der?

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...