A summer to remember ~ 1D

I will never forget those endless summer days that I spent with you. Roselil Hernandez , hendes bror, Ryan, hendes far og hendes mor var taget til Frankrig i deres sommerferie. De så alle frem til det, og de havde planlagt det hele. Men plannerne blev hurtigt glemt af Roselil, da Liam Payne kom ind i billedet. Aldrig havde hun troet, at hun skulle finde sig en sommer flirt. Hun glemte alt om hendes familie, nu var det kun Liam det hele handlede om. Hvad sker der når ferien slutter. Roselil bor i Amerika og Liam bor i England. Vil de stadig holde kontakten? Hvad sker der når Roselil, finder ud af, at Liam ikke har nævnt noget om, at han er med i et verdensberømt boyband? Find ud af det hele i: A summer to remember af LauraBSteffensen *Anstødeligt sprog kan forekomme*

2Likes
2Kommentarer
210Visninger
AA

2. Summer - Roselil's Synsvinkel

Jeg tror sommeren altid er noget man ser frem til. Sommeren er ligesom der man kan slappe af, smide den dumme facade ud i skraldespanden, og bare være sig selv. Ingen anden end sig selv. Man kommer væk fra den hverdag der er så ensformet. Væk fra skolen, væk fra lektierne og væk fra alle de bitches der nu en gang går på skolen. Personligt synes jeg, Roselil, at sommeren er den bedste tid på året. Varmen er min bedsteven.

Jeg havde lige overstået den sidste time på min skole. Jeg studere til sygeplejske her i min hjemby, San Francisco i Californien. Jeg har altid drømt om, at blive sygeplejske, fordi jeg altid har elsket tanken om, at hjælpe mennesker i nød i min hverdag. Jeg er altså på vej hjem fra skole lige nu, og det skal gå lidt hurtigt, fordi i morgen flyver min famile og jeg til Cannes,  Frankring. Når jeg siger min famile og jeg, mener jeg min mor, far og min bror, Ryan.

''Hvor mange bukser skal jeg have med, moorr?'' råbte jeg. Det var altid det store bogstav, hvor mange bukser skal man have med til 12 dage i Frankrig. ''Tag 2 lange bukser med, og 5 shorts. Har været inde og kigge på vejrudsigten, det ser godt ud'', svarede min mor. Jeg pakkede det sidste sammen i min kuffert. Hvis i er nysgerrige så har jeg taget, 2 lange bukser med, 5 shorts, 2 langærmede trøjer, 6 T-shirts, 8 toppe, 7 kjoler og selvfølgelig 2 forskellige bikinier. Det lyder måske af ret meget, men man er vel en pige, og jeg er stadig lidt af en tennager, jeg er kun lige fyldt 20 jo. Jeg lukkede min kuffert, og hoppede i noget mere afslappende tøj, fordi nu skulle jeg bare have mad og så med hovedet i seng.

 

¤¤¤¤

Jeg vågnede af mit vækkeur, der ringede klokken 04:00. Alt for tidligt efter min mening, men vi skulle være i lufthavnen klokken 06:00, så jeg skulle jo op. Vi flyver klokken 08:00, og det tager ca. 11 timer at flyve til Frankrig, så det er en pæn lang tur. Så klokken 19:00 er vi ca. i Frankrig. Jeg fik mit ''flytøj'' på, som selvfølgelig er så afslappet som muligt. Jeg har en beige løs skjorte på, sorte gemacher, sorte nike sko og en sort taske, som håndbagage.

''Vi køre nu Rose og Ryan'', råbte min mor ude fra vores bil af. Jeg tog min kuffert i min hånd, og går ned mod bilen. ''Er du klar?'' sagde min far, da jeg kom ud til bilen. ''Det er jeg vel'' svarede jeg med et lille smil. Jeg satte mig ind i bilen, tog mine høretelefoner på. Det tager ca. en halv time, at køre ud til lufhavnen, så jeg kunne ligeså godt få sovet lidt.

''Vi er her nu'', sagde min mor og ruskede i mig. Jeg åbnede stille mine øjne, og kiggede hen på den store bygning, som så må være lufthavnen. Jeg klikkede min sele op, og steg ud af bilen. Jeg strækkede mig hurtig, og tog imod den kuffert min far rakte over mod mig. Vi begyndte at gå hen mod indgangen, med kuffterne trillende efter os.

Der var stort kaos og mange mennesker over det hele i lufhavnen. Vi havde tjekket os ind, så det eneste var, at vente nu.

 

¤¤¤¤

Vi var kommet op i i flyveren. Jeg sad ved siden af Ryan, og en dame på min mors alder sikkert. Hendes 3 børn sad bagved os, og hendes mand sad på den anden side af midtergangen overfor hende. Han sad så ved siden af min mor og far. Jeg tog igen mine høretelefoner frem, og min bog op. Så var jeg klar til 11 timer i en flyver...... mærk ironien.

Vi havde fløjet i godt og vel en time, da jeg var ved at blive godt irriteret. Personen der sad bag mig, sad og bankede ind i min stol, og det havde han altså gjort i 10 minutter nu. Jeg sukkede højt, og løftede mig lidt så jeg kunne vende mig om, og siger personen skulle stoppe. Jeg rettede på mit hår, og åbenede munden, ''Vil du være sød, ogggggggggg......'' sagde jeg, men nåede ikke længere end og. Bag mig sad den lækreste dreng. Han var på omtrent min alder, brunt kort hår og muskeløs. ''Hvad sagde du'' sagde han med et skævt smil. ''Øhmmmm... du banker ind i min stol, og det er ret iriterende'', svarede jeg nervøst. ''Ohhhh, undskyld.... Der plejer aldrig, at sidde nogen foran mig, når jeg normalt flyver. Jeg skal nok stoppe'' svarede han med et grin. Jeg gav ham et stort smil, og satte mig til rette igen. Jeg tog høretelfonerne på, og lagde mit hoved på Ryans skulder.

 

¤¤¤¤

Det var første kapitel. Ikke så langt, men synes i skulle have et kapitel.

Hvad synes i om det?

Hvem tror i drengen bag hende er?

Jeg håber i vil forsætte med at læse med, og næste kapitel skal nok blive længere.
Tøjet hun har på, er der et link til i kommetaren :)))

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...