⎜Help me⎜Justin Bieber⎜2

Alexa står nu i et stor dilemma, for hvem skal hun vælge? Skal hun gå efter sin ekskæreste, som hun dog har en forfærdelig fortid med, men en søn sammen med. For han har jo forandret sig? Eller skal hun gå efter hendes ”ekskæreste” Justin. Hvis forhold heller ikke endte så godt sidst de snakkede sammen. Skal hun gå efter sig selv, eller efter Mason? Lige meget hvad hun gør, så sårer hun en af fyrene, som måske ikke gider at være i hendes liv efter det. Så hvem vil hun helst have i hendes liv? Hvad hvis hun tager det forkerte valg? Kan hun så ændre på det igen? Bliver det Kian eller Justin? Eller måske en helt tredje? Ja, ingen ved det, medmindre du læser med i ’Help me 2’

66Likes
248Kommentarer
65006Visninger
AA

20. The beach meeting

Alexas synsvinkel

 

Det var måske rigtig dumt og svinsk det jeg havde takket ja til – Men det var noget jeg var nød til at gøre. Ikke kun for det vedkommende det ville gå udover, men også overfor mig selv. Jeg var nød til at gøre det for at hjælpe på de tanker der løb gennem mit hoved. For de ville ikke forsvinde bare sådan, lige meget hvad jeg gjorder. For de havde kørt igennem alle baner i min hjerne 24/7 i den seneste uge – Så derfor var jeg nød til at gøre som jeg havde besluttet mig for at gøre. Om det så var den værste ide nogensinde så var jeg nød til at gøre det.

Så derfor havde jeg pga. den anledning jeg skulle til – Taget en hvid løs sommerkjole på. Den gik stramt om barmen og var løs nedad til og så var den lang. Så jeg skulle gå og holde lidt op i den – Men det var noget jeg overlevede. Udover det havde jeg mit hår løst, så det bølgede let som det gjorder normalt på en flot måde. Hvor jeg dog bare for temaet skyld, havde en falsk blomsterkrans i mit hår – Ellers intet andet tilbehør. Hvor jeg i min ene hånd gik og holde min kjole og i den anden, mine hvide og sølv t-strap sandaler – Som gik rigtig godt til kjolen.

Grunden til jeg havde dem i hånden og ikke på fødderne, var alle og alene det faktum af at jeg gik på stranden og dermed ikke kunne have dem på. Kunne sagtens have dem på, men ville gå en smule ubehageligt igennem sandet og så ville jeg alligevel ende med sand igennem tæerne, med dem på – Så derfor tog jeg dem bare af og gik med dem. Og mit outfit havde jeg så også medvilje matchet efter strand looket. Men der gik jeg så og ledte efter en person som jeg havde aftalt med at jeg skulle komme herhen klokken 8.30pm da solen gik ned der, på et specielt sted på stranden.

Og det var ikke bare et hvilket som helst sted på stranden jeg skulle mødes med en hvilken som helst person. Nej, for jeg havde jo lige fortalt at det var et specielt sted jeg skulle mødes, og det var kun specielt fordi det var stedet jeg fik en ny ven at kende. En person hvis venskab, blev til meget mere end bare et venskab, end jeg havde troet det ville blive da første møde med personen var helt tilfældigt. En person som jeg begyndte at få følelser for, men så kom til at ødelægge venskabet med, fordi jeg begyndte at få tilbage vendende følelser for min ekskæreste. Men en person som ikke havde opgivet håbet omkring ham og jeg, og derfor havde inviteret mig ud.

Og det var så blevet til en tur på stranden jeg var blevet inviteret ud til. Dog ikke alene, da jeg også havde min lille øjensten med mig. For ham havde den specielle person nemlig også inviteret med, så han gik ved min side, iført en lille hvid skjorte og et par sorte bukser – Hvor jeg havde taget hans sko af i bilen, da jeg helst ikke ville have 7 kg sand med hjem. Han havde så også en lille fin blomsterkrans i håret, da han ikke ville snydes – Så den klædte Masons lille hoved flot. Så der gik vi lettere matchende ned af stranden, hvor jeg lidt fra os endelig kunne se den person jeg ledte efter, siddende på et tæppe med en guitar i hånden og en masse lækkerier foran sig.

Som jeg kunne identificere hvad var jo mere jeg kom tættere på det. Hvor jeg kunne se at der stod en masse lækkert frugt fremme, 2 glas og en champagne, og så en lille sodavand til Mason – Og selvfølgelig en masse slik, som helt sikkert også var pga. Mason. For havde godt kunne nøjes med frugten og champagnen alene. Der lå også et par puder, og tæpper som vi kunne benytte os af. Som Mason helt sikkert ville bruge, da han nok ville falde i søvn i løbet af en eller et par timer. For det var ved at være over hans sengetid. Men fordi jeg vidste at han savnede Justin, så havde jeg taget ham med alligevel. For han savnede ham helt vildt.

”Justin!” lød det glad fra Mason, der satte i løb hen i mod ham – Så jeg kunne se gik Justin til at smile stort, inden han satte guitaren til side for at lægge armene om Mason.

”Mason!” udbrød han, da de havde lagt armene om hinanden.

”Har savnet dig” kunne jeg høre Mason mumle, mens jeg kom helt hen til tæppet, og smed mine sko ned på sandet ved siden af tæppet.

”Jeg har også savnet dig, Mase” mumlede han, mod hans skulder. Hvor de trak sig fra knuset, som kort efter gjorder at jeg fik øjenkontakt med Justin.

”Hey” smilte han, så jeg smilte svagt igen. For det var lidt underligt at være her.

”Hey” hilste jeg, mens jeg betragtede ham rejse sig op.

Han iført en hvid skjorte som han havde rullet ærmerne op på, sorte bukser som Mason, så de lignede lidt hinanden, med undtaget af hans sorte vans med hvide såler – Som han selvfølgelig havde på. For dem havde han også haft på tit da vi sås, så det kom ikke bag på mig. Dog undrede det mig at han stadig havde dem på hernede i sandet, men ikke noget jeg ville bringe fordi mine læber – For det var jo op til ham. Hans hår havde han sat op i et skihop – Som virkelig klædte ham. Så kunne sagtens se at han havde ændret på sit udseende, men der var bestemt intet negativt ved det – For han så virkelig god ud. Håbede så bare at hans personlighed var den samme.

”Du ser godt ud” smilte han, mens han gav mig et kort elevatorblik.

”Tak, og i lige måde” smilte jeg, for det gjorder han.

”Øhm.. Må jeg give dig et kram?” spurgte han, mens han så lidt tøvende på mig.

”Det må du vel” svarede jeg, mens jeg trådte tættere på ham og lagde mine arme om ham. Som først føltes lidt akavet, men da jeg følte hans arme om mig, og jeg begyndte at slappe af – Så var det faktisk rart. Dog trak vi os kort efter.

”Moar?” spurgte Mason, så jeg så ned på ham, og brød den akavet stemning der kom efter vores knus.

”Ja, skat?” spurgte jeg, mens jeg satte mig ned ved siden af ham.

”Må jeg godt tage et stykke?” spurgte han, mens han så på slikskålen.

”Det skal du spørger Justin om” hviskede jeg, så han så hen på Justin, der også satte sig.

”Må jeg godt tage en, Justin?” spurgte han, mens han pegede på skålen.

”Du må tage lige så mange som du har lyst til, lille mand” svarede han, så Mason lyste helt op.

”Men nu ikke for mange, du får det bare dårligt” sagde jeg bestemt, så han kom med et mut udtryk.

”Men-”

”Ingen men-ner, du gør som mor siger” sagde jeg, så han sukkede, igen med et mut udtryk.

”Okay mor..” mumlede han, så jeg kyssede ham på tindingen.

”Godt skat” smilte jeg, inden jeg så hen på Justin, som jeg med det samme fik øjenkontakt med, så han må have kigget på mig mens jeg snakkede med Mason.

”Såeh..” sagde jeg, mens jeg så på Justin og lidt udover vandet.

”Såeh..” grinte han lettere akavet, mens han kløede sig i nakken.

”Kan se du har din guitar med igen” sagde jeg, mens jeg pegede hen på den.

”Hørte du min sang ordentligt sidst?” spurgte han, mens han tog den hen i hans skød.

”Sådan lidt” svarede jeg.

”For jeg har skrevet den til dig” sagde han lavt, mens han sad og kiggede ned på guitaren.

”Har du skrevet den?!” spurgte jeg chokeret, da jeg bare troede han havde fundet den og så sunget den til mig, fordi den måske handlede om vores forhold eller noget?

”Ja, det er bare lidt tanker der har vandret lidt, og det endte så med en sangtekst” svarede han, hvor han til sidst så op på mig igen.

”Må jeg så ikke høre den igen?” spurgte jeg lettere spændt. For havde ikke rigtig hørt efter teksten sidst.

”Jo.. Jo, det må du vel godt” svarede han med et smil, mens han begyndte at spille stille. Hvor jeg med det samme kunne høre på melodien at det var akustisk som sidst.

 

”My friends say I'm a fool to think that you're the one for me


I guess I'm just a sucker for love


'Cause honestly the truth is that you know I'm never leavin'

'Cause you're my angel sent from above”

 

At hans venner ligefrem havde været ved Justin og sagt at han var en idiot, for at tro jeg var den eneste ene – Ramte mig lidt. For det var vi jo før i tiden, men så ødelagde jeg det. De prøvede nok bare at hjælpe ham videre, siden jeg ikke ville ham. Men siden jeg kendte dem en smule, så gjorder det da ondt at høre. Men jeg kunne vel ikke sige noget til det, når jeg stadig havde Brady. Dog vidste han ikke at jeg var taget herhen. Men det med at han sang at jeg vidste at han aldrig ville forlade mig, var sådan 50/50. For det havde jeg jo troet dengang de skete, men siden han ikke gav op på mig nu, så vidste jeg nu at han aldrig ville forlade mig. Og det varmede da at høre at jeg var hans engel sendt fra himlen, for det var nu sødt sagt.

 

“Baby, you can do it no wrong


My money is yours, give you a little more because I love ya, love ya


With me, girl, is where you belong


Just stay right here, I promise my dear I'll put nothin' above ya, 'bove ya

 

Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me

 

Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me”

 

Selvom jeg elskede ham, så tror jeg ikke at jeg ville kunne sige det – Og slet ikke med Brady stadig i mit liv. For jeg gik ikke ind for utroskab, da jeg selv havde været i det. Dog mente jeg ikke at dette lille møde var utroskab, da jeg havde lovet mig selv at der ikke skulle opstås flere fejltagelser. For jeg havde jo kysset Justin sidste gang vi mødtes – Det skulle så ikke gentage sig. For jeg ville ikke være sådan mod Brady. Dog handlede det her møde om at finde ud af hvor mine følelser lå henne. Om de lå mest hos Justin eller hos Brady. For hvis de lå mest hos Brady, så ville jeg fortælle Justin det lige ud, om det sårede ham eller ej – For jeg ville jo intet kunne gøre ved mine følelser.

 

“People try to tell me, but I still refuse to listen


'Cause they don't get to spend time with you


A minute with you is worth more than a thousand days

without your love


Oh your love, oh”

 

Igen varmede det rigtig meget at høre det han sang. For hvem ville ikke blive glad for at høre at selv et par minutter sammen med en, var mere værd end tusind tage uden ens kærlighed – Selvom folk frarådede ham at se mig. Men hans kærlighed til mig, var åbenbart meget større – Så han valgte mig frem for dem der havde sagt han skulle lade vær. Noget der både var godt og dårligt. For det beviste for mig at han helt og holdent ville mig 110% – Men der var så lige Brady i vejen og ham vidste jeg jo ikke om jeg ville opgive. For jeg havde det jo super godt i hans selvskab, og var begyndt at holde utrolig meget af ham, så det var ikke et nemt valg.

 

“Baby, you can do it no wrong


My money is yours, give you a little more because I love ya, love ya


With me, girl, is where you belong


Just stay right here, I promise my dear I'll put nothin' above ya, 'bove ya

 

Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me

 

Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me

 

My heart is blind, but I don’t care

’Cause when I’m with you, everything disappeared

And every time I hold you near

I never wanna let you go, oh

 

Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me

 

Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me”

 

Igen, igen fik det mit hjerte til at smelte. Ikke bare hans stemme var som den dejligste melodi i mine høre, som gav mig gåsehud, fordi han sang så pure rent. Men pga. alt det han sang. For det var jo ikke bare helt tilfældige ord. Det var hans følelser han havde fået ned på tekst, og derfor betød det meget mere end bare en tilfældig sang. For det var jo en sang han selv havde skrevet. Og man kunne virkelig høre det han prøvede at få ud igennem sangen, når han sang. For han formåede virkelig at få sine følelser ud på den måde. Noget mange sangere manglede i deres sange, men man kunne virkelig godt høre og mærke det i Justins – For det gav mig som sagt gåsehud.

”Det var virkelig smukt” smilte jeg stort, måske med en anelse tårer i øjnene – Mens jeg klappede svagt.

”Tak” grinte han svagt, mens han lagde guitaren væk.

”Kunne du lide den?” spurgte han, mens han så mig i øjnene – Dog ændrede hans smil sig til lidt bekymret, inden han begyndte at kravle hen til mig.

Hvor han først stoppede op, da hans var lige foran mig, stadig på alle fire fra da han kravlede. Dog tog han hans venstre hånd op mod min kind, som han placerede der og begyndte at nusse mig på kinden med hans tommelfinger. Og først der gik der op for mig at jeg havde ladet mine tåre løbe ubemærket, så han nussede ikke bare min kind, men fjernede mine tårer fra den. Dog kunne jeg nærmest kun fokusere på Justin og hans læber, som var faretruende tæt på mine. Så skulle jeg begå endnu en fejltagelse ved at kysse ham, eller være Brady tro?

 

Har unpubliceret og publiceret igen, for at se om det ville ændre det mærkelige der er sket med mine kapitler - For de kan af en eller anden underlig grund ikke ses. Så undskyld hvis i troede det var nye kapitler - De kommer stadig først lørdag og søndag :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...