⎜Help me⎜Justin Bieber⎜2

Alexa står nu i et stor dilemma, for hvem skal hun vælge? Skal hun gå efter sin ekskæreste, som hun dog har en forfærdelig fortid med, men en søn sammen med. For han har jo forandret sig? Eller skal hun gå efter hendes ”ekskæreste” Justin. Hvis forhold heller ikke endte så godt sidst de snakkede sammen. Skal hun gå efter sig selv, eller efter Mason? Lige meget hvad hun gør, så sårer hun en af fyrene, som måske ikke gider at være i hendes liv efter det. Så hvem vil hun helst have i hendes liv? Hvad hvis hun tager det forkerte valg? Kan hun så ændre på det igen? Bliver det Kian eller Justin? Eller måske en helt tredje? Ja, ingen ved det, medmindre du læser med i ’Help me 2’

66Likes
248Kommentarer
65050Visninger
AA

28. So I have a father?

Alexas synsvinkel

 

”Er du klar til at møde en der vil have en meget stor betydning for dit og mit liv, Mase?” spurgte jeg, mens jeg gik med ham på hoften.

”Hvem?” spurgte han, mens jeg gik ned mod legepladsen Mason elskede.

”Det får du af se – Men du har allerede mødt ham et par gange, men denne gang bliver det noget helt anderledes” svarede jeg.

”Justin?” spurgte han, så jeg rystede på hovedet.

”Ham har du mødt mange gange, skat” svarede jeg.

”Justin her?” spurgte han, så jeg rystede på hovedet igen.

”Justin er hjemme hos sig selv” svarede jeg.

”Vi gå der” sagde han, så jeg igen rystede på hovedet.

”Nej, vi skal hen til Kian” sagde jeg.

”Kian?” spurgte han.

”Mm, og han har en overraskelse til Mason” svarede jeg.

”Slik?” spurgte han grinende.

”Det kunne være, ellers så kan du muligvis spørge om du ikke må få noget slik eller en is, da det er en isbod lige derover” svarede jeg, mens jeg pegede hen på en isbod der stod indenfor legepladsen.

”Yay!” udbrød han, så jeg begyndte at grine.

Havde aftalt med Kian at vi skulle mødes ved legepladsen tæt ved mine forældre her kl. 1.00pm – For den kendte Mason rigtig godt, og mig selv med, så jeg vidste der ikke ville ske ham noget her, da det var indhegnet og der altid var en masse børn og forældre legende hernede. Ja, jeg tænkte meget på om han ville kunne blive kidnappet, men hvis jeg holde rigtig godt øje med ham så ville der ikke ske ham noget. Plus så havde jeg lavet den aftale med ham, at han kun måtte være indenfor sandkassen. Så hvis han ville noget andet udenfor sandkassen, så skulle han altid hente mig først – For jeg ville ikke pludselig have at han var ude at syne og et let offer for kidnapning. Men han lyttede heldigvis til mig, og dermed skete der ikke noget. Men man skulle jo aldrig sige aldrig, så derfor holde jeg rigtig godt øje med ham alligevel.

”Må jeg få is nu?” spurgte han, da jeg gik ind af lågen til legepladsen.

”Ikke endnu, vi skal lige finde Kian først” svarede jeg, inden jeg så ned på mit armbåndsur og så den var 3 minutter over, så vi kom lidt for sent.

”Er der nogen du kan genkende?” spurgte jeg, mens jeg selv så rundt.

”Ja, der” svarede han, mens han pegede hen på en pige der legede.

”Ikke din kæreste, skat” grinte jeg, så han også grinte.

”Hvem så?” spurgte han, stadig med et grin – Lille charmetrold.

”Kian” svarede jeg.

”Kæreste!” sagde Mason, mens han pegede hen på Marie.

Kan ikke huske om jeg har navngivet hans kæreste før, hvis ja, så har hun hermed et nyt navn.

”Ja, det er Masons kæreste, men vi skal finde Kian” sagde jeg, mens jeg igen så rundt, denne gang fik jeg dog øje på ham; Siddende henne på en bænk med en bog – Et meget underligt syn. Men gik hen til ham alligevel.

”Hey” smilte jeg, mens jeg satte Mason ned, og tog ham i hånden.

”Hey” svarede han fraværende, så jeg rynkede lidt på panden.

”Skal vi gå igen?” spurgte jeg, lettere fornærmet.

”Nej nej, vent lige” svarede han, stadig med øjnene på bogen.

”Hvad læser du?” spurgte jeg nysgerrigt. For siden alt hans fokus var på den, så måtte den da være vildt spændene.

”Paper Town” svarede han, så jeg så undrende ned på den.

”Og den handler om?” spurgte jeg nysgerrigt, mens jeg satte mig ned ved siden af ham, og satte Mason på mit skød.

”Et selvmord, et muligt selvmord, 2 unge mennesker der hævner sig på folk, og så skal Quentin finde Margo der er forsvundet” svarede han.

”Har du allerede læst den før?” spurgte jeg undrende.

”Nej, har læst et resumé af bogen på nettet” svarede han.

”Er der en grund til lige den bog?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Måske” svarede han, mens han lukkede bogen, men sørgede for at lukke en af flapperne ind i bogen, så han kunne finde det sted han var kommet til igen.

”Hvilken del?” spurgte jeg, mens jeg så en smule vredt på ham.

”Bare at forsvinde herfra” svarede han, mens han så ned på bogen i hans skød.

”Kian..” sukkede jeg.

”Jeg forklarede det i går aftes, så du behøver ikke at skælde mig ud endnu engang” sukkede han opgivende.

”Jeg prøver ikke at skælde ud, men Mason har bare brug for dig” sukkede jeg, mens jeg nussede Mase i håret.

”Kan du så ikke komme med ham, så jeg kan få kvalitetstid med ham?” spurgte han frustreret.

”Du spørger jo ikke” svarede jeg frustreret.

”Hvad mener du?” spurgte han undrende.

”Det eneste der står i dine flere tusinder beskeder, er at du vil i bukserne på mig – Der er ingen der handler om Mason” svarede jeg irriteret.

”Forhelvede..” vrissede han af sig selv.

”Jeg roder rundt i mit liv, og aner ikke hvad jeg skal stille op med det” sukkede han, med hænderne foran ansigtet og albuerne hvilende på knæene.

”Ikke underligt vi kom sammen før i tiden” fnes jeg, da jeg havde det nøjagtigt som ham.

”Hvorfor?” spurgte han, mens han fjernede hænderne.

”Fordi mit liv heller ikke er det rene lutter lagkage” grinte jeg.

”Hvad mener du? Du har familie der elsker dig, og støtter dig. En fantastiske søn, der elsker dig. Fantastiske venner, der også elsker og støtter dig. Er i gang med din uddannelse, så du kan få dit drømmejob. Har egen lejlighed, selvom det er med 4 andre piger. Penge du kan bruge som det behager dig. Din egen bil, som du kan bruge når du har lyst. Dit liv er bare meget mere fantastisk end mit” sukkede han.

”Kian..” sukkede jeg, mens jeg lagde en hånd på hans ryg.

”Ikke prøv at trøst mig eller fyld mig med løgn, for det virker ikke” sukkede han opgivende.

”Mase?” spurgte jeg, mens jeg kyssede ham blidt på kinden.

”Mm?” spurgte han, mens han sad og så hen på legepladsen.

”Kan du ikke gå hen og lege på legepladsen, men indenfor mors regler, ikke?” spurgte jeg, mens jeg løftede ham ned fra mit skød.

”Jo” svarede han, mens han vendte sig rundt.

”Hvad skal du huske?” spurgte jeg, mens jeg så bestemt på ham.

”Kun sandkassen, ellers hente mor” svarede han, så jeg nikkede.

”Kys!” udbrød han, mens han støttede på mine knæ med hænderne, da han hoppede op og ned. Så jeg truttede mine læber og bukkede mig ned til ham, og fik et kys.

”Og smut så hen på legepladsen. Men først!” sagde jeg, da han skulle til at løbe, men nåede at gribe fat i hans hånd.

”Så skal du gå hen til Maries mor og spørger om hun ikke vil holde øje med jer, okay?” spurgte jeg, mens jeg igen så bestemt på ham.

”Okay” svarede han, så jeg gav slip på hans hånd, og så ham løbe hen mod Maries mor.

”Pas på skat!” råbte jeg efter han, da jeg ikke ville have han skulle falde. Men han kom sikkert derhen, og efter jeg fik en ’Thumps up’ fra Darlene – Maries mor – så jeg tilbage på Kian.

”At din familie har valgt at slå hånden af dig, er noget af det mest respektløse jeg har hørt. Og så fra din familie. De var så søde og fornuftige dine forældre.. Også selvom du havde den personlighed og væremåde du havde, som jeg jo ved alt om, da jeg engang var en del af det. Troede i var begyndt at snakke sammen igen, da de sagde at de ville snakke med dig, hvis du undskyldte overfor mig som du har gjort. Men kan så forstår at det har de ikke gjort?” endte jeg ud i spørgsmål.

”Nope” svarede han, lettere ligegyldigt.

”Er du slet ikke ked af de ikke vil snakke med dig?” spurgte jeg, mens jeg så helt forkert på ham.

”Inderst inde jo, men jeg kan jo ikke gøre noget ved det” svarede han sukkende.

”Du kan gøre en masse ved det. Har du prøvet at snakke med dem?” spurgte jeg, mens jeg lagde en hånd på hans der holde om hans bog.

”Snakkede med dem i går, men siden jeg ringede til dig lidt senere, så kan du jo selv gætte dig frem til hvordan det gik” svarede han.

”Så det var derfor du næsten gjorder som du gjorder?” spurgte jeg chokeret.

”Mm” svarede han, mens han nikkede svagt.

”For at muntre dig op, skal vi så ikke gå hen og lege lidt med Mason? For jeg er sikker på at han nok skal blive glad for dig i hans liv, og så har du jo en at kæmpe for” spurgte jeg, med et svagt opmuntrende smil.

”2” rettede han mig, så jeg smilte svagt.

”Tak for alting, Alexa. Det betyder utrolig meget at du stadig er der for mig, selvom jeg har været et kæmpe svin overfor dig, gang på gang” smilte han.

”Så lidt. Jeg gør det kun fordi du er min ekskæreste, og jeg stadig føler at jeg skal være der for dig – Især når du har det som du har det. For du har været en del af mit liv, så vil altid være for dig når du har brug for det” smilte jeg.

”Tak” smilte han, inden han lagde armene om mig, så jeg krammede igen.

”Skal vi gå over og lege?” spurgte Kian, da han trak sig fra knuset, og rejste sig op.

”Det syntes jeg” svarede jeg, mens jeg så hen mod legepladsen, for spotte Mason – Hvor han sad med Darlene og Marie og legede med sand. Så fik et smil på læben, for så var han jo i sikkerhed, og ingen kidnapning af min søn ville finde sted, da der blev holdt øje med ham..

~

”Syntes du det er en god ide at fortælle ham det nu?” spurgte jeg, Kian, mens vi gik hen mod legepladsen igen med is vi lige havde købt fra isboden.

”Han skal jo have det af vide før eller siden” svarede han, så jeg tog en dyb indånding.

”Er bare bange for hans reaktion” mumlede jeg.

”Hvis han bliver ked af det, så må jeg jo bare vise ham at jeg godt kan være den far han behøver, og har brug for” sagde han stille, så jeg nikkede.

”Jeg er ikke bange for at han ikke vil kunne lide dig, for det havde han vist dig fra starten, hvis det var tilfældet. Det er nærmere som om han ved at i har et bånd sammen. For så du ikke hvor meget han gerne ville være sammen med dig, vise hvad han kunne og hele tiden ville have din hjælp. Sådan plejer han at være omkring mig, men som sagt så kan han sikkert mærke jeres usynlige bånd.

- Men er bange for han bliver sur siden jeg har gemt det for ham så længe, eller at han bliver sur fordi jeg har løjet overfor ham. For fortalte ham engang han spurgte indtil det, da Maries far var her – hvorfor han ikke også havde en far. Måtte så fortælle ham at han ikke havde nogen, fordi du ligesom ikke var i hans liv på det tidspunkt. Han kunne selvfølgelig også blive virkelig glad for at han så havde en far alligevel, men jeg er bare virkelig nervøs” forklarede jeg ham.

”Mon ikke han bliver glad når han får en far, og en is?” spurgte han, med et svagt grin. Så jeg løftede det ene øjenbryn.

”Du ved det kun er for at løfte dit humør. Jeg kender jo jer Diamonds” smilte han.

”Men jeg forstår godt hvad du mener. Men skal vi ikke prøve at se lyst på det? Håbe på at han tager det på en positiv måde. Plus du siger selv at Mason er en lille glædesbombe, så mon ikke han bare bliver glad?” spurgte han.

”Det håber jeg” svarede jeg, mens vi kom tættere og tættere på Mason, som denne gang sad på en bænk sammen med Marie og Darlene og snakkede – Da vi hentede is til os alle.

”Is!” udbrød Mason, da han fik øje på os – Hvor han hoppede ned fra bænken og løb hen til Kian med det samme, og kastede sig om hans ene ben.

”Kan du gætte hvilken der er din, Spiderman?” spurgte Kian, mens han satte sig på hug, så Mason slap ham. Hvor han så tænkende på de is Kian havde i hånden. Vi havde købt pinde is, så de var stadig indpakket.

”Den her” svarede Mason, mens han pegede på svampebob isen.

”Hvor er du god” smilte Kian stort – Så jeg kunne se hvor glad han oprigtigt var for at have fået et bånd til hans søn.

”Må jeg få?” spurgte Mason, mens han lagde hans ene hånd på den.

”Ja, hvis du lige kommer med os” svarede jeg, mens jeg rakte min hånd frem.

”Okay” smilte han, mens han tog min hånd og fik åbnet og givet hans is af Kian – Så han straks begyndte at spise den, hvor jeg rakte Darlene, hendes og Maries is.

”Skal vi gå?” spurgte jeg Kian, mens jeg gik lidt væk, så han fulgte med efter et kort nik på hovedet – Hvor jeg satte mig ned et sted vi var alene, med de 2 andre. Hvor Kian satte sig ved min side og Mason overfor os.

”Vi har noget vi skal fortælle dig, Mase” sagde jeg stille, mens jeg sad og pillede ved min is, der stadig var i dens indpakning. Hvor Mase bare sad og nød hans is, mens han så på os

”Du spurgte mig engang hvorfor Marie havde en far, og hvorfor du ikke have en, kan du huske det?” spurgte jeg. For Mason var et klogt lille barn, så han kunne sagtens forstå mig selvom han var så lille som han var.

”Ja” svarede han, mens han nikkede.

”Jeg løj dengang” mumlede jeg, så han stoppede med at spise hans is.

”Mase har far?” spurgte han, så jeg nikkede.

”Kan du gætte hvem han er?” spurgte jeg, for måske kunne han lægge 2 og 2 sammen, som han var så fantastisk at gøre, da han pegede på Kian: som jeg kunne se smilede stort og rørt.

”Er det okay at jeg er din far?” spurgte han nervøst, mens han så ned på Mason.

”Far?” spurgte Mason chokeret, mens han først så på Kian og så hen på mig.

”Ja Mason – Kian er din far” smilte jeg, så han rejste sig op og kastede sig om halsen på Kian, som fik Kian til at bryde ud i gråd, så jeg også blev helt rørt og lagde armene om dem.

”Jeg er så ked af jeg ikke har sagt noget” græd jeg, med armene om dem.

”Og jeg er så ked at jeg ikke har været der for dig, Mason” græd Kian.

”Mig er glad” kom det fra Mason, så vi begyndte at grine Kian og jeg.

”Godt skat” fnes jeg, inden jeg kyssede ham et par gange på kinden.

”Så du er ikke sur på mor?” spurgte jeg, mens jeg tørrede mine kinder, efter jeg havde sluppet dem.

”Nej” svarede han, mens han rystede på hovedet. Hvor han slap Kian, og kastede sig om halsen på mig, så jeg begyndte at smile stort.

”Jeg elsker dig så højt, Mase” hviskede jeg, mens jeg kyssede ham flere gange på kinden igen.

”Mig elsker mor” mumlede han i mine arme, hvor jeg mærkede Kian lægger armene om os.

”Og jeg elsker jer begge to” hviskede Kian, som jeg også gav et kys på kinden. For kunne ikke sige det samme til ham, med samme følelser som ham, så et kys var vel bedre.

”Mig elsker også dig” hviskede Mason, så Kian strammede grebet endnu mere om os. Endelig blev det sagt, og endelig havde Mason en far. Måske ikke som jeg havde forestillet mig; med en far og kæreste der var den samme person – Men det gjorder slet ingenting. For måske var det bare sådan det skulle være..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...