⎜Help me⎜Justin Bieber⎜2

Alexa står nu i et stor dilemma, for hvem skal hun vælge? Skal hun gå efter sin ekskæreste, som hun dog har en forfærdelig fortid med, men en søn sammen med. For han har jo forandret sig? Eller skal hun gå efter hendes ”ekskæreste” Justin. Hvis forhold heller ikke endte så godt sidst de snakkede sammen. Skal hun gå efter sig selv, eller efter Mason? Lige meget hvad hun gør, så sårer hun en af fyrene, som måske ikke gider at være i hendes liv efter det. Så hvem vil hun helst have i hendes liv? Hvad hvis hun tager det forkerte valg? Kan hun så ændre på det igen? Bliver det Kian eller Justin? Eller måske en helt tredje? Ja, ingen ved det, medmindre du læser med i ’Help me 2’

66Likes
248Kommentarer
65006Visninger
AA

21. Is it a second chance I hear?

Justins synsvinkel

 

At sidde så tæt på Alexa og ikke have rørt hende andet end det øjeblik med hendes kind, fik det til at krible i mine fingre. For jeg ønskede meget mere berøring end bare at fjerne hendes tårer. Men hun havde afvist mit kys for 2 timer siden, og nu sad vi bare og snakkede lidt og spiste frugt. Det var da hyggeligt at få indhentet alt den tabte tid vi ikke havde set hinanden på. Men jeg ville meget hellere ligge eller sidde og kysse med hende. For med den uge der var gået, så havde jeg kun kunne fokusere på det kys vi havde delt. Og på den følelser af at mine læber føltes så pokkers alene. Så ved at være så tæt på hende, og ikke måtte kysse hende, var sku svært. Men jeg gav ikke op – Jeg ville prøve at lægge på til endnu et kys, hvor jeg håbede på at det denne gang ville lykkes og hun ikke afviste mig igen. For jeg havde så meget lyst til bare at kysse hende.

Men mens vi sad og snakkede, så lå Mason og boblede – Men det var også forståeligt. For Alexa havde også fortalt at han nok ville falde i søvn, da det var over hans sengetid. Men den tid vi havde fået sammen, havde været rigtig hyggelig. For jeg savnede sku den lille mand en hel del, for han var sku sød. Han var måske ikke min søn, men jeg ville sagtens kunne agere far for ham, hvis det var det Alexas forhold indebar. Mason havde jo allerede accepteret mig, så mere skulle jeg ikke gøre for at få hans accept – Og hvad skulle en stedfar mere have? Han skulle jo bare accepteres af barnet eller børnene, og selvfølgelig moren også. Men jeg vidste at Alexa kunne lide mig, hun havde bare en eller anden fyr som stod i vejen for vores kærlighed.

”Hvad laver du udover College og Mason?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Øhm.. du ved.. Er sammen med Brady” svarede hun lavt, så jeg sukkede.

”Andet?” spurgte jeg lettere irriteret.

”Nej, hvad med dig?” spurgte hun, mens hun så ned.

”Går sjældent i skole, og bruger mest min tid på at drikke og feste” svarede jeg ærligt.

”Hvorfor?” spurgte hun chokeret.

”Fordi jeg sørger” svarede jeg, mens jeg så hende direkte i øjnene.

”Over hvad?” spurgte hun bekymret.

”Det er ikke din mor, vel?” spurgte hun, mens hun så helt forkert på mig.

”Nej” grinte jeg, da hun misforstod det totalt. Sørgede ikke over nogen der var død, men over hendes og mit forhold der var gået i skralderen.

”Hvad så?” spurgte hun, mens hun stadig så bekymret ud.

”Dig” mumlede jeg, mens jeg så ned.

”Mig?” spurgte hun undrende.

”Vores forhold” svarede jeg, så hun kom med et lille ’Oh’.

”Savner du det slet ikke?” spurgte jeg, mens jeg sad og kørte mine hænder igennem sandet ved min side – Bare for at lave noget i mens, fordi jeg var vildt nervøs.

”Bare en lille smule?” spurgte jeg, da hun ikke svarede.

”Det kan jeg ikke svare på” svarede hun.

”Og hvorfor så ikke det?” spurgte jeg, da det bare var et ja/nej spørgsmål om så let en lille ting.

”Fordi jeg har en kæreste” svarede hun.

”Så du savner det?” spurgte jeg, da det kun kunne betyde: Ja.

”Jeg vil ikke svare på det” sagde hun lettere snerrende.

”Pga. din kæreste – Så det betyder at du savner det” pointerede jeg.

”Nej, det betyder bare at jeg ikke vil svare på dit spørgsmål” svarede hun irriteret.

”Og hvorfor så ikke det? Der må jo være en grund” spurgte jeg.

”Fordi det er latterligt!” svarede hun irriteret.

”Ikke latterligt, men et spørgsmål som jeg har brug for at få at vide” sagde jeg.

”Pga. hvad?” spurgte hun, mens hun så vredt hen på mig.

”Fordi jeg ligesom stadig har følelser for dig, og savner vores forhold. Så jeg vil gerne vide hvordan du ser det?” svarede jeg.

”Men det bliver svært siden jeg ikke vil svare – Så skal vi komme videre?” spurgte hun.

”Da jeg var ved at kysse dig tidligere – Hvorfor tøvede du med afvisningen?” spurgte jeg.

”Jeg sagde vi skulle komme videre” sukkede hun.

”Gør vi da også, det er et nyt spørgsmål” svarede jeg smørret.

”Men det handler om det samme” pointerede hun.

”Ikke helt – Så svar på det” sagde jeg bestemt. For hvorfor kunne hun ikke bare være ærlig og fortælle at hun savnede mig, men kun valgte mig fra fordi Brady stod i vejen.

”Nej!” vrissede hun.

”Og hvorfor så ikke?” spurgte jeg opgivende.

”Fordi jeg har en kæreste!” råbte hun, mens hun så mig vredt i øjnene.

”Og?!” råbte jeg, da det ikke var nogen ordentlig grund.

”Du vækker Mason” vrissede hun, mens hun så ned på ham, og så han rørte lidt på sig inden under det tæppe han lå under, med hovedet på en pude.

”Vækker jeg Mason? Hvem startede med at råbe?” spurgte jeg, mens jeg rejste mig op.

”Det er underordnet” sukkede hun opgivende.

”Den her aften skulle have været hyggelig og bringe minder frem, men det eneste den har været er irriterende. Så du tager bare hvad du har lyst til, og så smutter jeg” sagde jeg, mens jeg begyndte at gå væk fra hende.

For jeg mente hvad jeg havde sagt. Det var en aften der skulle havde været hyggelig og mindevækkende, men hun havde ødelagt den fuldstændig ved at være så afvisende. For jeg prøvede godt nok på at få hende til at indse at der stadig var følelser for mig, indeni i hende – For det kunne jeg mærke der var. Og det følte hun måske var ondt mod Brady. Men han var her jo ikke, så hvor forfærdeligt kunne det være? Hun sårede hun en lige nu, og det var mig. Bare et enkelt; ”Jeg savner vores forhold” kunne hun ikke komme med. Og hvor svært var det at sige? Slet ikke svært overhovedet, for hun kunne jo bare udbryde det til ”-men det går ikke for jeg har Brady” for så havde jeg i det mindste forstået det nogenlunde.

For det havde helt sikkert stadig gjort ondt at hende jeg virkelig godt kunne lide og så mig selv sammen med – Da hun var min eneste ene, var sammen med en anden. Men så vidste jeg i det mindste at der stadig var en smule håb. For jeg ville vente på hende uanset hvad, så hvis jeg vidste at hun stadig savnede vores forhold, så kunne jeg vente med den tanke om at hun savnede mig. Men lige nu så anede jeg intet. Det eneste jeg vidste var at hun måske savnede forholdet. For det måtte jo være en grund til hun ikke ville svare på spørgsmål.

Dog kunne det være at 2 årsager; 1: Det kunne være pga. Brady der ikke måtte vide det at hun savnede mig og forholdet, eller 2: Fordi hun ikke ville såre mig ved at fortælle at hun ikke savnede forholdet, som jeg gjorder. Som var rigtigt nok, da jeg ville blive virkelig knust over at hun ikke havde de samme følelser som jeg havde for hende. Dog sårede det mig også at hun ikke ville fortælle mig noget. For skulle jeg gå og glæde mig til vi en dag fandt sammen igen eller sørge over tabet af hende? Jeg var i vildrede, så for at blive lidt ”klar” oveni låget, stak jeg hånden ned i min lomme og trak en smøg og en lighter op – For det var jeg nemlig også begyndt på.

For de beroligede mig i pressede situationer, og det syntes jeg at jeg var i lige nu. Dog røg jeg dem også bare hvis jeg var sammen med venner, fordi jeg ville passe ind. Havde ikke den der trang til at ryge, så jeg kunne sikkert godt stoppe – Men hvorfor stoppe, når jeg intet dårligt fandt ved dem? Jeg stak en smøg i munden, og tændte dem efter et par forsøg, da det blæste godt herude – Inden jeg tog en langt og dejligt hvæs fra smøgen og pustede det ud efter lidt tid, da det skulle sørge for jeg var helt afslappet. Da jeg havde gået i et stykke tid, satte jeg mig op på en sten og sad bare og røg der mens jeg nød udsigten udover vandet som bølgede let, med stjernerne over os.

”Ryger du?!” kom det chokeret bag mig, så jeg vendte mig omkring og så Alexa.

”Mm, har du et problem med det?” spurgte jeg flabet.

”Ja, det har jeg faktisk” svarede hun, mens hun tog den ud af min hånd og smed den.

”Hvad laver du?!” råbte jeg, mens jeg farede op og så vredt på hende.

”Hjælper dig” svarede hun, mens hun lagde armene over kors.

”Du hjælper mig ikke en skid. Det eneste du gør er at ødelægge mit liv gang på gang. Du har sex med din ekskæreste, mens vi har noget kørende. Skrotter mig ud af det blå fordi du føler jeg har ændret mig, og kommer videre med en ny. Og nu skal du stå og belære mig omkring hvordan jeg skal leve mit liv. Hvad tror du jeg er? En robot du bare kan benytte når det lyser, som gør hvad du siger? Nej, jeg er Justin Bieber og nu sætter jeg foden ned og gør hvad der passer mig. Og hvis du ikke kan-” mere nåede jeg ikke at sige, før noget der overraskede mig totalt skete.

Nemlig at Alexa kysede mig? Alexa kyssede mig. Og endda helt frivilligt? At jeg sagde jeg var i vildrede før var en underdrivelse i forhold til nu. For min hjerne blev helt blæst omkuld af hende pludselige angreb på mine læber. For var hun ikke lige den person der lige havde afvist mig og ikke gad svare på om hun savnede vores forhold? Og så kyssede hun mig. Det var da noget jeg havde glædet mig til hele aftenen, men ikke noget jeg havde regnet med efter jeg var gået på den måde som jeg var gået på. For vi skændtes jo, og jeg forlod hende fordi jeg ikke gad hende mere. Sådan skulle det lyde overfor hende, men jeg mente det jo ikke. Dog var jeg nød til at afbryde det pga. et spørgsmål der nagede mig, selvom jeg endelig nød at kysse hende igen.

”Du forvirrer mig” sagde jeg, da jeg så hende i øjnene.

”Jeg ved det godt..” sukkede hun, mens hun holde sig for sine øjne.

”Så hvad skal det her betyde? Leder du mig på vildspor igen?” spurgte jeg, mens jeg så opgivende på hende.

”Kan du ikke give mig lidt tid til at tænke over det?” spurgte hun, mens hun så bedende på mig.

”Og hvad mener du med det?” spurgte jeg, mens jeg lagde armene over kors.

”Jeg ved ikke hvad jeg har rodet mig ud i, så jeg prøver bare at finde hoved og hale i det her rod” svarede hun frustrerende.

”Men hvad skal jeg give dig tid til at tænke over? Du ”kom videre” med Brady, men endte alligevel hos mig igen – Så kan du ikke se at det er fordi vi er skabt til at være sammen?” spurgte jeg.

”Men hvorfor har jeg så stadig den her nagende følelse i maven?” spurgte hun.

”Fordi du føler skyldfølelse overfor den nar – Men du hører hjemme hos mig” svarede jeg.

”Han er ikke en nar” vrissede hun, så jeg rullede øjne af hende.

”Nar eller ej – Du er stadig min og ikke hans” pointerede jeg.

”Jeg er i realiteten stadig hans” mumlede hun, så jeg igen rullede øjne af hende.

”Så skynd dig at ændre på det” sagde jeg, mens jeg tilfældig så min smøg, som stadig var tændt – Så jeg samlede dem op og røg videre på den. Der var okay meget tilbage på den.

”Hvad sagde jeg lige?” spurgte hun, mens hun skulle til at gribe fat i den, men jeg nåede at fjerne min hånd.

”Det mit liv og mine lunger det går udover” vrissede jeg, inden jeg tog endnu et hvæs.

”Men snart mit hvis jeg går fra Brady” pointerede hun, så jeg smilte skævt.

”Så du overvejer det?” spurgte jeg, inden jeg igen tog et hvæs.

”Nej, jeg-.. Jeg sagde bare at-.. Du er en idiot!” grinte hun.

”Ja, jeg ved det godt” grinte jeg.

”Skal vi ikke gå tilbage til Mason?” spurgte jeg, da jeg kom i tanke om at han sov nede på tæppet.

”Han er i min bil” svarede hun, så jeg så undrende på hende.

”Og hvordan kom han derind?” spurgte jeg, selvom det nok burde være indlysende.

”Har sat ham derind, samt dine ting” svarede hun.

”Gjorder du alt det inden du kom herhen?” spurgte jeg, mens vi begyndte at gå – Denne gang hen mod hendes bil, da vi gik op mod vejen.

”Ja, syntes du ikke selv der gik lidt lang tid. For mens du gik, løb jeg frem og tilbage med tingene og Mason, for at indhente dig” svarede hun.

”Næh, jeg gik lidt i mine egne tanker” svarede jeg, inden jeg smed min smøg, da den var røget færdig.

”Du ved godt at det er ret varmt her i dag, ikke?” spurgte jeg, da det nok måtte være rart varmt indeni bilen for Mason. For det var varmt her i L.A. selv om aftenen.

”Jeg har efterladt vinduerne lidt åbne så han kan få luft, men så folk ikke kan komme ind til ham og har efterladt ham med hans iPad så han kan se film. For jeg tænkte det ikke ville tage så lang tid før vi tog tilbage, ellers var jeg nok gået tilbage hvis der gik alt for lang tid” svarede hun.

”Okay” smilte jeg, da jeg bare blev en smule bekymret for ham. Men da vi kom helt hen til bilen, kunne jeg se at han havde det fint – Da han bare sad helt opslugt af iPad’en.

”Hva’, så skat?” spurgte Alexa, da hun åbnede døren ind til ham.

”Ser Supermand” grinte han, så hun nikkede – Hvor jeg satte mig ind bagi. For hun ville forhåbentlig køre mig hjem, da jeg var gået herned, da jeg havde alt for mange ting til at stå på mit pennyboard.

”Hej igen Mason” hilste jeg, da jeg tog min sele på, hvor jeg havde sat mig på midten.

”Hej Justin” smilte han henne i hans sæde.

”Vil du ikke se Supermand med mig?” spurgte han, mens han rakte mig hans iPad.

”Jo, det vil jeg da gerne” svarede jeg, mens jeg betragtede Alexa give Mason hans sele på. Hvor jeg satte supermand på pause, da han jo ikke så med.

”Skal jeg bare køre dig hjem, Jus?” spurgte Alexa, da hun havde givet ham sele på.

”Kan jeg ikke komme med hjem til dig?” spurgte jeg.

”Det kan du vel godt” svarede hun, inden hun lukkede døren og åbnede døren oppe foran, da Mason sad lige bag hende og satte sig ind.

”Nice!” sagde jeg, inden jeg holde Masons iPad op for ham, så han kunne se med – Da jeg trykkede play og straks var hans øjne på skærmen.

”Pigerne vil helt sikkert stille en masse spørgsmål, men bare ignorerer dem hvis de er hjemme” informerede hun mig, så jeg nikkede.

”Hvad med Brady?” spurgte jeg, mens jeg betragtede hende bakke ud, for derefter at køre hjem mod hende.

”Ja, hvad med ham?” spurgte hun, mens hun fokuserede på vejen.

”Hvad hvis han finder ud af at jeg er hjemme hos dig nu?” spurgte jeg. For jeg havde set ham, og han så stor og muskuløs ud – Så hvad hvis han slog mig fuldstændig ud fordi jeg var sammen med hans kæreste.

”Så dør jeg” svarede hun sukkende.

”Det gør jeg nok også” mumlede jeg, inden jeg lagde øjnene på Masons iPad – For nu ville jeg bare tænke på noget andet, hvis det vidste sig at Brady ventede på Alexa hjemme hos hende. For det kunne jo være at han ville overaske hende – Eller han kom senere. Håbede så virkelig på at han blev hjemme eller ringede først og spurgte om han kunne komme over. For jeg ville virkelig ikke have ommøbleret mit ansigt, for jeg syntes faktisk rigtig godt om det, som det var nu. Så jeg krydsede fingre for at vi ville få en dejlig aften sammen bare os 2.. Og Mason. Mindre godt, men i det mindste så var jeg sammen med min drømmepige igen..

 

Har unpubliceret og publiceret igen, for at se om det ville ændre det mærkelige der er sket med mine kapitler - For de kan af en eller anden underlig grund ikke ses. Så undskyld hvis i troede det var nye kapitler - De kommer stadig først lørdag og søndag :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...