⎜Help me⎜Justin Bieber⎜2

Alexa står nu i et stor dilemma, for hvem skal hun vælge? Skal hun gå efter sin ekskæreste, som hun dog har en forfærdelig fortid med, men en søn sammen med. For han har jo forandret sig? Eller skal hun gå efter hendes ”ekskæreste” Justin. Hvis forhold heller ikke endte så godt sidst de snakkede sammen. Skal hun gå efter sig selv, eller efter Mason? Lige meget hvad hun gør, så sårer hun en af fyrene, som måske ikke gider at være i hendes liv efter det. Så hvem vil hun helst have i hendes liv? Hvad hvis hun tager det forkerte valg? Kan hun så ændre på det igen? Bliver det Kian eller Justin? Eller måske en helt tredje? Ja, ingen ved det, medmindre du læser med i ’Help me 2’

66Likes
248Kommentarer
65006Visninger
AA

19. I'll fight till the end

Alexas synsvinkel

 

“-Baby, you can do it no wrong


My money is yours, give you a little more because I love ya, love ya


With me, girl, is where you belong


Just stay right here, I promise my dear I'll put nothin' above ya, 'bove ya

 

Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me”

 

Blev vækket ved at jeg hørte en synge og spille guitar. Kunne ikke rigtig forstå hvor det kom fra, det første sekund eller mange sekunder efter jeg var vågnet. Havde troet det var min mobil som jeg ved en fejl havde sat til, for at vække mig, og så ramt en eller anden sang – Eller det var Brady, efter vi var gået i seng. Men siden jeg fandt ud af at det ikke kom derfra, begyndte jeg at lytte efter hvor det kom fra. For det kunne også bare være pigerne, men der var helt stille herinde – Så det måtte være udefra. Så derfor rejste jeg mig, efter at have tændt lys herinde for at kunne se noget, da her var virkelig mørkt; så klokken måtte være mindst 3.00am og svang dynen omkring mig og trådte hen til vinduet og så ud.

Hvor jeg blev noget overrasket over at se netop ham stå og synge ude foran mit vindue. Hvis jeg tænkte ordentligt efter, så kunne det kun være ham, der ville gøre så sød en gestus at synge en serenade til mig så tidligt om morgenen – Men skulle det så lige være i dag, hvor jeg havde Brady på besøg/overnattende? Han sov dog lige nu, men stadig; han kunne vågne når som helst og se hvad det var der foregik nede foran mit vindue – Og hvordan skulle jeg så forklare Brady omkring Justins og min fortid. Kunne se det gjorder Justin glad at se mig, som normalt havde gjort mig glad, men jeg derimod kun undrede mig bare over hvorfor han gjorder det her og om Brady ville vågne op snart. For igen; hvordan skulle jeg forklare ham omkring det her? Mens jeg spekulerede over det, stod jeg bare og lyttede til hans sang, som var overraskende god.

 

“Love me, love me, say that you love me


Fool me, fool me, oh how you do me


Kiss me, kiss me, say that you miss me


Tell me what I wanna hear, tell me you love me

 

People try to tell me, but I still refuse to listen


'Cause they don't get to spend time with you


A minute with you is worth more than a thousand days

without your love


Oh your love, oh”

 

”Baby, you can-” stoppede Justin brat op, i det jeg mærkede en andens tilstedeværelse bag mig – Og det kunne så kun være Brady, så derfor sukkede jeg indvendigt.

For kunne med det samme se, at Justin enten fandt ud af hvad det foregik mellem Brady og jeg, eller så prøvede han at finde ud af det. For han havde en fin undrende rynken i panden, som forblev der i et stykke tid, mens han bare stod og stirrede op på mit vindue, som indebar mig og Brady. Brady der nok bare så undrende ned på Justin, da de jo ikke kendte til hinanden – Mens jeg følte en kæmpe knude i min mave danne sig over det her vi var midt i. For hvordan kom vi ud af det her, uden at der var en der var blevet såret. Kunne allerede gætte mig til at der var en der ville blive såret – Hvis ikke flere.

”Justin?” spurgte jeg, da hun havde åbnet vinduet. Da han bare stirrede op på os; hvor jeg kunne se at han røg ud af hans trance på os.

”J-Jeg.. Jeg må hellere gå hjem!” sagde han forhippet, inden han begyndte at gå i raskt tempo væk fra mit hus.

”Justin vent!” råbte jeg efter ham, da han ikke bare kunne gå nu – For kunne ikke lide at han gik ked af det hjem pga. mig.

At han skulle vide at jeg var kommet videre, skulle have været sket på en meget bedre måden, end at han bare fik smidt det direkte i ansigtet. For vi kunne have mødtes en dag og snakket om det stille og roligt, i stedet for det her. For jeg ville jo før eller siden have været nød til at fortælle ham og Kian om det; da jeg ikke kunne blive ved med at ignorere dem og give dem falske forhåbninger, ved ikke at svare dem på deres beskeder. Dog svarede jeg dem nogle gange, men det var ikke underordnet. Lige nu, så skulle jeg bare efter Justin i hvis en fart, før han kom for langt væk. Så derfor fjernede jeg mig hurtigt fra vinduet, og småløb hen til min kommode, hvor jeg hev et par g-strenge frem, tog dem og på småløb hen til mit dør – Hvor min morgenkåbe hang, som jeg hurtigt kom i. Lige nu så tænkte jeg ikke rigtigt på hvordan jeg så ud eller hvor koldt det ville være i det jeg havde på – For der var en der havde brug for mig mere end noget andet lige nu. For det var mig der havde knust ham, og derfor var det mig der skulle hjælpe ham med at blive god igen. Det ville tage tid, men jeg skulle hjælpe ham.

”Hvor skal du hen?” spurgte Brady undrende, der havde sat sig hen på sengekanten i mens, i hans boksershorts.

”Jeg må ud og snakke med ham” svarede jeg, mens jeg åbnede døren og løb ned af trapperne.

”Men hvem er han?” spurgte han. Hvor jeg kunne høre at han fulgte med nedenunder.

”Det er underordnet lige nu” svarede jeg, mens løb hen til døren og rev den op.

”Men Alexa!” råbte han efter mig, men jeg var allerede sat i løb efter Justin.

For selvom jeg sagde at jeg var kommet videre, og havde forelsket mig i en anden – Så kunne jeg desværre ikke lade vær med at blive påvirket af at se ham så nede. Og siden jeg vidste at han ikke bare løb fordi han var sur, så vidste jeg at han græd, og det skar i mit hjerte at vide det. Så derfor prøvede jeg så hurtigt mine ben kunne bære mig, at indhente Justin. Håbede virkelig ikke at han løb, for så ville jeg måske ikke kunne nå ham inden han nåede hjem. For hans hus lå jo ikke så langt væk fra mit og pigernes, så derfor skulle jeg være hurtig. Der var 10 minutter i bil, så lidt længere på fod. Og som jeg havde håbet, så indhentede jeg ham; for kunne se ham stå foroverbøjet og hive efter vejret et stykke fra mig. Så derfor løb jeg det sidste stykke hen til ham.

”Jus-tin?” spurgte jeg forpustet, som åbenbart skræmte ham, da det gav et sæt i ham.

”Hvad laver du her?” spurgte han, mens han ”diskret” prøvede at tørre hans øjne.

”Løb efter dig” svarede jeg stadig forpustet.

”Når.. men løb tilbage igen” vrissede han, så jeg sukkede.

”Nej, for vi 2 skal tale sammen” konstaterede jeg bestemt.

”Vi har intet at tale om” sagde han, inden han begyndte at gå igen.

”Justin..” sukkede jeg, inden jeg løb hen foran ham og fik ham dermed til at stoppe – Hvor jeg trak min morgenkåbe endnu tættere omkring mig, da der var koldt herude.

”Hvad er dit problem?” spurgte han, mens han hævede stemmen.

”Jeg har ikke noget problem, vil bare gerne tale med dig” svarede jeg.

”Men det har jeg ikke lyst til, så lad mig gå hjem!” sagde han frustreret. Hvor jeg kunne se hans øjne blive blanke pga. lygtepælenes lys henover os.

”Når vi har talt sammen” sagde jeg igen bestemt.

”Jeg vil ikke tale med dig, okay?!” råbte han, mens tårerne løb ned af hans kinder – Så jeg ikke kunne modstå trangen til at trække ham ind i et knus. Hvor han bare stod stift et par sekunder, for derefter at slappe af i mine arme, dog uden at holde om mig.

”Men det skal vi” hviskede jeg, mens jeg nussede ham på ryggen.

”Hvorfor gør du det her mod mig?” græd han, mens jeg fortsat nussede ham på ryggen.

”Gør hvad?” spurgte jeg lavt.

”Knuser mit hjerte gang på gang – Det gør så ondt” svarede han grådkvalt, så det gav et stik i mit hjerte.

”Du ved det ikke er medvilje, ikke?” spurgte jeg, for jeg ville aldrig gøre noget bevidst for at såre ham.

”Men du gør det alligevel” græd han.

”Og jeg kan ikke leve uden dig, men alligevel så kommer du bare videre og lader mig være i stikken uden overhovedet at have gjort dig noget” hulkede han.

”Det, det vi skal have en snak omkring” hviskede jeg.

”Omkring hvad?” spurgte han, mens han skubbede lidt til mig, så jeg slap ham.

”Kom med” svarede jeg, mens jeg tog fat i hans hånd, mens han trak den hurtigt til sig.

Så jeg sukkede og begyndte at gå hen i mod en legeplads jeg vidste der var i nærheden. Ja, underligt nok fordi jeg jo havde Mason, som legede på legepladsen en del. For når vi havde tiden til det, så var vi herovre og lege på legeplads, som var rigtig hyggeligt. Dog blev det her nok ikke så hyggeligt som jeg allerede kunne fornemme nu. For hvordan skulle jeg fortælle Justin at jeg havde en kæreste, uden at såre ham? Han vidste det måske allerede godt, men at han skulle høre det komme ud af min mund, ville sikkert knuse ham endnu en gang, som han selv havde pointeret for ikke så længe siden.

Da legepladsen var under vores fødder, satte jeg kurs mod gyngestativet, hvor jeg satte mig ned på den ene gynge, mens Justin var stod et stykke foran mig, med hænderne i lommerne og hans guitar på ryggen. Som var rent overraskende at han havde kunne løbe så langt med.

”Vil du ikke sidde ned?” spurgte jeg, mens jeg så kort hen på gyngen ved min side.

”Nej” svarede han koldt, så jeg sukkede.

”Du ved godt at jeg holder rigtig meget af dig, ikke?” spurgte jeg. For det var sandheden – Jeg holdte stadig utrolig meget af ham, dog havde hans ændring af personlighed ødelagt det vi havde før.

”Sær måde at vise det på” sagde han igen koldt.

”Hvad mener du?” spurgte jeg undrende.

”At du holder af mig, men alligevel knepper en anden” svarede han is køligt – Så det igen stak i hjertet, for hvorfor var han pludselig blevet så kold overfor mig?

”Vi har kun været sammen én gang” mumlede jeg, mens jeg så ned i mit skød.

”Tak for informationen, men den er ret ligegyldig i vores diskussion. For du har stadig trådt på mig” vrissede han.

”Men det var jo ikke min skyld” mumlede jeg, så jeg hørte et hånligt grin.

”Så det var det ikke? Det var min skyld – Klart” grinte han stadig hånligt.

”Det var det!” råbte jeg, da hans latter irriterede mig.

”Hvad?!” spurgte han chokeret, så jeg rejste mig fra gyngen og gik hen imod ham.

”Du skiftede personlighed, og brugte mig kun som et trofæ overfor Kian!” svarede jeg hårdt.

”Hvad?!” spurgte han igen chokeret.

”Du blev ved med at blære dig overfor Kian at du havde mig, og han ikke havde mig. Og så begyndte du at ændre dig til hans gamle jeg. Du slog mig måske ikke, men den type person han var, den blev du og derfor flyttede jeg og tog afstand til dig. Og så hjalp det slet ikke at i både blev ved med at sende mig beskeder non-stop for at invitere mig u-” mere nåede jeg ikke at sige, før jeg følte noget blødt mod mine læber.

Noget der skulle sende signaler til mine alarmklokker, så de ville begyndte at gå amok indeni mig, og dermed få mig til at skubbe Justin væk. Men min krop reagerede slet ikke negativt på hans kys – Overhovedet. Nærmere positivt; som at jeg fik varme i kinderne, sommerfugle i maven og en varm følelser over det hele. Så jeg automatisk kyssede Justin igen, og lagde armene omkring hans nakke – Hvor jeg kunne mærke at han lagde armene om mig og udviklede kysset. Dog fik det mig til at føle skyldfølelse så jeg blev nød til at trække mig ud af kysset – Som fik Justin til at se underligt på mig.

”Det her var forkert” sagde jeg lavt, mens jeg så ned – Hvor jeg kunne mærke 2 fingre under min hage, fik mig til at se op i hans øjne igen.

”Lad vær med at tænk på ham fyren. Tænk på hvordan du havde det nu; der må ligesom være en grund til du lod mig kysse dig” hviskede han.

”Vi to fortjener hinanden” tilføjede han, inden han kyssede mig igen.

Samtidig med at jeg godt kunne lide hans mere frembrussende personlighed, da han bare kyssede mig og fortalte bare ting lige ud, uden at holde noget tilbage, så skræmte den mig også. For det var det samme der havde tiltrukket mig ved Kian, da jeg mødte ham – Og det sendte mig alarmsignaler indeni i kroppen nu. For hvad hvis Justin endte som Kian længere ude i fremtiden? For det var det der havde været sket med Kian. Han havde bare mindet om en harmløs badboy, men fandt så ud af, på en hård måde, at det var han ikke. Han var en der kunne slå fra sig, som han gjorder på mig. Havde elsket Justins mere nede på jorden og generte personlighed – Men den var ved at forsvinde kunne jeg se, og var det så positivt eller negativt?

”Jeg ved ikke..” sukkede jeg, mens jeg trådte et par skridt tilbage – Hvor jeg endte med at sætte mig hen på gyngen igen.

”Hvad er det du ikke ved?” spurgte Justin, mens han trådte hen foran mig.

”Hvad jeg skal gøre” svarede jeg lavt, mens jeg begyndte at gynge lidt. Hvor Justin satte sig hen på gyngen ved siden af mig.

”Der er ikke så meget at tænke over;  vi 2 er bedre tjent med hinanden end nogen andre” sagde han, mens jeg bare så op på himlen, mens jeg fortsat gyngede.

”Jeg kan ikke så godt lide dit nye jeg” sagde jeg, mens jeg så hen på ham.

”Hvorfor?” spurgte han undrende.

”Du minder om Kian..” mumlede jeg, mens jeg så frem af igen.

”Jeg kan godt ændre mig hvis det skulle være” lød det kort efter fra ham.

”Man skal aldrig ændre sig for nogen, så måske det er bedst vi ser andre” sagde jeg, mens jeg så fremad.

”Jeg har jo ændret mig for mine venner, så jeg burde faktisk ændre mig tilbage” sagde han hurtigt.

”Der var jo en grund til du ændrede dig til dit nye jeg, og måske jeg så bare ikke er den rigtige for dig – Hvad med Allison? I har været venner længe, har i ikke lidt følelser for hinanden?” spurgte jeg.

”Hun er i et lykkeligt forhold, så nej” svarede han.

”Plus det er ikke hende jeg vil have” tilføjede han.

”Men hende du vil have, kan du ikke få – For hun har en kæreste” sagde jeg – Og fortrød ikke at det kom ud. For nu vidste han det, og nu kunne jeg ikke tage det tilbage.

”Jeg er ligeglad, jeg kæmper til det sidste” sagde han, inden han bare forlod mig mundlarm..

 

Er i festhumør på en søndag morgen, så værsego!!!

Har unpubliceret og publiceret igen, for at se om det ville ændre det mærkelige der er sket med mine kapitler - For de kan af en eller anden underlig grund ikke ses. Så undskyld hvis i troede det var nye kapitler - De kommer stadig først lørdag og søndag :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...