Stay with me | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2014
  • Opdateret: 24 okt. 2014
  • Status: Igang
Liv Bennett er en helt almindelig pige. Hun skal starte på college med sin bedste veninde Emily. Det hele går som smurt, indtil en 'fremmed' dreng spiller basketball på den anden halvdel af banen hun spiller på..... De begynder at snakke og det udvikler sig. men udvikler det sig til noget helt igennem fantastisk, eller måske det helt modsatte?

3Likes
2Kommentarer
398Visninger
AA

4. The day i met him

 

*Pling* jeg gik ud af elevatoren, med min basketball under armen. Jeg gik med lange skridt mod udgangen, jeg ville bare gerne ud og spille. "hey" en drenge stemme råbte, "dig med basketballen" vent, jeg holder en basketball, kunne det være mig? Jeg vendte mig om, og så ham drengen jeg stødte ind i tidligere. Jeg sendte ham et smil, og gik videre. "nej vent" sagde han "var det ikke dig jeg stødte ind i?" spurgte han om.... "jeg vil bare gerne vide hvad du hedder" sagde han så. Om hvad jeg hedder? jeg stødte ind i ham en gang....."jo det var mig du stødte ind i" sagde jeg "og jeg hedder Liv" jeg gik videre "okay, så ses vi nok senere Liv" råbte han efter mig.

Jeg slentrer ned ad gaden med min basketball under armen. Jeg glæder mig sygt meget til at spille, for jeg har ikke været der i snart 4 uger. SINDSYGT. Jeg har nemlig ikke haft tid til at tage der over. ;Lidt fakta: jeg boede engang tæt på basketball banen, fra lang lang tid siden. Jeg spillede der virkelig meget, men da vi skulle flytte, så var den så langt væk, at jeg var nødt til at tage toget for at komme der ud, og det ville tage ca. 3 kvarter til 1 time, og det gider man heller ik vel?Jeg gik ret hurtigt der over. På næsten 0,5 var jeg der. Banen ligner sig selv, eller næsten, kurvende er lidt mere slidte end de plejede at være, men ellers så lignede det sig selv. Driblede over til kurven, og kastede den op til nettet. Jeg er lidt rusten, da den var lige ved at ryge ved siden af, men det gik, den røg i. Jeg dunkede bolden ned i jorden et par gange, gik 4 skridt tilbage og kastede. Jeg gentog et par gange, og derefter begyndte jeg at gå nogle flere skridt tilbage, løbe mod kurven, hoppe, kaste bolden i nettet og derefter holde fast om kurven med hænderne. Da jeg blev træt af det, kastede jeg bare bolden op i nettet, helt normalt.

Jeg tog min mobil op af lommen for at se hvad klokken var. "16:10" mumlede, næsten viskede jeg, jeg havde været her i næsten halvanden time. Jeg hørte fodtrin bag mig, jeg vendte mig om så jeg lige kunne se hvem der kom. Det var en dreng der kom ind på banen, han havde blondt hår, en hvid Miami Heat basketball trøje på, og en cap med samme navn. Han havde også nogle sorte, jeg tror det er rayban, solbriller på. Han begyndte at spille på halvdelen af banen. Jeg stod der og kiggede underligt på ham, han havde lige taget halvdelen af banen uden at sige noget, dårlige manerer virkelig! Efter han havde kastet bolden op i nettet flere gange uden at ramme ved siden af, kiggede han på mig. Jeg stod stadig og kiggede underligt på ham "øøhm, det gør vel ik noget at jeg bruger halvdelen af banen, vel?" sagde han med en irsk accent, og et undskyldende blik. "nej nej, det er okay" sagde jeg og sendte ham et lille smil, det er vel okay hvis han spørger.
"skal, skal vi spille mod hinanden" fik han sagt efter langt tid stilhed, "jo det kan vi da godt". Jeg er lidt af et konkurrence menneske når det gælder sport, så hvis jeg ikke vinder det her, så dør jeg simpelthen. Ej jeg dør ik, men det kan godt blive tæt på. 

 

Niall's synsvinkel

Hun var virkelig smuk, hendes lange brune hår, hendes perfekt formet ansigt, hendes fantastiske brun-grønne øjne og ikke mindst hendes smil. Hun så så sød ud, og hun skreg mig heller ikke op i hovedet, så hun var nok ikke en fan. Så det var derfor at jeg blev nervøs, da jeg spurgte hende om hun ville spille, gudskelov for at hun sagde ja....

Vi valgte hvilken side vi ville spille på, hun startede med bolden, også var spillet sat igang.

 

~

 

Liv's synsvinkel

Det stod lige, 4-4. Vi var blevet enige om, at det næste mål blev vinderens.
Det var faktisk ret sjovt, jeg ser altid seriøs ud når jeg spiller, det er når jeg koncentrere mig...
Nu hvor jeg lægger mærke til det, så er han faktisk ret sød, han har været helt calm, og det kan jeg godt lide. 
Han spærrer hele tiden vejen for mig, jeg ved godt at det gør man når man spiller basketball, men forhelvedet hvor er det irriterende, men wup, jeg kom uden om, jai.Jeg halv-løb over til kurven, med ham i hælende. Han løb op foran nettet, jeg tog tilløb og bum. Jeg snubler over mine fødder, og lander lige oven på ham. PINLIGT!!

Jeg skyndte mig at flytte mig væk fra ham, så jeg sad på jorden ved siden af. Han begyndte at grine let, også lidt højere. Nøj hvor var hans grin dog nuttet..... jeg begyndte at rødme lidt, ikke kun fordi det var pinligt, men også fordi han nu nok var lidt sød.

"ej det må du altså undskylde, det var ikke meningen at jeg skulle falde" sagde jeg undskyldende. "haha det okay, forhåbentlig slog du dig ik" sagde han. "nej, tak fordi du spørger" sagde jeg stor smilende, imens mine kinder blussede op. Han rejste sig op og rakte hånden ned mod mig. Jeg lagde forsigtigt min hånd ind i hans, så han kunne trække mig op.
"skal vi ikke bare sige at det blev uafgjort?" spurgte han om, "jo det kan vi godt sige, men jeg var den bedste" sagde jeg drilsk. "aaah, det tror jeg nu ikke lige" han kiggede på mig med et smilende ansigt. "okay jeg er et godt menneske, så du får min titel for den bedste spiller, MEN det er kun fordi jeg har fået den så mange gange, at jeg vil give den til dig" sagde bestemt. 
Han begyndte at grine, og det samme gjorde jeg....altså jeg kunne jo bare høre på det grin hele dagen, det er jo så nuttet!

 

Niall's synsvinkel

"skal vi ikke bare sige at det blev uafgjort?" spurgte jeg, "jo det kan vi godt sige, men jeg var den bedste" sagde hun, hun var jo faktisk ret god, men ikke ligeså god som mig. "aaah, det tror jeg nu ikke lige" sagde jeg. "okay jeg er et godt menneske, så du får min titel for den bedste spiller, MEN det er kun fordi jeg har fået den så mange gange, at jeg vil give den til dig"  yes, jeg fik den, selvom det ikke lige skulle have været på den måde jeg fik den på, men what ever. Jeg begyndte at grine, fordi det faktisk var ret sødt det hun sagde.

Hun stoppede med at grine, efter lidt stoppede jeg også. "øøøøhm, jeg er nødt til at gå" sagde hun, hun så stresset ud. Hun gik hurtigt over til hendes basketball, og tog den op. Hun gik hurtigt ud på fortovet, "vent! hvad skal du?" spurgte jeg om, hun standsede brat op, "jeg skal nå at få noget mad inden alt er væk" sagde hun hurtigt, og gik igen. "vent!" sagde jeg igen "vil du ikke hellere spise med mig" mine hænder svedte som sindsyge, jeg har aldrig spurgt nogen jeg lige har mødt om sådan noget. "øøøhm jo det kan jeg vel godt, men har ikke nogle penge på mig" hun havde et skævt smil på læben, "bare rolig, jeg skal nok betale" hun smilede genert.

Jeg tog min egen basketball under armen, og gik over til hende. "jeg hedder foresten Niall" sagde jeg stolt, med et stort smil. "jeg hedder Liv" hun smilede til mig, og jeg smilte tilbage. "jeg tænkte at vi kunne spise på mcdonalds?" jeg kiggede ned i jorden, og kløede mig lidt i nakken. Jeg vil helst ikke spise på en dyr restaurant, selvom jeg har råd til det. Jeg vil helst bare spise på et normalt sted, som et 'normalt' menneske. "jo det lyder godt, det er så langt tid siden jeg sidst har spist der" sagde hun "samme her" jeg smilte til hende.
 

 

 

 

Hei, undskyld for den lange vente tid. Jeg har haft rigtig travlt med skole og fritids aktiviteter så jeg har ikke været så meget på. Jeg skal nok prøve at få tid til at skrive noget mere fremover <3

Håber at i synes novellen er god. Havde lidt problemer med at skrive det her kapitel. Så undskyld hvis der nu er nogle steder der er lidt forvirrende.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...