Stay with me | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2014
  • Opdateret: 24 okt. 2014
  • Status: Igang
Liv Bennett er en helt almindelig pige. Hun skal starte på college med sin bedste veninde Emily. Det hele går som smurt, indtil en 'fremmed' dreng spiller basketball på den anden halvdel af banen hun spiller på..... De begynder at snakke og det udvikler sig. men udvikler det sig til noget helt igennem fantastisk, eller måske det helt modsatte?

3Likes
2Kommentarer
401Visninger
AA

3. College

 

Vi havde kørt i bil, i næsten 2 timer. Jeg er helt udkørt, men alt den spænding inden i mig, gjorde sådan, at jeg ikke var træt eller noget. Jeg sidder i bilen, og der skal jeg nok sidde i 1 time ekstra. Men jeg kan ikke vente! Vi er der næsten jo, om 1 time står jeg praktisktalt på colleget! Det jo helt vildt.

Jacob sidder ved siden af mig, med sin iPad og ser Netflix. Jeg kan ikke lade være med at stirre på ham. For om ikke så mange timer, er det sidste gang jeg ser ham i flere måneder. Det ved i jo allerede, men den tanke gider simpelthen ikke at gå ud af mit hoved, så jeg var jo nødt til at fortælle det......

~

"Liv skat, vi er der om fem minutter" det var der, da min mor sagde det, at jeg fjernede blikket fra Jacob. Jeg havde siddet og stirret på ham i en hel time. Det gik koldt ned af ryggen på mig, så jeg fik gåsehud på mine arme og ben, eller faktisk over hele kroppen. Om fem minutter står jeg på det college jeg skal gå på, og om mindre end to timer, skal jeg sige farvel til min mor, far.....og Jacob. Gud hvor jeg elsker den dreng, det er jo helt utroligt. Bilen stoppede.....Vent! Bilen stoppede! Nu det nu, jeg kigger fucking på det college jeg skal bo på, et helt nyt liv begynder nu. Jeg tog langsomt min hånd op til håndtaget, og åbnede forsigtigt bildøren, uden at fjerne blikket fra mit nye 'hjem'...... Da jeg var kommet ud af bilen, fløj jeg næsten over til bagagerummet, jeg tog hurtigt den første kuffert jeg fik øje på, det var en af de pinke. På 0,5 var jeg ved porten til colleget, og wow der var flot, selve bygningen var hvid, den så lidt gammeldags ud, men stadig ny, fordi murene lige var blevet malet, det bliver de hvert år i sommerferien, jah det har jeg lige læst, kloge mig.

Da jeg gik igennem porten fangede en lyshåret pige med bøjle og uniform på, mine øjne. Hun smilte, og gik hurtigt over til mig "Hej mit navn er Sofia, jeg er din guide for idag, jeg vil vise dig hvor du skal bo, og hvor du skal have timer henne, jeg vil også vise dig hvor biblioteket, kantinen, fritidsaktiviteterne og poolen er" vent! Har de en pool? Det kan jo ikke blive bedre altså. "En pool? Nøøj du kommer jo til at leve livet her, min skat" se der var det igen, min skat, min far må simpelthen lære, at det ikke er det man bliver kaldt når man er 17 år. "Ja, den er lige blevet lavet her i sommerferien, du bliver måske den første der prøver den" sagde hun med et stort tandpasta smil. "Hvis du lige fortæller mig dit fulde navn, så kan jeg se hvilket værelse du skal bo på" "Liv Bennett" jeg viskede næsten da jeg sagde det. Jeg er virkelig nervøs, hvad nu hvis jeg får en bofælle der hører højt rock musik, og ikke gider at skrue ned hvis jeg beder om det, eller hvad nu hvis jeg får en bofælle der hele tiden er negativ, hvor sjovt ville det lige være?! Jeg gider virkelig ikke at have en dårlig bofælle, det her skal jo være de bedste 3 år i mit liv, så jeg har bare at få en god en!..... "Liv Bennett..... Liv Bennett...... Liv, AHA her er det, værelse 215, du er heldig, dit værelse er på 3. Sal, altså den nederste sal man kan bo på" 

Sofia begyndte at gå op mod indgangen, jeg fulgte hurtigt efter. Døren var så stor, den var ca. fem gange større end en almindelig dobbeltdør.
Vi gik igennem de store hvide gange, hvor alle klasselokalerne lå. "her skal du have biologi" sagde hun, hmm lokale 215 ligesom mit værelses nummer, sjovt hva? "og skråt over for, skal du have engelsk".
Vi gik videre, og efter et par skridt stødte jeg ind i en.... selfølgelig skulle jeg støde ind i en, heldigvis faldt jeg ikke, som jeg plejer at gøre. "hov undskyld, skete der noget?" drengen jeg stødte ind i kiggede undskyldende på mig, "nej, undskyld" jeg smilte akavet til ham, og gik videre, jeg skulle jo nødig blive væk fra Sofia.
På vejen hen til trappen viste hun mig både, gymnastiksalen og poolen som lå lige ved siden af, den var både inde og udenfor, forstår i? 
På 2. sal viste hun mig de andre klasselokaler, biblioteket som faktisk var ret så stort og kantinen. "du skal se dit værelse nu, er du klar?" "ja" jeg smilte lidt, min stemme rystede let da jeg sagde det. Jeg er virkelig nervøs, det er jo helt vildt. 
Vi tog elevatoren op til 3. sal. Mit værelse var et af dem der lå aller længst væk fra elevatoren. "her er det" sagde hun og gav mig en nøgle. Jeg puttede forsigtigt nøglen ind i hullet, men min hånd rystede så meget at jeg ramte forbi flere gange. Da jeg endelig fik åbnet min dør blev jeg helt målløs. Jeg kunne næsten ik tale. Det var ik det største rum, men det var her jeg skulle bo de næste 3 år og jeg elskede det. "jeg går nu, hvis du får brug for hjælp så bare ring" hun rakte mig en seddel med hendes nummer på "okay, vi ses" fik jeg stammet mig frem til.

Jeg gik lidt længere ind og lukkede døren efter mig. Jeg valgte hurtigt min seng, og selvfølgelig det klædeskab der var på den side af værelset som min seng var på. Jeg lagde min kuffert op på sengen og begyndte at pakke mit tøj ud. Der var selvfølgelig plads til mit tøj i mit skab, både fordi det kun var halvdelen af det tøj jeg havde, og fordi jeg generelt ikke har så meget tøj. 

*bank bank* min mor og Jacob kom ind. "hej, nåh så det her er dit værelse" spurgte min mor om, jeg nikkede og smilte stort. "her er dine to kufferter, far kommer med den anden lige om lidt" "tak mor" sagde jeg. Jeg tog kufferterne op på sengen, åbnede den og begyndte at ligge mit tøj ind i skabet. "hej min skat" min far kom ind ad døren. "her er den sidste kuffert" han stilte kufferten ved siden af sengen "tak far" jeg smilte til ham.
Jacob kom over til mig, han så trist ud. "skal du så bor her, og ikke der hjemme?" spurgte han om. Jeg tog Jacob op, så han kunne sidde på min ene side. "Ja jeg skal bo her, men jeg kommer hjem til jer så tit jeg kan" sagde jeg til ham, imens jeg prøvede at holde smilet på mine læber. "lover du det" sagde han seriøst, "jeg lover det" svarede jeg. Han smilte stort, han så så nuttet ud, jeg kommer helt til at savne det ansigt, når jeg ikke kan se det hver eneste dag. Jeg gav Jacob et stort kram, og satte ham derefter ned på gulvet igen. 
 

Døren gik op, og en rødhåret pige med fregner kom ind. "uh hej øøhm jeg er din nye roommate" sagde hun med et smil "hej, jeg hedder Liv" jeg rakte min hånd ud så vi kunne give hånd, "jeg hedder Amalia" sagde hun og tog imod min hånd. "så gætter jeg på at det her er min side" sagde hun og hentog til den side der ikke var min, sjovt nok. Hun lagde sin kuffert op på sengen, og begyndte at pakke ud.
"nåh men jeg tror vi skal gå nu, inden det bliver for sent" sagde min mor, og gik over til mig. "hej hej, skat, jeg kommer til at savne dig" sagde hun imens hun krammede mig, jeg kunne høre at hun var lige ved at græde, "jeg kommer også til at savne dig mor" sagde jeg meget lavt
. "vi ses min skat" sagde min far og gav mig et stort bjørnekram "hej hej far" mumlede jeg ned i hans jakke. Også kom Jacob, jeg satte mig ned på hug, og gav ham det største kram jeg kunne give ham, uden at jeg ville tømme ham for alt for meget luft. "vi ses Jacob" sagde jeg med en glad stemme, for at det ikke skulle blive for trist, "hej hej Liv" sagde han, jeg kunne høre at han græd, og det gjorde mig virkelig trist, fordi han aldrig rigtigt græder, så det her er ret stort. "så Jacob vi er nødt til at gå nu, ellers så kommer vi for sent hjem" afbrød min mor, og tog Jacob i hånden. De åbnede døren og sagde farvel en gang til og gik derefter.

 

~

Jeg åbnede min kuffert med forskellige ting i, og fandt min basketball frem. Så åbnede jeg mit klædeskab og fandt en gammel rød basketball trøje, og et par gamacher frem. Jeg skiftede til det, og gik over mod døren. "hey, går du?" spurgte Almalia om, "ja, jeg skal ned og spille" sagde jeg med et stort smil. Jeg var lidt trist over at min familie var gået, så jeg tænkte at nu hvor min elskede basketball bane ikke lå så langt her fra, så ville jeg gå ned at spille. "nå okay, så ses vi senere" sagde Amalia som stor smilede, "ja, ses". Jeg gik ud af døren, og over mod elevatoren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...