A life with justin 2

Nicoline og justin har nu ikke haft kontakt i 5 år. Selvfølgelig gjorde justin alt, for at få hende tilbage, men droppede det efter et år. Hvad sker der, da de mødes igen? Vil de overhoved snakke sammen? Bliver det bedere eller værere? Find ud af det i: a life with justin 2 For at vide hvad der præcis skete så læs: a life with justin.

5Likes
4Kommentarer
264Visninger
AA

4. with daddy home

2 uger senere.

Nikolines synsvinkel.

Jeg sad og legende med Natasha, da min telefon ringede. "To sekunder skat" sagde jeg og rejste mig op. "Hallo" sagde jeg. "Det mig" kunne jeg høre justin sige. "Hvad så" sagde jeg glad, og så over på min lille prinsesse. Ja Natasha. Hæhæ. "Vil du ikke med ud at spise frokost?" Spurgte justin glad. "Øhm" mere nåede jeg ikke at sige. "Kom nu søde" bede han. "Jeg ved ik, hvad med Natasha?" Spurgte jeg stille. "Øhm kan hun ikke blive passet? Jeg vil gerne snakke med dig" sagde han forsigtigt. "Øhm det ved jeg ikke, jeg kan høre om scooter eller yael har tid" "det har de ikke, de er til fest" sukkede han. "Men min mor kan" sagde han glad. "Justin din mor bor i Canada" sukkede jeg. "Har du hørt om det der hedder at tage på besøg" sagde han flabet, men jeg kunne høre smilet. Eller hvad man siger. "Men hun har jo ikke mødt hende" jeg vil ikke have Natasha er bange eller noget. "Fint så tag hende med" sagde han stille. "Nu lyder det næsten som om du ikke kan lide hende" sagde jeg bestemt. Jeg kunne mærke en kramme mit ben. "To sekunder" sagde jeg og kiggede ned. Og så Natasha. "hvem er det mor?" Sagde hun med sin lille fine prinsessestemme. "Det far" sagde jeg glad. "Må jeg ikke snakke med ham" spurgte hun. "Ik lige nu skat, men en anden dag" sagde jeg sødt. "Okay" sagde hun trist, og gik over mod hendes værelse. "Justin kan hun ikke komme med? Hun vil altså rigtig gerne se dig" sagde jeg og fulgte Natasha med øjnene. "Men så skal du love vi en dag kan snakke alene" sagde han bestemt. "Okay" sagde jeg glad. "Jeg kommer og henter jer" sagde han glad. Så lagde han på.

Vi var kommet hen til en fin lille cafe. Det var skønt at se Natasha være så glad. Hun var så glad for endelig at have en far, eller det har hun jo haft hele tiden.

Vi var blevet færdig med at spise, og vi skulle hjem. "Mor jeg vil med far hjem" sagde Natasha glad. Jeg kiggede over på justin, der stod med er stort smil. "Må hun det?" Sagde jeg. "Srlvfølgelig" grinte han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...