A life with justin 2

Nicoline og justin har nu ikke haft kontakt i 5 år. Selvfølgelig gjorde justin alt, for at få hende tilbage, men droppede det efter et år. Hvad sker der, da de mødes igen? Vil de overhoved snakke sammen? Bliver det bedere eller værere? Find ud af det i: a life with justin 2 For at vide hvad der præcis skete så læs: a life with justin.

5Likes
4Kommentarer
268Visninger
AA

5. alone

Nicolines synsvinkel

"Nicoline giv mig lige en chance" sukkede justin. Som havde hentet mig i morges. Han ville jo snakke alene med mig. Klokken var nu 22. Og vi havde siddet og snakket lidt. "Det gør jeg da også" sukkede jeg. "Hvorfor vil du så ikke have mig tilbage" sukkede han trist. "Det har jeg jo ik sagt" sagde jeg og kiggede ned. "Du hentyder da rimelig meget til det lige nu" sukkede han. "Justin jeg ved bare ik-" mere nåede jeg ikke at sige, før han var gået oven på. Ja vi var hjemme ved ham.

Jeg sad i lidt tid. Og tænkte. Jeg rejste mig op, og gik op af trappen. Og ind i det værelse, der engang var vores soveværelse. Og der, ovre i hjørnet, sad justin. Jeg gik over og satte mig ved siden af ham. "Justin du må ikke være ked af det" sagde jeg lidt trist. "Men det er jeg" snøftede han. Havde han grædt. "Jeg savner dig jo bare så meget, du er den eneste jeg vil være sammen med" snøftede han. "Justin du må ikke græde" sagde jeg og kunne mærke Tårene presse på. "Hvad vil du have jeg skal gøre" snøftede han. Jeg kunne mærke en tåre løbe ned ad min kind. "Nicoline jeg kan ikke leve uden dig. Jeg græder mig selv i søvn, jeg er ikke glad, jeg kan snart ikke klare mere" hulkede han. Jeg sad bare og kiggede. "Justin" snøftede jeg. Han kiggede på mig med røde øjne. Jeg trak ham ind i et kram. "Jeg elsker dig så fucking højt" snøftede han. "Jeg elsker også dig" snøftede jeg ned i hans skulder. "Så tag mig tilbage" sukkede han. Hvad skulle jeg sige. "Vil du ikke nok" bedte han. "Jeg-" han lagde sine læber på mine. Det gik op for mig hvor meget jeg faktisk har savnet ham. "Vil du være min" spurgte han med en tåre løbende ned ad kinden. Jeg nikkede. "Kom her" smilede han. Og trak mig ind i et kram.

"Må jeg låne en trøje" spurgte jeg. Vi var på vej i seng. "Er det her ikke bedere" sagde han og kastede et sæt nattøj i hoved på mig. Altså kastede blidt. "Hey det mit" fniste jeg. "Nu er det" smilte han. Jeg lagde mig helt ind til ham. "Det her har jeg savnet" sagde han og kyssede mig i panden. "Også mig" sagde jeg lykkelig. Vi var sammen igen. Og det var det bedste nogen sinde. Jeg var så lykkelig inden i. "Får jeg så ik et kys" tikkede han. Jeg satte min læber på hans. Jeg kunne lagde alle mine følelser i det kys. Og det gjorde justin også kunne jeg mærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...