Hjælp mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg gennemgik en forandring. En forvandling. En forbandelse. Jeg kan ikke komme af med den men må bare lære at leve med den. Problemet er bare at det ikke er så nemt. Jeg dræber uskyldige folk, dræner min bedsteven/kæreste for blod, lyver for alle og opfører mig rent ud sagt som et dyr. Nå jo og så bare for at tilføje lidt flere problemer har jeg mødt denne fyr med samme problem som mig. I starten virkede han venlig og vi havde da også vores øjeblikke men jeg er begyndt at tvivler på hvem han virkelig er. Om han overhovedet har et hjerte? Han knuste i hvert fald mit. Flere gange...

3Likes
4Kommentarer
527Visninger
AA

2. why?

Jeg ved ikke hvor længe der er gået eller hvad der skete efter skyggerne jagtede mig ind i denne dal. Jeg ved bare at jeg ligger halvt på land og halvt i det iskolde vand. Når jeg husker tilbage er det eneste jeg husker smerte, rædsel, panik og farven rød. Jeg føler min krop er opslugt i flammer fra top til tå. Hele min krop skriger af smerte men hvorfor?
Jeg trækker mig op fra det kolde vand og op på bredden. Jeg ser ud på søen som ikke længere ligner månen men har et rødligt skær i bunden og solens varme stråler i toppen. Jeg ser op på de store stenvægge og man kan lige ane solen på den anden side. Jeg rejser mig og begynder at gå tilbage af den vej jeg kom fra på vaklende ben. Da jeg begynder at gå på grusset lyder det som om der går en bag mig. Jeg vender mig hurtigt om sikker på at se en uhyggelig person men der er ingen. Jeg går videre og hører lyden af skridt mod gruset igen. Jeg tager et skridt og hører lyden og der går det op for mig at det er lyden af mig selv men den er så høj at det lyder som en der kommer trampende. Det er lige før jeg får hovedpine fordi det lyder så højt.
En skygge bevæger sig hurtigt forbi mig og jeg ser forskrækket op på den. Heldigvis var det bare en sort krage som flyver sydpå mod de varme lande. Mit blik glider langsomt ned fra fuglen og ned ad stenmuren. Jeg gisper højt og vælter baglæns ned på grusset. Hele muren er dækket af frisk blod. Det ser ud som om det er kommet løbende ned fra toppen af muren som om den havde grædt tåre.
En høj skinger lyd nede fra søen får mig til at skrige af smerte. Jeg presser mine hænder mod mine øre så hårdt at det næsten gør ondt mens jeg vender mit hoved mod søen. Skygger ser ud til at rejse sig fra søen mens de alle har deres munde åbne i et skrig.
Jeg rejser mig hurtigt op. Så hurtigt at jeg næsten falder igen af overbalance. Jeg løber ned mod enden jeg kom fra.
Jeg springer gennem busken og bliver mødt af solens morgen stråler. De skinner mig så skarpt i øjnene at jeg bliver blændet og famler ind i skyggen fra et træ. Min krop gør endnu mere ondt end før skønt jeg ikke troede det var muligt. Jeg ser på mine bare arme og ser den lette forbrænding der nu dækker min hud.
Mine hænder holder på hver side af mit hoved mens jeg trækker vejret hurtigere og hurtigere. En tåre triller ned ad min kind som jeg fjerner med håndryggen. Jeg skal til at sætter min hånd tilbage på siden ad mit hoved da mine øjne opfanger noget på min hånd.
Jeg fryser til is på stedet og glor bare på min hånd. Tåren som jeg fjernede ligner blod på en brik. Den er ikke den samme gennemsigtige farve som tårer plejer at være. Denne er blodrød. 
"Hvad sker der for mig?! Hvad skete der med mig?! Det her er ikke normalt! Hvor skal jeg gå hen?!" Jeg remser en million spørgsmål op for mig selv mens jeg sætter mig ned i træets skygge og holder rundt om mine ben.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...