Hjælp mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg gennemgik en forandring. En forvandling. En forbandelse. Jeg kan ikke komme af med den men må bare lære at leve med den. Problemet er bare at det ikke er så nemt. Jeg dræber uskyldige folk, dræner min bedsteven/kæreste for blod, lyver for alle og opfører mig rent ud sagt som et dyr. Nå jo og så bare for at tilføje lidt flere problemer har jeg mødt denne fyr med samme problem som mig. I starten virkede han venlig og vi havde da også vores øjeblikke men jeg er begyndt at tvivler på hvem han virkelig er. Om han overhovedet har et hjerte? Han knuste i hvert fald mit. Flere gange...

3Likes
4Kommentarer
538Visninger
AA

13. Under nattehimlen

Min krop låser sig fast rundt om hans. Prøver at holde ham nede hvor jeg vil have ham men igen til min overraskelse er han stærkere end mig. Han ruller os rundt, sætter sig op og ser ned på mig. Mit hjerte springer et slag over. Jeg kan mærke hans vægt oven på min krop. Hans dejlige, varme, tunge vægt. Bag ham skinner månen klart på den sorte nattehimmel og kaster et sølv skær ned på hans perfekte ansigt. Hans øjne ser hungrende ned på mig mens hans brystkasse løfter sig højt mellem de dybe vejrtrækninger. Det kræver al min styrke at flytte blikket fra hans øjne til blodet der triller ned ad hans mundviger. Mit blod som jeg vil have igen.
Jeg løfter mig hurtigt op i siddende stilling men bliver lige så hurtigt skubbet hårdt tilbage. Min ryg hamrer mod jorden og slår al luften ud af mig. Idet min mund er på vidt gab for at suge luft ned igen er han over mig. Hans tunge er overalt inde i min mund, hans hænder er overalt på min krop der bliver varmere og varmere. Nærmest brændende. Hans lange fingre tager fat i min trøje og flænser den åben på midten. Begge hans hænder tager fat om min mave, og kører rundt om bag til min ryg hvor de skubber min krop op mod hans selvom jeg nu selv synes jeg presser min krop mod hans nok. Der er intet luft mellem os.
Netop som jeg tager fat i hans trøje med mine negle stopper vi begge brat op. Der er gående mennesker i nærheden. Og de kommer tættere på. Kaleb ser ned på mig med et blik der er blandet med fortvivlelse, forvirring og indre konflikt. Uanset hvilken en af følelserne der vandt ender det med at han springer op på sine ben i en elegant bue og rækker en hånd frem til mig. Helt stakåndet og lidt forvirret tager jeg imod og lader ham trække mig ind mellem træerne og buskene. Med den anden hånd prøver jeg at lukke min trøje lidt sammen.
Mens Kaleb trækker mig afsted slår duften mig pludselig. Ikke blod men sved. Den herlige, saltede, duft der altid betyder pumpende blod. Jeg stopper op på stedet og får på mirakuløs vis også Kaleb til at stoppe op.
"Anastacia, jeg ved det er fristende men du bliver nød til at stå imod. Hvis du stadig vil have mere finder vi noget andet eller du kan tage fra mig. Bare lad dem være". Hans stemme er så sikker som en sten men stadig beroligende.
"Men de. De dufter bare..... SÅ godt", min stemme går fra en dirren til nærmest spinnende som en kat.
Kaleb stiller sig ind foran mit udsyn til de løbende mennesker der nu løber over den eng vi lige har været på. " Kom med mig", smiler Kaleb og for det øjeblik glemmer jeg alt om mennekserne. Hans smil, krop og væremåde og bare udstråling får mine tanker over på ham. Og kun ham.
Sammen løber vi gennem skoven og stopper først da vi står på en kæmpe bakke med udsyn over hele skoven. Månen lyser ned på de tætte trætoppe der gemmer skovens hemmelige natteliv. Kaleb sætter sig ned og banker på jorden ved siden ad ham. Uden videre tankegang dumper jeg ned ved siden ad ham.
" Hey apropos det der ude på engen så må du meget undskylde. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Det er aldrig sket før men der er bare noget over dig", smiler han med sit ansigt drejet mod mig.
Min mund åbnes til et svar men han har igen taget pusten fra mig. " Det er okey", hvisker jeg. " Der skal to til at danse tango" og ved den kommentar breder et stort smil frem på hans læber der får ham til at se lidt yngre og meget mere sexet ud. Det nærmest smelter mit hjerte.
" Hvor længe har du været sådan her?" Spørger jeg.
Med et bliver hans ansigt alvorligt. En meget mørk skygge glider over hans ansigt. En skygge...
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...