Hjælp mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg gennemgik en forandring. En forvandling. En forbandelse. Jeg kan ikke komme af med den men må bare lære at leve med den. Problemet er bare at det ikke er så nemt. Jeg dræber uskyldige folk, dræner min bedsteven/kæreste for blod, lyver for alle og opfører mig rent ud sagt som et dyr. Nå jo og så bare for at tilføje lidt flere problemer har jeg mødt denne fyr med samme problem som mig. I starten virkede han venlig og vi havde da også vores øjeblikke men jeg er begyndt at tvivler på hvem han virkelig er. Om han overhovedet har et hjerte? Han knuste i hvert fald mit. Flere gange...

3Likes
4Kommentarer
524Visninger
AA

1. skyggerne

De er efter mig! Selvom jeg ikke kan vende mig om og se efter ved jeg at jeg ikke må stoppe med at løbe. Mine ben skriger efter en pause, mine lunger skriger efter luft men jeg kan ikke stoppe!
Nattens kolde luft bider i min fugtige hud, månen lyser hele skoven op, viser mig alle skyggerne. Der er ingen andre i skoven, ingen dyr, ingen mennesker, ingen fugle. Kun mig og skyggerne.
Jeg har løbet fra dem før men de har aldrig været så hurtige som de er nu.
Jeg springer igennem en busk og ser mig febrilsk omkring. Jeg er endt i en slags tunnel uden loft bare høje sten vægge. Månen ser ud til at være lige over mig. Som om den er et spotlight der følger mig.
Det pusler i bladene bag mig og jeg løber videre. Jeg kan se skyggerne følge efter mig oppe på stenmuren. Jeg kan høre deres hånlige latter. De griner af it lamme forsøg på at løbe fra dem. De ved at denne gang kan jeg ikke stikke af.
Sten tunnelen åbner sig og bliver bredere. Den høje stenmur omringer en stor sø. Jeg ser på vandet som afspejler månen. Der er kun søen foran mig. Der er ikke nogen sti over vandet eller en kant jeg kan gå på eller en flænge i muren jeg kan kravle igennem. Jeg vender mig om og skal til at løbe tilbage men skyggerne kommer mod mig fra den anden ende af. Der er ingen vej ud. Jeg er fanget.
Skyggerne stopper få skridt væk fra mig. Den kolde nattevind blæser i mit mørke brune hår. De kommer et skridt frem mod mig og jeg går et skridt tilbage. Min fod bliver iskold da vandet trænger gennem mine sko men det betyder intet. De kommer frem igen og jeg går igen baglæns. De bliver ved til vandet går mig til navlen. En tåre triller ned ad min kind. Jeg ved skyggerne er farlige og at det kun kan føre død til sig hvis de rør mig men alle nerver i min krop skriger at vandet ikke er bedre. Pludselig stopper skyggerne med at komme tættere så jeg stopper med at gå længere ud. Min krop ryster af kulde og mine tænder klapre stille.
Pludselig føles det som om bunden jeg står på forsvinder under mine fødder. Jeg begynder at svømme men det føles som om nogen har fat i mine ben. De prøver at hive mig under vandet. Jeg skriger og prøver at svømme væk men de slipper ikke deres tag i mig. Skyggerne inde på bredden griner af mig.
Flere hænder tager fat i mig. De er stærkere end mig. Jeg bliver hevet under det kulsorte vand. Hele min krop skriger af smerte. Det føles som om nogen har sat ild til mig. Hænderne som har fat i mig river lange blødende rifter på min krop. Selvom jeg ikke kan se rifterne kan jeg tydeligt mærke dem.
Jeg lukker mine øjne, skriger, sparker, prøver alt hvad jeg kan på at komme fri men jeg kan bare ikke.
inde i mit hoved får jeg et billede af søen med månens reflektering. Langsomt bliver midten af søen rød. Det spreder sig langsomt ud til stenmuren. Søens billede af den hvide flotte måne bliver til et billede af en rød blødende måne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...