Hjælp mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg gennemgik en forandring. En forvandling. En forbandelse. Jeg kan ikke komme af med den men må bare lære at leve med den. Problemet er bare at det ikke er så nemt. Jeg dræber uskyldige folk, dræner min bedsteven/kæreste for blod, lyver for alle og opfører mig rent ud sagt som et dyr. Nå jo og så bare for at tilføje lidt flere problemer har jeg mødt denne fyr med samme problem som mig. I starten virkede han venlig og vi havde da også vores øjeblikke men jeg er begyndt at tvivler på hvem han virkelig er. Om han overhovedet har et hjerte? Han knuste i hvert fald mit. Flere gange...

3Likes
4Kommentarer
531Visninger
AA

5. just try

Jeg sov ikke på et tidspunkt i løbet af natten. Normalt ville jeg være totalt smadret men jeg er ikke det mindste træt. Solen er allerede rimelig højt på himlen og skinner ind ad vinduet. Strålerne rammer gulvet lige foran mig. Den rammer næsten mine tæer og jeg kan mærke den brændende følelse.
Jeg kører en hånd gennem mit hår og mærker hvor uglet det er. Uden at ramme sollyset kommer jeg ud på mit hvide/beige badeværelse uden vinduer. Jeg tager fat i den kolde håndvaske kant og ser op på mit spejlbillede. Først går det ikke op for mig at det er mig!
Mit ansigt er helt blegt, mit hår ligner en fuglerede, mit ansigt er blevet meget tyndere, mine øjne er blevet en blanding af brun og rød, mine løber er helt røde og i min ene mundvige er der spor af blod. Min  tunge spids kommer frem og slikker de størknede rester hvilket sender en sitren gennem min krop. Jeg ligger mærke til at mine øjne bliver lidt mere brune end røde.
Nogen banker på døren i den anden ende af lejligheden men det lyder som om de hamrer på mit hoved. Jeg finder mine sorte solbriller som ligger på hylden over mit spejl, zigzagger mellem sol stråler og åbner døren.
Duften af manden på den anden side slår mig før jeg overhovedet har set hvem det er. Duften er mandlig, lidt sved, en god parfume og duften af pulserende blod. Manden er 18 ( to år ældre end mig), med brunt lidt langt hår, mørke grønne øjne, maskulint ansigt og en trænet krop. Han er iført sorte biker sko, jeans, en sort T-shirt med en sort læderjakke over.
" Wau! Du ser jo", han smiler overrasket. Jeg kan se hans øjne kæmper mod at lave elevator blikket og må til sidst give op. Min ene mundvige glider op i et lille smil.
" Du ser forandret ud. På en god måde". Hans smil får mit hjerte til at springe et slag over.
" Tak". Jeg har kendt James i lang tid og han er min bedste ven. Han hjalp mig da mine forældre døde og jeg kom i pleje hos min tante Sandra som aldrig er hjemme. Det er også hende som har købt min lejlighed til mig.
Han kommer ind hvilket tvinger mig til at tage et skridt tilbage. Jeg ser ikke den solstråle jeg går ind i men jeg mærker den med det samme da min ankel føles som om den brænder.
Jeg hopper frem og rammer lige ind i James som griber mig inden jeg vælter. Der er en tynd stribe luft mellem os og jeg kan mærke hans ånde på min pande.
En lille banken fanger min opmærksomhed. Jeg ser på hans hals hvor en pulsåre banker.
Mine tænder begynder at blive ømme og jeg mærker den brændende følelse i min krop. Jeg kan nærmest mærke mine øjne bliver helt røde.
" Anastacia? "
Jeg ser op på ham og prøver at ignorere min smerte. " Undskyld hvad?"
Han smiler og spørger igen: " Hvad sker der med solbrillerne?"
" Det øhm. Det er fordi jeg øhm". Jeg kan knap nok tænke! Blodårens banken overdøver min egen stemme i mit hoved. Smerten bliver stærkere. Jeg bider mig selv i læben så hårdt at jeg mærker mit eget blod i min mund men kun for et øjeblik så er det væk igen og smerten bliver dobbelt så slem.
" Nej!" Skriger jeg og skubber James væk. Jeg skubber ham så hårdt at han falder ud på gangen og gennem min genbos dør. Jeg ser på hullet i døren og James der ligger bevidst løs inde på gulvet mens min krop brænder op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...