Hjælp mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg gennemgik en forandring. En forvandling. En forbandelse. Jeg kan ikke komme af med den men må bare lære at leve med den. Problemet er bare at det ikke er så nemt. Jeg dræber uskyldige folk, dræner min bedsteven/kæreste for blod, lyver for alle og opfører mig rent ud sagt som et dyr. Nå jo og så bare for at tilføje lidt flere problemer har jeg mødt denne fyr med samme problem som mig. I starten virkede han venlig og vi havde da også vores øjeblikke men jeg er begyndt at tvivler på hvem han virkelig er. Om han overhovedet har et hjerte? Han knuste i hvert fald mit. Flere gange...

3Likes
4Kommentarer
527Visninger
AA

3. jagten

Jeg stopper brat med at gynge frem og tilbage da jeg hører en mørk mande stemme. Det lyder som om han står lige bag mig men der er ingen. Jeg kan tydeligt høre at han taler med sig selv om hvilken retning han skal gå.
Jeg rejser mig op på vaklende ben mens jeg støtter op ad træstammen. Solen er forsvundet bag nogle tykke grå skyer og gør hele skoven mørkere og mere dyster. Stille og roligt strækker jeg min arm ud fra træets skygge. Den svier let men det er ikke den samme brændende følelse som før da solen var fremme. Min fod skraver hen ad jorden i mit første skridt. Hele min krop føles tung og mit hoved dunker. Jeg ved ikke hvorfor jeg går mod manden men en stemme i mit hoved skriger efter ham.
Efter 50m ser jeg forskrækket op. Ti meter væk fra mig foran foden på et bjerg står en mand og ser frustreret på et blåt kompas. Mit blik låser sig fast på ham. Hans brune støvler er dækket af jord dog mest mudder. Hans bukser hænger løst på ham mens enderne er stoppet ned i de grå sokker. Hans røde jakker får ham til at se større ud end han er og hans hænder er dækket af sorte handsker. Mit blik stiger op til hans ansigt hvor jeg ser på hver en detalje. Ansigtet er med markerede kindben og hage, øjnene er næsten isblå, næsen er en smule skæv men ikke noget man rigtig lægger mærke til. Håret er gennemblødt af sved og sidder klistret til hans ansigt. En dråbe sved løber fra hans tinding og ned i hans korte skægstubbe der lige er begyndt at vokse ud igen.
Han kaster sig kompas i vrede mod bjergets side mens han bander og sværger. Kompasset springer i en masse stykker mod de hårde sten og en af stykkerne flyver tilbage og skærer mandens hals. En lille tynd stribe blod pibler frem. Mine øjne låser sig fast på den røde farve. Manden ser ikke ud til at have lagt mærke til det men det har jeg. 
Min mund begynder at løbe i vand og mine tænder brænder, hele min krop bliver varmere og mine fingre spidser begynder at sitre. Uden at tænke over det sætter jeg det ene ben foran det andet og går lidt ned i knæene som i et spring. 
Uden at tænke en sidste gang over hvad jeg laver springer jeg på ham. Det hele går så hurtigt at jeg næsten ikke kan følge med og jeg er sikker på at den intetanende mand ikke ved hvad det overhovedet var der ramte ham. Jeg vælter ham ned mod jorden og flår hans jakke af. Jeg sætter mig på hans brystkasse mens mine knæ holder hans arme. Jeg kan mærke han kæmper desperat under mig for at komme fri. Hans krop er fyldt med pulserende frygt. Et smil kommer frem på mine læber. Jeg skubber mine ene hånd op under hans hage og skubber hans hoved op så der er fuldt udsyn til hans hals. Varmen bliver mere intens i min krop.
Jeg bukker mit hoved ned til hans hals og trækker vejret dybt. Han lugter af sved, parfume og en sød metallisk lugt som får min krop til at kilde overalt.
Jeg slikker hans pulserende hals og mærker han ryster under mig. Han en voksen mand er bange for mig en 16-årig pige. Jeg løfter mig hoved og hugger mine tænder i hans hals. Det føles som at bide i en gele. Mine tænder skærer igennem næsten som var det bare luft. Den søde metalliske smag eksploderer i min mund. Jeg vil have mere. 
Jeg skubber min krop længere ned på hans så mine ben slipper hans arme. Min krop holder hans nede. Min anden hånd tager fat i hans skulder og river den så langt væk den kan komme. Mandens skrig giver genlyd i hele skoven. Hans hænder prøver at rive mig væk men jeg er stærkkere end ham. Hans hjerte banker mod min brystkasse som en vild kanin. Langsomt bliver han slappere og til sidst ligger han helt stille. Den søde smag stopper. Der er ikke mere så jeg sætter mig tilbage og ser ned på manden. Jeg sidder oven på hans brystkasse med benene på hver side og ser ned på ham. Han ligger helt stille. Hans øjne er vidt åbne og selvom han er død er de stadig fyldt med panik. Jeg tørrer min mund af med min håndryg og ser blodet på den. Min tunge kommer frem og slikker den ren men en sidste sitren løber gennem min krop. 
Den første følelse der slår gennem min krop er lettelse og ren glæde. Smerten i min krop er forsvundet, min krop er stadig oppe og køre efter jagten og tanken om at jeg vandt over en voksen mand får mig til at føle uovervindelig. Men så hører jeg lyden af latter. Jeg vender mig om og kan ane i mørket skygger. Det er de samme fra vandet og de griner ad mig. Mit blik vender tilbage til manden på jorden og min mave vender sig. Hans hals er flået op og der er blod udover det hele. Jeg dræbte ham.....
Jeg kommer hurtigt op på mine ben og går baglæns væk fra manden. Jeg dræbte ham.... jeg har dræbt en.... jeg er et monster..... Skyggernes latter bliver højere og fylder hele skoven og mit hoved. Jeg vender mig og løber væk. Løber så hurtigt som om jeg tror jeg kan løbe væk fra det men inderst inde ved jeg det ikke er muligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...