Hjælp mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg gennemgik en forandring. En forvandling. En forbandelse. Jeg kan ikke komme af med den men må bare lære at leve med den. Problemet er bare at det ikke er så nemt. Jeg dræber uskyldige folk, dræner min bedsteven/kæreste for blod, lyver for alle og opfører mig rent ud sagt som et dyr. Nå jo og så bare for at tilføje lidt flere problemer har jeg mødt denne fyr med samme problem som mig. I starten virkede han venlig og vi havde da også vores øjeblikke men jeg er begyndt at tvivler på hvem han virkelig er. Om han overhovedet har et hjerte? Han knuste i hvert fald mit. Flere gange...

3Likes
4Kommentarer
536Visninger
AA

7. Dræbende ventetid

Jeg stopper først da han laver en lav brumme lyd som bringer mig tilbage fra drømmeland. Jeg åbner mine øjne og ser på hans blege ansigt med de mørke rander under øjnene. Jeg giver slip på ham med det samme som om hans hud brændte mig. Hans hals er ikke helt ødelagt der er bare to lange huller og nogle neglemærker i hans skuldre.
Jeg tørrer mig om munden med bagsiden af min hånd og skal til at lade den falde ned langs min side igen da den røde farve fanger alt min opmærksomhed.
Smerten vender tilbage til min krop som om jeg ikke lige har været ved at tømme et helt menneske. Jeg løber over til vasken og vasker mine hænder. Lugten af jern flyver op i min næse og jeg mærker ilden i mit bryst, aggressionerne i mit hoved og den hårde dunken i mit hjerte. Jeg skrubber med mine negle blodet af min hånd hvilket resulterer i at jeg river hul i min hånd men det er lige meget. James´ blod skal bare af mine hænder!
Jeg tørrer det sidste af i et lille håndklæde ved siden af vasken. Jeg vender mig om mod James igen og fryser på stedet. Solen skinner lige ind gennem vinduet og dækker hele min stue inklusiv Justin med sine stærke stråler. Jeg er fanget i et lille hjørne men hvem ved hvor længe? Snart vil solen også komme herover. Hvad vil der så ske?
Jeg går så tæt på strålerne som jeg kan og rækker rystende min hånd mod lyset.
Med det samme da min finger spids rør lyset brænder der hul på min hud. Jeg holder et skrig inde ved at bide mig i læben. Jeg kan umuligt komme over til Justin uden at brænde væk først.
Jeg sætter mig opgivende på gulvet og ser over på ham.
Åbenbart havde jeg ikke taget så meget blod at han døde. Han trække stadig vejret sådan da..... Jeg kan lugte blodet pumpe ud gennem rifterne i halsen ned på hans T-shirts krave hvor det efterlader en mørk plet.
" James?" Kalder jeg og bliver overrasket over hvor lav og ynkelig min stemme lyder så jeg prøver igen lidt højere: " James? Kan du hører mig?" Igen kommer en brummen fra hans brystkasse denne gang lidt højere.
" Det er okey. Bare slap af og vågn op når du er klar. Gerne jo før jo bedre". Om jeg taler til ham eller hvem jeg taler til ved jeg ikke. En lille plan begynder at tage form i mit hoved. Hvis nu James vågner inden solen er gået ned kan jeg overbevise ham om at jeg for eksempel passede min underbos kat og at den angreb ham da han besvimede fordi han faldt ind i døren og at...... At jeg har fået en speciel helende behandling der gør mig overfølsom for solen i noget tid og at han derfor skal trække gardinerne for....
Det er måske ikke den bedste ide men andet kan jeg ikke lige komme med. Det er trods alt bedre end: Jeg blev forfulgt af skygger som jagtede mig ud i denne sø som trak mig under vandet og da jeg kom op igen var den eneste tanke i mit hoved blod. Jeg har dræbt to mennesker, næsten dig, har overnaturlige kræfter og solen brænder mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...