Hjælp mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Jeg gennemgik en forandring. En forvandling. En forbandelse. Jeg kan ikke komme af med den men må bare lære at leve med den. Problemet er bare at det ikke er så nemt. Jeg dræber uskyldige folk, dræner min bedsteven/kæreste for blod, lyver for alle og opfører mig rent ud sagt som et dyr. Nå jo og så bare for at tilføje lidt flere problemer har jeg mødt denne fyr med samme problem som mig. I starten virkede han venlig og vi havde da også vores øjeblikke men jeg er begyndt at tvivler på hvem han virkelig er. Om han overhovedet har et hjerte? Han knuste i hvert fald mit. Flere gange...

3Likes
4Kommentarer
539Visninger
AA

10. Den forkerte pige

I to uger sidder jeg helt stille ovre i det eneste hjørne af min lejlighed hvor solen ikke kan ramme mig. Jeg ser på solen der står op, rejser over himlen og går ned igen kun for at lade månen tage samme tur. Blodtørsten bliver stærkere og stærkere til det til sidst bliver en så stor smerte at jeg ligger rystende på gulvet med blodige rifter fra mine egne negle ned ad mine arme. Jeg prøver at dreje mit hoved over på smerten på mine arme i stedet for tørsten men rifterne forsvinder hurtigt igen. Den eneste lyd der knækker stilheden er lyden fra bilerne på vejen, de andre beboer i lejligheden og min konstant ringende mobil. De første ti gange var det James og siden er jeg bare holdt op med at se hvem det er.
Den 15´ende nat kan jeg ikke holde til det længere. Jeg har brug for noget til at slukke min tørst, jeg har brug for noget frisk luft og jeg har brug for at tale med nogen (Nok ikke om min "forvandling" men bare sige nogle ord til et andet menneske) Jeg rejser mig rystende og ustabil op og går hen til et af vinduerne. Månen står midt på himlen omringet af stjerner. En flok unge fyre med læderjakker og cigaretter kommer gående forbi nede ved vejen. En af dem ser op. Da hans øjne møder mine breder der sig et ubehageligt smil på hans læber. Han dasker sine venner på armene hvilket får dem alle til at se op på mig. Først ville jeg tro at de blev bange for mig siden jeg har de røde øjne men så går det op for mig at de nok har røget for meget til at se andet end at jeg er en pige.....
De får alle det samme smil på læberne og fægter med armene mod mig. Jeg ignorer dem, tager min sorte jakke fra knagerne og går ned til den anden side af bygningen. Jeg har på fornemmelsen at det ikke vil ende godt hvis jeg støder på dem lige nu.
Jeg går ned ad den stille vej, runder hjørnet og træder ind i den lille beskidte men hyggelige bar kaldet Stjerneskud. Der er proppet med mennesker i aften der alle stinker af øl. Grunden til at jeg valgte dette sted er at her er for mørkt til at se hvor bleg jeg er og mine øjne. Jeg sætter mig op i baren på en af de høje træstole ved siden ad en der sidder med ryggen til mig.
" En strawberry daquiri", siger jeg til bartenderen der med det samme går i gang. Fyren der sad med ryggen til mig vender sig mod mig. " Så du er til det søde?" Smiler han. Ikke et falsk smil, ikke et sjofelt smil men et venligt smil.
"En slags", smiler jeg. Han har sort hår, flot ansigt, en sort læderjakke, mørkeblå cowboy bukser og sorte bikersko men alligevel virker han ikke som den hårde rocker type.
" Navnet er Kaleb og du er?"
"Anastacia. I dag uden Company eller nogen planer".
Et lille smil kommer frem i hans ene mundvige der på en gang er sexet uden at være for meget. "Det kan jeg godt lide lyden af. Må jeg købe dig den næste drink?"
" Det kommer an på hvilken?" Smiler jeg drilsk.
" Mmmmm. Noget der er sødt, farvefuldt og.... Hvad med en Mai Tai?"
jeg kan ikke lade være med at blive overrasket. En af mine yndlings drinks. " Lyder som et godt valg".
Han trækker på skuldrene som om det var barnemad. " Hvad bringer dig så til disse kanter?" Spørger han.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...