Elementære Krystaller

Historien handler om en pige ved navn Lucy, der på en ellers helt ordinær dag, fandt én af fire krystaller, der hver repræsenterer et element. Hun får tildelt en række opgaver i løbet af historien, som hun må klarer for at få tildelt krystallerne

4Likes
4Kommentarer
154Visninger
AA

3. jagten på Vand

Jeg ankom helt alene til stranden. Det var ikke rigtig varmt i vejret, så der var ingen andre end mig på stranden. Jeg gik ned til vandkanten og stak min hånd ned i vandet. Jeg vidste ikke hvad jeg havde regnet med der skulle ske, men jeg håbede vel bare på et eller andet. Og jeg havde håbet rigtigt. Det øjeblik min hånd rørte vandkanten, sprang der et klart lys op fra vandet som en frø og stoppede foran mit ansigt. Lyset talte med en blød jeg-er-her-for-at-hjælpe stemme: ” Jeg ved hvad du er her for, og det kan jeg måske hjælpe dig med. Du vil have vandkrystallen ikke sandt?” Jeg nåede ikke at svare før at lyset fortsatte: ”Vand er flydende visdom, så for at få tildelt vandkrystallen skal du svare på en gåde.” ”Øh. Kom med den.” ”Meget vel menneskebarn: Ved Vand lurer den næste gåde. Find stedet og vis nåde.” Lyset forsvandt med et lille `swish`. Jeg var godt nok på bar bund. Jeg måtte vel starte med den første linje. ”Ved Vand”. Jeg var jo ved vandet så jeg skulle vel bare lede. Jeg begyndte den langtrukne eftersøgning. Jeg ledte over det hele ved og i vandet. ”Det må være her”. Jeg ledte under hver sten og hvert sandkorn. Det tog en evighed.

Der kom en lille mangefarvet fugl flyvende over mig. Jeg gav den et sekunds opmærksomhed, før jeg fortsatte eftersøgningen af vandkrystallen. Fuglen blev ved med at flyve rundt op i luften lige over mig. Den cirklede faktisk over mig. Den dykkede en gang ned mod mig. Jeg kastede mig på sandet. selvom den ikke var særlig stor, virkede den utrolig stærk og standhaftig. Den var stadig på vej ned mod mig. Den kom tættere og tættere på, men da den kom ned til jorden, landede den lige så forsigtigt. Den skuttede sig lidt, før den begyndte at skratte op. Jeg blev utilpas og begyndte at løbe mod den skov, der lå ved stranden. Fuglen fulgte efter mig med små hop. Jeg blev ved med at løbe, selvom jeg ikke var helt sikker på, hvorfor jeg løb. Jeg kiggede mig tilbage et par gange for at se om den stadig var bag ved mig. ”AV”. Jeg var løbet ind i en dør. ”Hallo”? Der lød en stemme inde fra huset, som døren førte ind i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...