Dominos Adfærd

Baseret på virkelighed

0Likes
0Kommentarer
89Visninger
AA

3. Dominos Adfærd

Dagen startede ud præcis som alle de andre i mit liv. Jeg Børstede håret, trak op i tøjet, spiste noget morgenmad (som i det mindste var en smule mere varieret) og børstede tænder. Og så svang jeg hurtigt jakken på, og lidt efter lå skoletasken over mine skuldre. Trods jeg havde skyndet mig meget var min tvillingesøster, Patricia, blevet klar til at gå før mig. ”Selvfølgelig var hun det,” tænkte jeg. Da vi fik sagt farvel til vores forældre, gik vi ud af døren til den lyse lejlighed, og jeg fortrød straks at jeg ikke havde taget noget varmere på end den tynde sommerjakke. Det var lige blevet efterår, blæsten var kold og fik sikkert min næse til at blive rød som ribs. Selv et stort halstørklæde kunne hjælpe med at holde varmen. Men jeg havde ikke tid til at løbe op i lejligheden igen, så jeg klæbede mig op af Patricia og holdt hende tæt i armkrog. Jeg glemte halvt om halvt kulden da vi som altid plejede at tale om alle mulige forskellige ting på vej til skole.

 

”Ah,” lettelsen bredte sig i mig da vi nåede ind i den varme bygning. Jeg kunne se på Patricia hun havde den samme følelse. Vejen til skole var også blevet lidt længere, eftersom vi lige var startet i udskolingen, og skulle gå i skole et andet sted end vi var vant til. ”Kom så Paris!” Råbte Patricia efter mig, og vi løb det sidste stykke hen til klasseværelset. Både Frederikke, Inna og Nora sad der inde, og lidt efter kom Sandra ind i lokalet. Hun havde gået i klasse med os lige indtil sommerferien, og derfor var jeg meget gode venner med hende. ”Hej, har du det godt?” Spurgte jeg, og omfavnede hende kort. Hun var høj, slank og hvis det ikke var for hendes bøjle ville hun have været model for Casablanca ligesom Patricia. ”Jeg har det fint, tak fordi du spurgte,” svarede hun med et smil. Jeg slap langsomt hendes arme, stillede min taske og jakke på gulvet og satte mig på min plads, eller rettere sagt Patricias.

 

Min rigtige plads var ved siden af Nora, men nu sad jeg to pladser væk fra hende. Hun var vred på mig, og det værste var at jeg ikke rigtig vidste hvorfor. Men det generede mig heldigvis ikke i hverdagen, og jeg gjorde lige som jeg havde lyst til. Det tog også en del tid at få Patricia overtalt til at bytte plads med mig, men jeg blev rigtig taknemlig da hun sagde ja. Lærerne lagde heller ikke rigtig mærke til det. Lige inden klokken ringede, fik vi begge sagt hej til både Inna og Frederikke, og jeg kom straks i tanke om Hanne. Hun havde flyttet skole for mindre end en måned siden og vi savnede hende alle en del. ”Hvis bare hun var her.” Mumlede jeg kort for mig selv. Timen begyndte og Hendrik trådte ind i lokalet.

 

Han var sidst i 40'erne og en smule gråhåret. Vi kendte ham som vores lærer. ”Ja, godmorgen børn.” Han lagde sine mapper på det store træ-kateder og stillede den hvide kop sorte kaffe samme sted. Den dag havde vi næsten kun matematik og dansk, og så til sidst studie tid. Imens Hendrik stod og snakkede kredsede mine tanker omkring den lille gruppe drenge der sad nede i hjørnet. Der var ét stort bord, formet som en hestesko og Domino, Christoffer og Andreas sad i den frie ende til venstre. Jeg mærkede en vrede vokse indeni, og stirrede vredt på dem i lang tid. De var alle tre ekstremt flabede og tillod sig at kalde folk for hvad de havde lyst til. Dog blev jeg revet ud af mine tanker da et kladdehæfte blev klasket ned på bordet foran mig. Jeg koncentrerede mig til sidste sekund indtil spisepausen.

 

Sandra var kommet ind, og også Hawaii, som altid. Jeg prøvede at undgå Nora så meget som muligt, men det være sværere end jeg troede. Jeg havde slet ikke lyst til at hun havde fysisk kontakt med hende, ikke engang at hun strejfede mig! Jeg vidste godt indeni at det var hende der var følsom, og at det var hende der ikke gad at snakke om tingene. Men jeg sad bare stille, og spiste roligt det stykke brød jeg havde i hånden. Pausen gik, det samme gjorde timerne, og så kom vi til studietid hvor vi fik lov til at lave vores lektier. Vi havde fået en bog for, som vi skulle læse, og da jeg så bogomslaget kunne jeg hurtig regne ud hvilken bog det var. ”Drengen med den strippede pyjamas,” læste jeg, og så Patricia smile glad, sikkert ved tanken om at læse bogen igen. Hun kunne rigtig godt lide den. Vi havde fået vikar i studietiden og da vi var noget halvvejs, forslog han at vi gik ud og spillede rundbold. Alle sagde ja, for de fleste syntes at bogen var dødssyg så vi smuttede ud på den store, græsplæne og brugte Frederikkes tennisbold.

 

Det var gået rigtig godt, men Domino tog det virkelig useriøst og jeg gav ham en knap så pæn kommentar. ”Hold nu kæft din fucking so!” Råbte han, og gik helt tæt på mig. Jeg mærkede angsten stige op i mig, men rykkede mig ikke en centimeter. ”Det er sgu da skide irriterende at du tager det så useriøst hele tiden, og tillader dig at sige sådan noget til folk!” Jeg slog ud med armene, og de andre elever begyndte langsomt at samle sig omkring os. Der opstod baggrundstøj, og jeg håbede og bad inderligt at vikaren snart ville komme og rede mig fra Dominos skrækkelige stemme. ”Hallo, hvad med dig selv!” skreg han, og jeg vidste mit argument havde fejlet groft da jeg jo også selv havde sagt nogle grimme ting. Jeg hørte Christoffer sige at vi skulle droppe det og bare komme videre i livet, men ingen af os hørte efter. Jeg tog en dyb indånding og forsøgte ikke at græde, men pludselig røg det bare ud af mig, og et højt klask rungede i mit øre.

 

Domino kind blev helt rød, og det gik op for mig at jeg for første gang i hele mit liv havde slået en dreng. Mit hjerte pumpede hårdt mod mit bryst, og tårene samlede sig i øjenkrogen, men jeg skjulede det bedst muligt. Jeg blev frygtelig bange, for jeg vidste ikke hvad Domino kunne finde på at gøre. Hans første reaktion var at smile, og grine svagt og hans små øjne blev endnu mindre end før. Jeg havde hørt at hans mor var fra udlandet, men jeg vidste ikke hvorfra. Måske Kroatien, eller Bosnien? Han lukkede øjnene og trak vejret dybt, så dybt at jeg troede han var kommet til fornuft og lyttet til Christoffers svar. Men så pludseligt som et lyn trak han fat i mit skulderlange hår og mine høje, skingre skrig generede ham ikke det mindste.

 

”Stop!” skreg jeg flere gange i trak og tårerne farede ned af kinderne på mig. Mit ansigt blev klistret, varmt og skjult af det brune hår, der blandede sig med tårerne, og en stor smerte bredte sig hurtigt i min hovedbund. Han trak mig frem og tilbage, fra side til side og op og ned. Inden for et par sekunder registrerede jeg et par skridt bag mig og det slog mig at vikaren var kommet mig til undsætning. Han skubbede Domino fra mig så jeg landede hårdt på græsset. Min orange skjorte var sikkert blevet helt grøn. Jeg mærkede en masse hænder på mig, og hørte en masse beroligende stemmer og vikarens stemme, da han råbte af Domino og tog hårdt fat i kraven på hans bluse.

 

Så bange havde jeg aldrig været i mit liv, og mit hjerte pumpede hurtigere end nogensinde før. Jeg ville hjem til min mor og far sammen med Patricia, gemme mig under dynen og aldrig vise mig igen. Jeg satte mig op og gemte hovedet i benene og prøvede at gøre min vejrtrækning regelmæssig men det skete ikke. Jeg hørte både Frederikkes stemme, Innas stemme, og Patricias gråd. Hun følte altid med mig, og jeg følte altid med hende. Deres hænder strøg min ryg og deres krop klamrede sig op af mig for at gøre mig tryg. Netop dér gik det op for mig, at alle de trivsels uger vi havde haft igennem årene, aldrig havde hjulpet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...