Sandheden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
En aften møder Lulu Danni og han vender op og ned på hendes verden. Så meget at de en mandag morgen, bliver fundet dræbt i en cykelkælder. Sandheden skal frem, hvad skete der med dem. Følg med i fortællingen om Lulu og Danni, få et indblik i hvad sker skete før de blev fundet dræbte og hvad der sker efter.

1Likes
4Kommentarer
195Visninger
AA

2. Før

Jeg mødte Danni for lidt over et år siden, vi mødte hinanden til en eller anden fest som min veninde Mille havde slæbt mig med til. ” Det bliver fedt” havde hun sagt, efter at have plaget mig i en uge om at tage med hende.

Jeg gav efter for Mille og tog med, for guderne skal vide at hun altid laver et eller andet lort som jeg skal redde hende ud af. Men den aften var det måske mig der skulle have vært reddet.

Jeg husker tydeligt aftenen, jeg anede ikke hvem der holdt festen og jeg var egentlig også ligeglad. Nu var Mille og jeg blevet enige om at vi skulle feste, men det var en røv syg fest. Allerede efter to timer, var Mille gået ud på toilette for at kneppe med en eller anden fortabt computernørd.
 Imellemtiden satte jeg mig over i sofaen, og kiggede rundt for at se hvad der skete i rummet. Jeg fik øjenkontakt med en fyr, han stod over ved den hjemmelavede bar der bestod af et IKEA spisebord, jeg ved det er fra IKEA for jeg har et magen til der hjemme.


Vi havde haft øjenkontakt et par gange før, men ikke noget jeg rigtig havde lagt noget i. Mille var den af os som var single, jeg havde Jon som jeg var kæreste med på tredje år nu. Vores forhold var ikke sådan et tutte nuttet forhold, som de fleste hvor man diskutere om hvem der er den dejligste og hvem der er den sødeste. Åh jeg brækker mig, Jon og jeg var bare kærester.
Men altså fyren smilte til mig, og da han så jeg sad alene over i sofaen, så han sit snit til at kunne flirte med mig, Jeg panikkede lidt da han gik over mod mig,  jeg havde ikke lyst til at snakke med ham jeg ville egentlig bare gerne hjem. Inden jeg nåede at rejse mig, sad  han ved siden af mig. Det gik op for mig at det var for sent at flygte, i stedet lod jeg som om han ikke eksisterede. Men jeg skulle ikke slippe så let,  han brød tavsheden.

 ” Hej jeg hedder Danni”.

” Lulu” svarede jeg uden at kigge på ham.  

” Er du her fra byen” spurte han.

Jeg vendte mit blik mod ham, ” hvad raver det dig” snerrede jeg af ham.

” Ja det enlig et godt spørgsmål” sagde han og smilte.


 Jeg kunne ikke lade vær med at grine af hans svar, og jeg blødte lidt op og indledte en samtale med ham. 
Vi brugte et par timer på at sidde i den sofa og small talke, mens Mille løb rundt mellem forskellige fyre. Da klokken blev fire, måtte jeg ende vores timer lange samtale for jeg trængte til at komme hjem i seng.  Danni tilbød at følge mig hjem så jeg ikke skulle gå alene på denne tid af døgnet. Jeg prøvede at finde Mille, men hun var allerede gået fra festen uden at fortælle mig om det.
 Der var langt hjem til mig fra festen, og Danni udnyttede da også tiden med at spørge ind til mit liv. 

"Hvad laver du så til hverdag?"

" Jeg læser til lærer på første år" fortalte jeg,  og spurte hvad han lavede.  

" Lige nu laver jeg ikke rigtig noget, jeg arbejder i elgiganten imens jeg prøver at finde ud af hvad jeg vil med midt liv"

Han træk lidt på skulderen, som var han forlegen om at snakke om hans uvished om hvad hans liv skulle blive til.  " Jeg har fik aldrig spurt dig hvor gammel du er" Spurte han  

"Jeg er lige fyldt nitten, hvad med dig"

Jeg kunne se at han fandt mit spørgsmål sjovt, og kiggede undrende på ham. 

" Jeg er lidt ældre end du er" svarede han og grinte 

" Hvor mange år snakker vi om" spurte jeg og smilte lidt nervøst tilbage, inde i mit hoved flyver tankerne rundt tænk hvis han fortæller at han er femogtredive og at hans kone står derhjemme og venter på ham, med deres to børn. 

" Jeg er fireogtyve" svare han 

" Det jo ikke slemt" svare jeg og føler mig lidt lettede 

" For nogen ville det være meget" svare han og stikker sine hænder i lommerne

"Det har du måske vært ud sat for" spørg jeg, den måde han svarede på vækkede min nysgerrighed, den tone han brugte indikerede lidt at han har oplevet at blive afvist på grund af hans alder, og det havde sat sine spor i ham. 

" Kun en gang før," svare han

” Se” udbryder han pludseligt

Han peger over på en ældre dame, som sidder på en bænk iført en stor pels og kigger ud over havnen. ” Hun sidder der hver aften, og kigger ud over havnen” fortæller Danni.

"Hvordan ved du det" spørg jeg

 Jeg kigger på den ældre dame, hun sidder helt stille. Det eneste tegn på, at hun ikke er død er den varme ånde som møder den kolde luft og laver en damp sky omkring hendes hoved.

" Jeg havde et natte arbejde en gang og jeg kørte forbi her hver dag og hun sad her hver eneste dag, når jeg skulle på arbejde omkring klokken ti sad hun her og da jeg kørte hjem igen flere timer senere sad hun her stadig"

” Gad vide hvorfor hun sidder der” tænker jeg højt,

” Lad os gå over og spørge hende” siger Danni og tager fat om mit håndled og slæber mig tværs over vejen.

” Nej Danni det kan vi ikke stop” protestere jeg, men inden jeg når at sige mere står vi foran den ældre dame.

”Undskyld frue" spørg Danni

Den ældre dame kigger op på os, og smiler lidt " Ja" svare hun

 "Min veninde og jeg undrede sig over, hvad en dame som dem laver her på denne tid af natten”.


 Jeg kan mærke, at jeg rødmer da den ældre dame kigger over mod mig.
 Damen vender blikket ud mod vandet, og kigger stift på det i et par sekunder før hun svare
 ”Ikke for noget jeg kan bare godt lide at sidde her, byen er så fuld af larm og mennesker om dagen, jeg foretrækker den stille" siger hun og smiler til os 


" Jamen så vil vi ikke forstyre dem længere" svarede Danni og trækker mig med videre før at den gamle dame kan nå at reagere.  

” Nå men så ved vi da det” siger Danni  og griner imens vi forsætter mod min lejlighed. 

Kort tid efter står vi foran min hoveddør, Danni giver mig hånden og siger vi ses, så vender han om på hælene og forsvinder ned af det mørke fortov. Jeg bliver stående, og kiggede efter ham et stykke tid inden jeg går indenfor.
 Da jeg kommer op i lejligheden, ligger min fede kat Snitzel på min seng og miaver af mig.
” Åh luk arret” siger jeg og løfter ham ned.
 Da jeg går i seng den aften, tænker jeg ikke på de lektier jeg har glemt at lave eller hvad jeg skal have til frokost i morgen. I stedet tænker jeg på den mystiske og utrolige charmerende fyr, som jeg har brugt det meste af min aften med.

Og der er et spørgsmål som bliver ved med at dukke op i mit hoved, kommer jeg nogensinde til at se ham igen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...