Intet er enkelt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 10 apr. 2016
  • Status: Igang
Melissa er til One Direction koncert sammen med hendes veninde Rikke i Københaven, de står næsten aller forets, der er kun to mennesker foran dem. Under you and i kommer Harry hen foran der hvor Melissa og Rikke står. Harry og Melissa for øjenkontakt.. efter koncerten er færdig går Melissa og Rikke ud af parken. de går om til der Rikkes far venter i bilen. De går hen til bilen der holder og venter. men Melissa skal lige så wc hun går ind igen. der er helt tomt, hun går hen til en af dørene, og åbner den er der ikke noget toilet, det ligner mere et omklædningsrum. hun skynder sig bare at lukke døren og begynder at løbe mod ud gangn. hun løber så hurtigt hu kan, men hun løber ind i en og de vælter begge to.

1Likes
0Kommentarer
320Visninger
AA

1. Omklædningsrummet

Okay Jeg har altså bare valgt at skrive dansk når Drengene snakker selv om de er englændere og jeg personen er dansk. håber i overlever ;)

(Melissa)

Alle omkring mig sidder ned. Det er faktisk ret klamt at sidde så tæt, men det er okay, for pigerne omkring os er søde. Det er ikke sådan nogle klamme typer som lugter eller noget. Hvor længe har vi ikke lige siddet her! man det stinker at vente så lang tid i kø. De første er allerede inde. De har købt vip så de er inde og se One direction øve. 

 

Oh yeah, den forreste kø er begyndt at gå ind. Alle rejser sig op på samme tid, inklusiv mig. Det må have set ret fedt ud, hvorfor filmede de det ikke, jeg gad godt have set det. Nu begynder den kø klump der er lige foran os at gå ind, åh nu er det snart os. jeg kan mærke at jeg faktisk bliver nærvøs. klokken er kun 18. og koncerten begynder 21. så vi skal ihvertfald sidde derinde i et stykke tid også. pis og lort, det gider jeg da ikke.

"kom nu Melissa!" råber Rikke et stykke foran mig, fuck vi er begyndt at gå ind ad. Jeg løber over til Rikke og tager hendes hånd.

"Hvad lavede du?" spørger Rikke undrende.

"Jeg stod bare i mine egne tanker," siger jeg og begynder at grine. Rikke griner lidt efter. Så går vi her og griner. Der er godt nok mange mennesker der bare står uden for køen og kigger, det er mest piger. De ville nok også rigtig gerne til koncert. vi stopper op.

"'Jeres billet, og alder?" spørger en af sikkerhedsvagterne. Rikke rækker ham billetterne. man skal være mindst 14 år for at være inde på ståpladserne alene.

"Vi er 17," flyver det ud af  ud ad munden på mig. manden viser tegn til vi gerne må gå videre. Vi går ind at to store smækdøre. Wow jeg troede der ville være meget mere fyldt nu. Dejligt. vi kan jo næsten stå helt foran, der er måske to piger foran os hver. jeg kigger lidt rundt alle omkring os sidder ned, en sikkerhedsvagt viser mig tegn til at sætte mig ned.

"Rikke vi skal sætte os ned," jeg peger over på sikkerhedsvagten som giver os tegn til at sætte os ned igen.

 

Jeg kigger på klokken den er 21.05. Omg vi har siddet her i evigheder. Det er godt at koncerten kan begynde når som helst nu. Jeg kan høre noget musik, det er midnight memories! Det er jo start sangen!! Jeg kigger op på scenen der kommer de ud! Alle piger skriger og især Rikke. De er virkelig gode, og der er en dejlig energi. Omkvædet kommer og alle synger med midnigt memories! jeg synger med så godt jeg kan, jeg er jo ikke lige den største fan, så jeg har ikke hørt deres nyeste sange og alt det. Alle sangene er super og drengene er rigtig gode til at være over det hele. Little white lies kommer på. Det er min ynglings sang de har lavet så den kan jeg sagtens synge med. If this room was burning i wouldn't even notice!! Harry løber hen over scenen og stiller sig lige foran der hvor mig  og Rikke står. Han kigger omkring, Rikke vinker til ham. WOW SHIT! vinkede han lige igen?! Jeg bliver helt overrasket. Jeg kigger op på ham igen. Jeg støder på nogle smukke lyse øjne oppe på scenen. Et gys går igennem mig. Jeg står her og har øjenkontakt med Harry! Det er jo for sygt. men hvorfor er han stoppet med at synge, han står bare med åben mund og kigger mig lige i mine øjne. Okay jeg prøver at smile til ham. Han smiler tilbage på vildt sød måde. Jeg jeg ryster mig ud af vores øjenkontakt, han begynder at synge igen, der går ikke lang tid efter det før sangen er færdig.

 

Mine ben er ved at dø klokken er 00.03 det må betyde at den sidste sang snart begynder. Best song ever begynder ALLE jeg mener alle synger med fra start, det her er helt vildt fedt! Harry bliver ved med at går forbi os og kigge ned på mig tror jeg da nok, det er en vild følelse jeg har lige nu. Det triste er bare at koncerten er ved at være forbi, den tanke dræber mig, så jeg synger bare videre på omkvædet and we dance all night to the best song ever! Sangen slutter og det gør mig virkelig trist. "Tak Københaven i har været et fantastisk publikum!!! Og det er helt klart I Danmark der er de Smukkeste Piger i hele verden. Og det skulle jeg da ellers vide!" råber Niall lige inden de forlader scenen. Jeg skriger af alle mine lungers kræft! Alle begynder at gå ud af Parken. Rikke tager min hånd og vi går uden at sige noget til hinanden, det er virkeig dejligt at have en veninde hvor man ikke behøver at sige noget som helst uden at det bliver akavet. 

"Han vinkede faktisk tilbage til dig Rikke!!" jeg blev nød til at kommentere det, det er helt vildt fantastisk.

"Ja, men han stod jo bare og overgloede dig bagefter!" Råber Rikke næsten i glæde og lidt misundelse. Tanken om bare at stå og kigge Harry lige ind i øjnene er vildt dejlig. 

"Ja det var virkelig mærkeligt, jeg troede faktisk han kiggede på dig," Ryger det ud af min mund. Jeg ved godt det ikke er pænt at lyve, men jeg er jo nød til at fortælle hende hvad hun vil høre. 

"Nej, du ved godt det var dig, den der måde han stirrede på dig på, misser man ikke lige," Siger hun stille, jeg kan mærke hun er jaloux. Det gør mig virkelig ked af det, Hun har altid været så pokkers forelsket i ham.

"Ja okay, jeg vidste godt han kiggede på mig, men jeg ville ønske det var dig han kiggede på," siger jeg i det jeg kigger på hende og giver hende et smil. Hun smiler tilbage uden svar, det er faktisk helt fint, jeg trænger til lidt stilhed. Vi går rundt om et hjørne der står bilen, vi går stille hen til den. Wow jeg skal tisse! 

"Øh jeg skal lige på toilet, vil i vente her så kommer jeg om lidt?" spørger jeg hurtigt om.

"Ja selvfølgelig," svare Rikkes far Jacob. Inden nogen når at sige noget er jeg løbet tilbage ind i parken, den er helt tom for mennesker. Jeg går over imod en dør jeg ved ikke helt hvor der er noget toilet, så jeg gætter bare. Jeg åbner døren og det er ikke noget toilet, det ligner mere et omklædnings rum. Oh shit det er Drengene fra 1D's omklædningsrum. jeg lukker hurtigt døren uden at smække den så ingen opdager noget. Jeg løber så hurtigt jeg kan hen i mod ud gangen igen. jeg lukker mine øjne hurtigt for jeg er virkelig træt, jeg åbner dem igen, jeg når kun at se noget krøllet hår inden mig og en anden ligger sammen nede på jorden. Okay jeg løb lige ind i en! 

"Undskyld, det må du virkelig undskylde!" skynder jeg mig at sige, jeg åbner øjnene og tager mig til mit hoved. En hånd er rakt ud til mig. Jeg kigger op for at se personen jeg lige løb ind i. OMG! Det er Harry, som i Harry Styles fra one direction!! Jeg tager imod den hånd som han har rakt ud til mig. Han trækker mig hurtigt op. Vi står meget tæt, så jeg vælger at tage et skridt tilbage.

"Du skal ikke sige undskyld, det var min fejl," siger han helt roligt.

"Hvordan kan det være det, når det var mig der løb?" spørger jeg undrende.

"Jeg løb også, så skal vi ikke bare sige det var vores begges fejl?" siger han super cute. Jeg kigger op på ham og nikker, vi får øjenkontakt igen, de der blå øjne glemmer jeg aldrig. Jeg smiler til ham, og han smiler tilbage på den der frække måde igen. Jeg ved ikke om han ved det er mig han havde øjenkontakt med på scenen.

"De der øjne glemmer jeg aldrig," Siger han. Han svare på mine tanker.

"Eller det smil," fortsætter han. Jeg står bare og stirre direkte på ham, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg kan ikke få et ord ud. Det er ikke fordi det er den berømte Harry Styles, det er fordi hans øjne bare har fanget mig, jeg tør ikke kigge væk for så er jeg bange for at det klik ikke ville komme tilbage. Jeg får et smil frem som når hele vejen op til mine øjne, og jeg får det samme tilbage. Jeg vidste godt han er flot men ikke så flot. Han er fantastisk! virkelig det er han. 

"Så du kan huske mig?" spørger jeg forbavset. Han kigger stadig på mig men hans blik er forandret, han smiler endnu mere.

"Ja selvfølgelig hvordan skulle jeg kunne glemme hende som fik mig til at gå i stå midt under en koncert?" spørger han drillende. hahahah! aw han er sød.

"Det ved jeg faktisk ikke," svare jeg drillende. Okay nu tisser jeg snart i bukserne, og Rikke og Jacob må begynde at tro jeg sidder fast på toilettet.

"Du ved tilfældigvis ikke hvor der er et toilet vel?" spørger jeg om, meget genert, for det er et lidt akavet emne!

"Jo men kun det er der i vores omklædningsrum, og desuden hvad er dit navn?" svare han. Når ja han ved ikke hvad jeg hedder ahah! det er lidt sjovt.

"Må jeg ikke please låne det? Mit navn er Melissa " siger jeg.

"Jo selvfølgelig må du det. Melissa er et meget smukt navn," siger han med er virkelig charmeredne smil. Han tager min hånd og fører mig hen til omklædningsrummet, der hvor jeg lige flygtede fra. Han åbner døren og peger på en dør over i den anden side af rummet. Han slipper min hånd, og jeg går i et lidt tjept tempo derover. Det er et virkelig flot toilet, meget nyt. 

 

Jeg går ud af toilettet igen, jeg ånder lettet op Det var da alligevel dejligt, jeg retter lidt på min sorte kjole, jeg ved godt nok ikke hvorfor jeg valgte den, men jeg er glad for at jeg tog mine shorts på under. Harry står stadig i døren, han går ind og lukker den så. Han står bare og betragter mig. Jeg går over imod ham, jeg prøver at virke selvsikker, der er en kant på jorden men jeg overser den og snubler så lige hen i hans favn. Vi siger ikke noget, vi har bare øjenkontakt, det her øjeblik er perfekt. Kys mig nu! Min underbevisthed er helt oppe at køre. Jeg prøver virkelig at gøre sådan han kan se at jeg gerne vil have det, men der sker ikke. 

"Tak for hjælpen," Siger jeg. Jeg rejser mig på fra den position jeg lå i. 

"Det var så lidt," svare han mig. Hvorfor bliver det så trist mellem os nu, jeg kan mærke jeg har lyst til at græde, med et kan jeg ikke gøre foran ham. 

"Farvel Harry," Det kommer ud lidt tamt, men jeg føler mig bare tam når jeg er tæt på ham.

"Farvel Melissa," han svare i fuld kontrol, det irritere mig, men det er nok kun mig der kunne mærke noget mellem os, det var da alligevel åndsvagt at jeg føler det, nej hvor er jeg dum han er kendt og jeg, jeg er bare mig.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...