Intet er enkelt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 10 apr. 2016
  • Status: Igang
Melissa er til One Direction koncert sammen med hendes veninde Rikke i Københaven, de står næsten aller forets, der er kun to mennesker foran dem. Under you and i kommer Harry hen foran der hvor Melissa og Rikke står. Harry og Melissa for øjenkontakt.. efter koncerten er færdig går Melissa og Rikke ud af parken. de går om til der Rikkes far venter i bilen. De går hen til bilen der holder og venter. men Melissa skal lige så wc hun går ind igen. der er helt tomt, hun går hen til en af dørene, og åbner den er der ikke noget toilet, det ligner mere et omklædningsrum. hun skynder sig bare at lukke døren og begynder at løbe mod ud gangn. hun løber så hurtigt hu kan, men hun løber ind i en og de vælter begge to.

1Likes
0Kommentarer
317Visninger
AA

3. Bare en fan

Jeg sidder inde på det store hvide værelse igen. Jeg sidder på det yderste stykke af sengen hvor der er et stik så mi Iphone kan oplade. Jeg rejser mig op og går ud i spisestuen. Drengene ser meget alvorlige ud. Harry, Niall, Liam og Louis sidder alle sammen og kigger på Zayn med store øjne. Gad vide hvad der er galt. Jeg føler mig lidt utilpas her, jeg tror godt de vil være alene, eller? Jo de vil være alene. Jeg vender rundt og jeg prøver at åbne døren stille ind til værelset men det gik ikke helt godt, døren knirker. Jeg vender hovedet for at se om de kunne høre det. Jeg støder på ti øjne der allesammen kigger på mig, tjaa..

"Undskyld, jeg går bare ind på værelset igen," what! det var pinligt, jeg er ikke typen der rødmer men hvis jeg var ville det helt klart være sket nu!

"Det er okay, Melissa. Jeg kommer ind til dig om 2 minutter," Svare Harry. Hvad mon han vil? Jeg nikker bare til ham med et smil på læben, går ind i rummet og lukker døren efter mig. Jeg puster helt ud, hold da op man! Hvad mon der er galt med Zayn? Jeg regner da det er noget med ham da de andre fire drenge kiggede på ham. Men det rager vel egentlig heller ikke mig så.. ja. Jeg er godt nok forvirret, og træt i min krop. Jeg lægger mig ned i en glidende bevægelse, Uh jeg ligger godt her. Gulvet er dejligt koldt, for er er virkelig varmt!   Jeg lukker bare lige mine øjne hurtigt. Jeg kan høre døren gå op og jeg skynder mig at rejse mig op, men det skete ALT for hurtigt og jeg bliver svimmel.

"Melissa, er du okay?" jeg kan høre i hans stemme der er noget galt. 

"Ja, jeg har det fint," siger jeg og smiler beroligne til ham. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle svare, jeg har ikke lyst til at spørger ind til noget han ikke vil spørges ind til.

"Det var godt, hør.. Jeg ville høre om du vil med mig ned i byen, jeg trænger til at komme lidt væk herfra, og eftersom at jeg på en måde har bortført dig kan jeg kun være det bekendt at tage dig med, men hvad siger du?" Trænger han til at komme væk? fra hvad? Hvad er det er så frygteligt. 

"Jo det lyder da dejligt," jeg prøver virkelig at lyde positiv og glad. Det var da godt jeg har taget mit kort med, det ligger ommebag mit cover på mit iphone. HOV mine forældre! 

"Okay vær' klar ved spisebordet om 5 minutter," Okay hr jeg vil være ved dem om 5 minutter. Jeg skal bare lige først skrive til mine forældre.. Jeg løber over til min mobil som ligger på sengebordet. Jeg går ind i mine beskeder og ind på min far. WHAT! Der er allerede skrevet til ham. Det er nok Harry der har skrevet det 'Hej far jeg bliver i KBH her i de næste par dage, Harry Styles ville gerne være sammen med mig og sørger for mig kh Melissa' og min far har svaret, 'Hej skat, wow! det var da alligevel vildt, du må have det enormt hyggeligt, husk at nyd det, det er jo ikke hver dag det sker, jeg elsker dig' Nå da, what? jeg må nok lige svare på den sidste så han ikke bliver bekymret. 'Tak far, det skal jeg nok, jeg elsker også dig.'

Gud tiden jeg må nok skynde mig ud til Harry. Jeg rejser mig og tager min mobil ud af opladeren og løber hen til døren, åbner den og går i et tjept tempo hen til spise bordet. Harry er den eneste her inde ellers er her helt tomt, de andre ville nok også gerne lidt væk så?

"Min trøje klæder dig," siger han med et smil på læben, når ja jeg har stadig den der hvide trøje på, ahah! det er Harrys, så ved jeg det. 

"Tak, så det er det okay jeg låner den?" Det kom lidt stille og kikset ud ups! 

"Ja da, et mig selv der gav dig den på," hans smil forsvinder og der bliver lidt akavet stilhed. Så han har taget en bh af mig og en ny trøje på. Jeg begynder at grine, jeg kan ikke holde det tilbage, det ansigt han lavede! HAHAHAHAHA! what, det var sjovt, jeg kigger hurtigt på Harry og han griner også.

Han ser rimligt sød ud når han griner, men altså hvornår gør han så alligevel ikke det. Hans grin stopper ligesåstille, og hans blik forandre sig til alvorligt. Hans blik fanger mig fuldstændig, det er ligesom at han har puttet en forhekselse over mig eller noget når han kigger på mig på den der måde. Mon han ved det, jeg tvivler.. Altså jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, han smiler samtid med han er helt alvorlig men blikket er stadig helt varmt. Hans blik udvikler sig så han smiler helt vildt, ikke sådan jeg skal til at grine smil, men bare lykkeligt. Noget varmt tager min hånd og hele min krop kryber sig sammen, jeg får kuldegysninger hele vejen ned af min ryg. Jeg får den her mærkelige trang når Harry rør ved mig. Den er torturerende, men også SERIØST dejlig. Han trækker mig med ud på gangen. Gangen er Helt hvid, lidt ligesom alt andet ved dette hotel (af hvad jeg har set). Harry føre mig hen foran elevatorren. han trykker på den knap der tilkalder den, hvis man da kan sige det. Han kigger hurtigt på mig og smiler. Jeg er sikker på at når han smiler til mig på den der måde og jeg prøvede på ikke at smile ville det ikke lykkes, for når han smiler til mig ryger min mundvige så langt ud, op til hverside så langt de kan. Dørene åbner foran øjnene på os og vi går ind i elevatorren. Jeg har læst i så mange bøger at og set i så mange film at hvis do personer har "lyst" til hinanden sker der altid et eller andet imellem dem i en elevator. Det tænker jeg på hver gang jeg er i en elevator. Dørene lukker bag os, og nu kan jeg forstå hvorfor det altid sker i en elevator, der er ingen der ser en og man er så tæt, hans hånd holder stadig min og den mærkelige trang forstærkes 10 gange. Hvad fuck sker det r med mig. Jeg kigger over op på Harry, og jeg kan kun fokusere på hans læber. Jeg bider forsigtigt i min egen ved tanken om hans læber mod mine. Nøj! hvor jeg godt kunne. Harry kigger ned på mig med et undrende blik? Fuck man, det må da også lige være en mærkelig position at være i. Dørene åbner og begge vores blikke bliver rettet ud, han holder dog stadig min hånd efter den akavede stemning i elevatorren men altså jeg kunne ikke selv styre mine tanker om ham. Receptionen er også hvid, wow overrasket, overhovedet ikke. Altså dette hotel er bare hvidt.. med små rustikke detaljer, meget moderne, men jeg savner et eller andet. Vi går hurtigt hen til den store glas dør der føre ud på gaden. Det er en meget mærkelig følelse at gå hånd i hånd med Harry på gaden også især fordi jeg er kun er 17 år..

Alle kigger, nogle skriger og andre filmer eller tager billede, det er meget mærkeligt, jeg har jo aldrig oplevet noget lignede. Selvom jeg godt ved det jo egentlig ikke er mig de fokusere på. 

 

 

Harry og jeg har slået os ned på en cafe, jeg har fået en cola men Harry fik en cafe. 

"Må jeg spørger om noget? altså jeg forstår fuldt ud hvis du ikke vil svare," Jeg bliver altså nød til at vide om, der er noget seriøst der skete inde i stuen lidt tidligere idag. Jeg er både bekymret og mega nysgerrig. 

"Altså, det er lidt hårdt for mig at sige, men den næste koncert vi holder bliver den sidste med Zayn," Han kigger ned og tøver da han siger det. What frolader Zayn bandet... 

"Men det er jo ikke år 2016 endnu?" Jeg er helt chokeret mine øjne er helt store, jeg er så overrasket.. 

"Nej, men han laver ikke det han elsker, længere" Jeg kan mærke han er meget ked af det, jeg forstår ham faktisk godt, det må virkelig gøre ondt.

"Nej, men så længe han bliver glad ved den beslutning er det vel okay," jeg prøver at se det fra en positiv side.

"Og så er der mere plads på billederne," prøver jeg igen med at få han humør lidt op.. Han kigger bare og griner lidt. 

"Ja det er da selvfølgelig rigtigt," siger han og vi begynder begge at grine. Vi bliver afbrudt af men journalist og en kameramand.

"Harry, hvem er denne kønne pige der holder dig med selskab, er det en lidt for ung kæreste?" Vi bliver begge overrasket da manden kommer og spørger, lidt smigeret er jeg da, han sagde jeg var køn. Det er da ikke meget dårligt, og han troede faktisk jeg ville kunne score Harry, det gør det hele endnu bedre.       

"Øh nej, det er bare en fan fra koncerten jeg valgte at bruge lidt tid på, som en gave." Jeg kan mærke mit smil forsvinde, sig mig hvad sagde han lige? Er det sådan han har det. What? Bare en fan.. Jeg troede da vi i det mindste bare var venner, jeg har dog hørt at Harry holder meget af sine fans men alt hvad han har gjort for mig, så troede jeg da i det mindste vi var venner.. Han kigger over på mig, men jeg kigger ned i jorden. 

en mikro fon bliver proppet op i mit ansigt. 

"Er du bare en fan?" Han lagde meget tryk på bare, hmm.

"Ja åbenbart," siger jeg og smiler et lille trist smil. journalisten kigger undrende på mig. Jeg smiler et fake smil, men jeg tror at ham journalisten gennemskuer det er fake.

"Er du sikker på du bare er en fan," Han spørger igen, Jeg sidder bare og kigger på Harry vi har øjenkontakt, men ikke forheksende mere koldt, mine øjne er kolde men Harry prøver virkelig at gøre det sammen igen. 

"Hvad skulle jeg da ellers være," Jeg siger det koldt, uden at fjerne mit blik fra Harrys øjne. Journalisten nikker og går sin vej. Kameramanden tager nogle sidste billeder af og begge og går så også sin vej.

"hvorfor er du så sur?" Okay fair nok, han må da godt spørger mig, men bare en fan, bare en fan. de tre ord bliver genspillet inde i mit hoved igen og igen og igen.

"Hvordan skulle jeg kunne være sur på dig, jeg er din største fan og jeg værdsætter virkelig denne gave," jeg svare ham ironisk. Jeg ved ikke hvorfor jeg blev så virkelig skuffet.

"hvad skulle jeg da ellers have sagt, ja vi er kærester? det ville jo være at lyve," Eeeej så han kan slet ikke se ordet venner i det her moment.

"Nej selvfølgelig ikke, men ven ville jeg da have værdsat," Jeg kan se han bliver overrasket. Måske ser han mig ikke engang som en ven. Måske har jeg bare misforstået alt dette.. shit jeg føler mig dum nu, men hvad forventer han når han kigger på mig på den måde.. Han kigger på mig med åben mund? Har jeg et eller andet i hovedet?

"Hvad er der, har jeg noget i hovedet?" jeg bliver helt nervøs.

"Nej, wow." Hvad fanden, hvad er det? han kigger på mig på samme måde som da han stod på scenen. Det gør mig på en måde lidt glad, men også sur. Jeg er sikker på han gør det med vilje så jeg bliver glad igen. Men alligevel så vælger man jo ikke selv når man bliver overvældet af et andet menneske. 

Harry smiler og han rykker lidt tættere ind mod bordet så hans læg rør min. Med et lille snit er trangen tilbage.. fuck nej. jeg drikker den sidste slurk af min cola. Men hans læg rør stadig min. Jeg føler virkelig jeg kunne besvime på stedet. Kuldegysningerne kører hen over hele min krop. Han rejser sig op. og vores lægge rør ikke hinanden mere. Han rækker hans hånd ud som tegn på jeg skal tage den. jeg tager imod den og trangen er tilbage IGEN! Det er bare når han rør mig, jeg kan slet ikke.

"Skal vi gå videre," Spørger han sødt og jeg nikker som svar. 

   

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...