Forgotten Memories - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 2 sep. 2014
  • Status: Igang
Marnie og Harry var barndomsvenner i byen Holmes Chapel. Men da de var 12 flyttede Marnie til Manchester. De aftalte at holde kontakten, men efter lang tid og mange aflyste aftaler forsvandt kontakten mellem dem. I dag er Marnie 19 år og bor stadig i Manchester sammen med sin kæreste. Ordet bryllup er ikke just et fremmed ord, men de overvejer det stadig. Mens Marnie er der hjemme, rejser Harry rundt i hele verden sammen med bandet One Direction. En dag kommer han til Manchester. Han opsøger Marnie og tager hende med til koncerten, men det går ikke helt som ventet. Drengene er ikke kendte!

3Likes
2Kommentarer
415Visninger
AA

1. Prolog

"Jeg kommer sådan til at savne dig!" jeg stod med tårer i øjnene. Jeg skulle forlade mit barndomshjem Holmes Chapel. Jeg havde altid boet der, men nu var det slut. Jeg skulle flytte. Smide alt hvad jeg har i hænderne og flytte til Manchester sammen med mine forældre og min storebror. De værste var at jeg skulle sige farvel til min bedste ven. Harry. "Jeg kommer også til at savne dig - jeg vil aldrig glemme dig!" jeg nikkede til hans ord. Det gjorde mig glad, men på sammen tid gjorde det mig også rigtig ked af det, for jeg vidste jeg ikke ville komme til at se ham i rigtig lang tid, mest pga. Manchetser ligger ca. 2 timer væk fra Holmes Chapel. "jeg vil heller aldrig glemme dig" jeg gav ham et kram. Jeg ville ønske jeg ikke behøvede at slippe, men jeg vidste det skulle ske, men jeg ville bare fryse øjeblikket! "Marnie, vi skal til at af sted" min mor kaldte på mig ovre fra bilen som var pakketog klar. "Jeg kommer nu" hun nikkede og satte sig ind i bilen. Min far stod stadig udenfor bilen og ventede på mig. "Jeg skal af sted" Harry nikkede og slap min hånd som han holdt om. Jeg begyndte at gå over til bilen, og vendte mig hurtigt om for at vinke farvel til Harry, da han råbte "jeg savner dig allerede!" en tårer trillede ned af min kind. Jeg vendte mig om og fortsatte over til bilen. Min far åbnede døren for mig så jeg kunne komme ind. Da jeg havde spændt sikkerhedselen vinkede jeg en sidste gang til Harry. "Er i klar" min far kiggede i bakspejlet om på min bror og jeg. Vi kiggede hurtigt på hianden og nikkede så "ja vi er klar" da de ord var sagt kørte vi ud af byen, forbi det lille byskilt hvor på der stod '5.645 personer - Tak fordi du besøgte Holmes Chapel. Håber du nød besøget, og vi håber du kommer igen' 

Det var så prologen. Håber det vækker jeres nysgerrighed og håber i vil læse med når det første rigtige kapitel kommer ud den 2 september!. // xoxo 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...