Forgotten Memories - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 2 sep. 2014
  • Status: Igang
Marnie og Harry var barndomsvenner i byen Holmes Chapel. Men da de var 12 flyttede Marnie til Manchester. De aftalte at holde kontakten, men efter lang tid og mange aflyste aftaler forsvandt kontakten mellem dem. I dag er Marnie 19 år og bor stadig i Manchester sammen med sin kæreste. Ordet bryllup er ikke just et fremmed ord, men de overvejer det stadig. Mens Marnie er der hjemme, rejser Harry rundt i hele verden sammen med bandet One Direction. En dag kommer han til Manchester. Han opsøger Marnie og tager hende med til koncerten, men det går ikke helt som ventet. Drengene er ikke kendte!

3Likes
2Kommentarer
415Visninger
AA

3. 1|"Happy Home"

Jeg vågnede op ved at solen lyste mig ind i øjnene. Det mindede mig om at jeg havde glemt at rulle mit gardin for da jeg gik i seng. Jeg rakte ud efter min mobil som lagde til ladning på mit natbord. Klokken var kun halv seks. Jeg lagde den igen på bordet og smed mig i sengen og lukkede mine øjne, men jeg kunne umuligt falde i søvn igen, så stedet for at spilde tiden på at prøve hvorfor så ikke bare stå op og gå i bad. Jeg tog min mobil fra stikket og åbnede min låge til mit skab og tog det tøj jeg skulle have på i dag. Jeg åbnede skuffen med bukser og fandt et par sorte bukser og tog så en blomstret trop fra bøjlen.  

Jeg gik ud på mit toilet. Jeg tændte vandet i bruseren og begyndte at tage mit nattøj af, som mest bestod af et par shorts og en oversize T-shirt. Det varme vand ramte min nøgne krop. De varme dråber fik virkelig min krop til at vågne mere, og blive frisk. Da jeg var færdig trådte jeg ud på de kolde fliser. Jeg viklede et håndklæde om min krop og et om mit hår. Jeg begyndte at tørre min krop og tog derefter mit undertøj på og derefter mit tøj. Jeg jeg redte mit hår igennem med mine fingre og gik så hen mod min dør for at komme ned til køkkenet.

Jeg åbnede køkkenskabet og tog pakken med corn flakes ud og en skål i skabet over mig. Jeg heldte rigeligt med corn flakes i skålen for at være mæt til dagen i dag. Jeg hældte en smule mælk over og satte mig derefter over i sofaen og rakte ud efter fjernbetjeningen. Jeg tændte og sappede rundt på de forskellige kanaler, for at se om der var noget spændene, men som altid var der ikke noget at se, eller bar ikke noget jeg gad at se.

Da der var gået et par minutter og jeg næsten var færdig med at spise kom min storebror gående ind af døren, kun iført sine sorte boxer shorts. Han kunne da i det mindste gøre mig den tjeneste at tage bare en smule tøj på. ”hvorfor fuck skal tv’et altid være så fucking højt her om morgenen, er du døv søs?” han grinte af sine egne ord. Typisk.

Jeg rullede bare øjne af ham, og rejste mig for at komme over med skålen til vasken. ”det bliver du jo snart fri for” han lyste op, men smilet falmede også meget hurtigt igen. Jeg skulle flytte sammen med min kæreste Mike. Det var vores sidste år i skole så vi syntes det var på tide, og så kunne vi endelig komme videre i vores liv.

”Jeg kommer nu alligevel til at savne dig en smule, lille søs” han tog om mig og svang mig rundt i ring. Jeg var lidt bange for om han ville tabe mig, eller om mine ben ville ramme et eller andet. Men inden det gik alt for vidt slap han mig og lod mig gå. Han åbnede køleskabet og tog noget mælk ud og drak det lige fra katonen. Jeg kiggede med rynkede brynene over ham ”hvad?” han svarede som om det var helt okay.

Jeg rystede på hovedet over ham ”har du aldrig hørt om en kop – for det der er bare ækelt” jeg lagde mine arme over kors og lænede mig op af bordet som var lige bag mig.

”jeg skåner bare far for mere opvask end nødvendigt” han smilte af det han havde sagt, lidt som om han klappede sig selv på skulderen over sin kommentar. ”og hallo, vi er jo alle sammen i familie alligevel” jeg rystede på hovedet over det han sagde og tog mig selv til hovedet

”Ja det kan sku godt være, men det betyder ikke at jeg gider at drikke dit mundsavel, og det tror jeg heller ikke far gider” han lavede grimmaser af mig og vendte sig om og tog et glas fra skabet. Han begyndte at hælde det op og satte så derefter den tomme  karton på bordet.

”Er du glad nu” han drak alt mælket i glasset og stillede det på bordet og gik så ud af køkkenet. Jeg stod nu helt alene. Jeg kiggede op på det store ur på væggen og fandt ud af hvor lang tid der egentlig var gået. Klokken var allerede kvart over 6. Jeg gik ud af køkkenet og fortsatte op til mit værelse. Jeg gik ud på mit badeværelse og begyndte at børste mine tænder. Efter jeg havde børstet mine tænder begyndte jeg at lægge min makeup. Det var ikke noget spcielt. Bare en smule concearler og pudder og mascarra.

* * *

”Skulle du have et lift, så er det nu” Jeg svang min sorte skoletaske over skulderen og løb ned af trapperne. Min bror stod i døren og ventede på mig ”hvorfor kan det være du altid er så sent på den selvom du står så tidligt op?” det var et spørgsmål han ikke kunne få svar på, for sandheden var at jeg heller ikke vidste hvordan det kunne gå til

Jeg trak på skuldrene ”måske er det bare en pigeting” jeg kunne hører han stod og sagde ordet pigeting for sig selv. Han havde aldrig forstået mine ’behov’ som pige.

Her de sidste par år havde det også været svært for mig da jeg var den eneste pige i huset. Jeg huskede tilbage og så min mor smilende stå sammen med min far på verandaen og se på mig og min storebror, som for resten hedder Lucas. Det var før de kom ud for en ulykke. Det var min far og mor der var på vej hjem fra byen. De have vidst været oppe at skændes, og skændtes hvist også i bilen på vej hjem. Men da de var fem minutter fra vores hus kom der en påvirket mand kørende mod dem og kørte frontalt ind i dem. De var begge hårdt kvestede, min mor værer end min far. Så på vej til hospitalet døde hun. Det havde været en svær tid or os, mest for min far da han jo aldrig fik sagt undskyld for deres skænderi, han bebrejde sig selv. Han havde været nede med en depresion og var stadig ikke kommet sig helt. Han havde også prøvet på at tage sit liv en gang, men Lucas havde stoppet ham lige inden. Jeg havde aldrig troet min far kunne finde på det, og når han har mig og Lucas. Jeg ved godt han savner min mor virkelig meget og ville øsnke han kunne være der sammen med hende, men at han slet ikke tænker på sine børn. Det kan jeg slet ikke forstå!

Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg høte Lucas dytte ude i indkørslen. Jeg løb ned af trapperne og skyndte mig ud i bilen. Jeg smækkede døren i tog min sele på. Jeg tændte for radioen og musikken flød ud af højtalerne.

                             Det var så første kapitel af Forgotten Memories. Jeg åber i kunne lide det.

Jeg har tænkt mig at der er to dage hvor der ca kommer to til tre kapitler så der er en fast  dag hvor der kommer kapitler. Så er det mere overskueligt, både for jer, men også for mig.

Igen jeg håber i kunne lide kapitlet.

Der kommer også nogle dage hvor der kommer ’speciel edition’ kapitler. Det er hvor det måske er hvor er det er fra en af de andre drenges synsvinkel eller folk der senere kommer med i historien. Jeg syntes det er et fint twist, så det ikke bare er de samme to synsvinkler man ser fra. Håber i kan lide ideen!

Gerne skriv en kommentar hvad i syntes der er godt, eller hvad i syntes der kunne blive bedre eller blive mere af. Kom også gerne med ideer til hvad der kan ske, er åben for at få dem med.

Jeg ved godt der er ikke skete så meet i dette kapitel, men de første kapotler får i noget af vide om personerne så i ved noget om dem // xoxo

 

 

Julie 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...