Nothing is more scary, than a real nightmare.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 23 aug. 2014
  • Status: Igang
Læs og find ud af det.

1Likes
2Kommentarer
112Visninger

1. My friends <3

Det er nu i dag, jeg skal passe min mosters hus, sammen med min bedste veninde, og min bedste ven. Min bedste veninde hedder Crystal, og min bedste ven hedder Chuck.  Det er første gang, jeg skal se min moster, hvilket jeg glæder mig til.

Det er meget sjældent, at hun er hjemme, så det er en ret så stor ting. Min mor har holdt hende skjult, fordi hun er lidt skør, men så passer det da til familien! Jeg havde dog aldrig tænkt på, at hun skulle være skør. Kun nogle få gange.

For resten, mit navn er Chanel. Jeg er sytten år, og har nok den største musik smag. Jeg kan høre alt fra rock, punk, klassik, pop osv. Har en meget stor musik smag, haha. Jeg har aldrig rigtigt tænk på, at skulle snakke sådan her om mig, så er ikke rigtigt klar på det heller. Så det er nok om mig.


''Chanel! Crystal er kommet!'' Råber min mor nedenunder. Jeg har et værelse ovenpå, virkeligt fantastik! Det eneste rum, det kan næsten ikke være bedre. Jeg er også enebarn, så ingen skod brødre eller søstre. Lever livet her! Måske skulle jeg tag at gå derned, min veninde skulle nødig vente. Men før det var sagt, så var hun her oppe. Hvorfor så jeg det ikke engang? ''Hvor har jeg savnet dig, Chanel,'' siger hun. Jeg smiler venligt til hende, og giver hende et kram. ''I lige måde.''


Vi slipper hinanden og jeg lukker døren til mit værelse. ''Glæder du dig?'' spørger jeg, mens jeg smiler. ''Hvem gør ikke!'' smiler hun. Jeg nikker til hende og vender ansigtet mod døren, den var åben igen. Chuck, det var min eneste tanke. Jeg rejste mig, og gik hen mod døren. Ingen. ''Chuck!'' Råber jeg. Jeg venter kort, og for intet svar.

Hvem var det så? Jeg sukkede, og gik hen til hende igen. ''Hvem var det?'' Spørger hun nysgerrigt, jeg ryster lidt på hovedet. ''I hvert fald ikke en jeg kendte,'' halv smilede jeg. Det var et lidt underligt svar, det indrømmer jeg, men jeg kender jo ikke lige frem døren.


Jeg satte mig ned foran hende i min seng. Hun kiggede nysgerrigt på døren igen, den var lukket og der lå et brev. Hun blinker med øjnene, ''Hvem er det så fra?'' Hun rejser sig op og går hen mod døren. Jeg ser at brevet er lyserødt, og jeg kommer i tanke om hvad det er. Mit kærestebrev! ''Crystal, giv mig det!'' Siger jeg med en skinger stemme. Jeg rejser mig op, og løber mod hende, men hun har allerede åbnet det. ''Til Jay,'' hun begynder at læse kortet højt, og jeg løber rundt efter hende.

''Dette her kommer nok pludseligt, men jeg synes du er flot. Jeg har måske kun set dig i en månede, men jeg synes det,'' siger hun højt. Jeg for endeligt fat i brevet, før hun når at læse resten. For det skal ingen læse.

''Uha, Chanel, lun på Jay?'' griner hun, mens jeg ruller med øjnene. Jeg ser igen hen på hende, mens jeg har mit brev i hånden. Hun er nok nysgerrig nok til at læse det igen, finde det og det hele. Det skal ikke ske.

''Du ved, jeg synes han er flot. Jeg sagde jo også, at jeg havde den mærkelige følelse, når han går forbi, eller bare er i nærheden,'' halv smiler jeg. Jeg er dog ret så sikker på, det blev et ret grineren smil. Jeg vender mit hoved mod døren, og jeg hører en banken.


''Kom ind,'' siger hun og jeg i kor. Chuck, min bedste ven, kommer så ind af døren. Jeg rejser mig op, og kaster mig i armene på ham. Jeg elsker ham virkelig, han er den bedste man kunne tænke sig. ''Chuck,'' mumler jeg inde i krammet. Vi giver slip, og han kigger ned på mig. Han er for høj, synes jeg selv.


''Hvornår skulle vi af sted?'' Spørger han, jeg kigger op på ham igen ''Vi skal lige vente et par timer, det er først lidt senere,'' smilede jeg. Pift, kom det henne fra Crystal. Hun tror jeg er vild med ham, selvom jeg ikke er det, han er min ven, og kun min ven. Vi begge kigger hen på Crystal ''Crystal.. Vi er bare venner,'' siger jeg. Hun kigger hen på mig, ''Sikker?'' Jeg nikker, og går væk fra Chuck.


Crystal går hen til mig ''Du ved godt, at han er vild med dig, ikke?'' Hvisker hun i mit øre, jeg rødmer, som jeg altid gør. Jeg bider mig selv forsigtigt i læben, jeg ved godt han er vild med mig. Vi har skrevet en del om vores forhold på snapchat, da han bor lidt længere væk fra mig.
''Nårmen, andre end mig der glæder sig?'' Spørger Chuck nysgerrigt. Crystal og jeg nikker begge, ''Ja, hvem gør ikke,'' smiler jeg. Han sætter sig hen på min seng, hvor Crystal sætter sig ved siden af ham, og jeg på min kontor stol. ''Vil i se huset, vi skal være i, I nogle nætter?'' Spørger jeg dem.


''Selvfølgelig,'' svarer Chuck. Jeg smiler venligt til ham, og for min mobil frem fra lommen. Der er kommet en besked, jeg åbner den og læser den inden i mig selv. Chanel Everlyn, det her bliver din livs aften, og nok også den sidste. Vi glæder os, til at have dig boende i nat, til at se dit blod strømme ud, se dine venners blod på Dine hænder, jeres skrig. Jer som græder på livet løs, og ber til kære gud, at i ikke skal dø i nat. Men gud vil intet gøre, for han findes ikke.
Jeg gisper, da jeg læser beskeden. Hvem kan finde på sådan noget? Når ja, Jay. Jay han er en meget dejlig fyr, men kan lide at overskride grænser..

Jeg kan nu godt lide ham, selvom jeg sjældent indrømmer det.
''Hvad er der?'' Spørger de i kor, jeg ryster bare på hovedet. ''Ikke noget,'' jeg prøver at få et smil tvunget frem, hvilket jeg  endeligt for. Jeg finder billedet inde på min mobil, af huset vi skal være i. Jeg vender min mobil, så de kan se billedet. Det er en kæmpe villa, selvom det ligner intet forfra, så det virkeligt smukt.


Tiden løber fra os, og pludseligt råber min mor nedenunder, at vi skal af sted. Jeg glæder mig så meget til det, selvom jeg stadig ikke kan få oplevelserne væk fra mit hoved.. Mine venner glæder sig, det kan man se. ''Kommer du med?'' Spørger Chuck, som for mig ud af mine tanker. ''Jeg kommer nu,'' smiler jeg. Jeg vender mig mod ham, og går efter ham nedenunder. Vi kommer hen foran døren, og min mor kommer hen.


''Er i klar?'' Spørger hun, og vi alle nikker. Vi begynder at gå ud, og ud i vores bil. Nu det bare turen der skal væk, også skal der festes.

 

 

//Dette er første kapitel i denne her, jeg håber i kan lide den!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...