Love hurts (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Igang
Den 18 årige Alberte, træffer et svært valg. Da hun forlader sin familie, og vigtigst af alt sin kæreste. For at tage til London og studere. Hun skal dele en lejlighed, med sine veninder hjemmefra, Filippa og Lærke. Alberte og hendes veninder, bliver inviteret til en fest, hvor det berømte boyband One Direction spiller, og bagefter hænger pigerne ud med dem. Og til trods for at Alberte har en kæreste derhjemme, begynder hun så småt at udvikle følelser for de lidt ældre Harry Styles. Men er følelserne gengældt? Og hvad sker der, da de pludselig kommer til at kysse? Og hvad når kæresten pludselig står uden for pigernes lejlighed? Find ud af det i Love Hurts

2Likes
2Kommentarer
135Visninger
AA

2. Runaway Baby

Runaway Baby-Bruno Mars

Albertes Synsvinkel

London var det rene kaos.Vi morede os rigtig meget, med at finde rundt i byen, hvilket var rigtig svært. Vi spurtede rundt méllem taxier og en hel masse mennesker, og gik hele tiden i den forkerte retning.Filippa, som styrtede kortet, kunne ikke rigtig finde ud af det. Og det syntes Lærke tilsyneladende der var rigtig sjovt. Jeg måtte ihvertfald holde fast i hende,fordi hun ellers ville være faldet, fordi hun grinte så meget. Hendes grineflip blev bare ved . " Hvad er det der er så sjovt? Du må da gerne overtage kortet"Sagde en lidt irritereret Filippa til sidst, hvilket øjeblikkelig fik lukket munden på Lærke, som så lidt fornærmet ud. Men det varede ikke ret længe før Filippa killede Lærke i siden, og sagde at det altså bare var for sjov. Og så endte vi alle tre i et kæææææmpe grineanfald. Det var derfor jeg elskede at være sammen med de to. Der var altid gang i den, og man kedede sig aldrig. Selvfølgelig kunne det til tider, også være belastende. Men det meste af tiden var det bare mega sjovt. Lærke gengældte da også Filippas spøg, med at spørge om hun skulle finde en kæreste herovre,vi var jo i samme by som One Direction. Det fik Filippa til at blive helt alvorlig, hvilket ikke lignede hende. One Direction var hendes idoler, og havde været det, lige siden de vandt x-factor. Og jeg forstod hende også godt. For det første, så de rigtig godt ud. For det andet sang de mega godt. Jeg ved ikke hvordan, men ligemeget hvad humør jeg var i. Havde de altid en sang som altid passede til det.Men jeg var ikke ligeså så stor fan som Filippa, det var vidst heller ikke nemt. Hun betragtede dem jo nærmest som guder. Præcis ligesom hendes lillesøster, og hun var endda kun 8 år, eller deromkring. Jeg blev revet ud af mine tanker,ved at Lærke gav mig en drillende albue i siden "Hvaaa er du faldet i staver Berte? Eller er du bare optaget af at tænke på de fantastiske One Direction" Jeg smilede. Berte var det kælenavn Lærke havde givet mig i folkeskolen, da det bare var hende og jeg. Filippa havde vi først mødt på gymnasiet. Og så var vi blevet tre veninder i stedet for to. Men jeg holdt også virkelig meget af Filippa"Tror du jeg er faldet i staver. Fordi jeg faktisk kan finde ud af at tie stille, i mere end fem sekunder" Drillede jeg, og uglede hendes hår. Så slog jeg hånden dramatisk op for munden "Ups sagde jeg det". Jeg kunne høre Filippa knækkede sammen af grin, mens Lærke bare så fornærmet ud. Men jeg vidste godt det bare var for sjov. 

Endelig lykkedes det os at finde vores lejlighed. Og vi havde lige fået udleveret nøglen, og var kommet ind i lejligheden. "Velkommen til vores nye fremtid" Sagde Filippa dramatisk og faldt sammen i den nærmeste stol. Jeg smed mig hurtigt i sofaen, efterfulgt af Lærke, som lænede sig tilbage, og lukkede øjnene. "Jeg er mega smadret "Klagede hun, og sank lidt mere sammen. "Nå ja, fordi vi andre er jo bare mega friske, ovenpå den tur." Drillede jeg hende og gav hende den berømte, albue i siden " Eeej Berte. Du ødelægger min klagetale" Grinede hun og rullede øjne af mig. "Det var sandelig også meningen" Svarede jeg og gabte. Jeg kunne egentligt også godt, mærke trætheden. Nu hvor jeg var kommet ned og sidde. Men jeg var jo nødt til at holde mig vågen. Vi havde jo ligesom en hel lejlighed og pakke ud, inden vi kunne lægge os til at sove. En snorken ved siden af mig, fortalte mig at det vidst var forsent. Så faldt jeg også selv i søvn

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Så fik i lige endnu et kapitel. Hvad synes i om det? Hvad synes i om Alberte og de andre piger? Hvad med sangen?  Kom gerne med ris ros. 

Bye <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...