Love hurts (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Igang
Den 18 årige Alberte, træffer et svært valg. Da hun forlader sin familie, og vigtigst af alt sin kæreste. For at tage til London og studere. Hun skal dele en lejlighed, med sine veninder hjemmefra, Filippa og Lærke. Alberte og hendes veninder, bliver inviteret til en fest, hvor det berømte boyband One Direction spiller, og bagefter hænger pigerne ud med dem. Og til trods for at Alberte har en kæreste derhjemme, begynder hun så småt at udvikle følelser for de lidt ældre Harry Styles. Men er følelserne gengældt? Og hvad sker der, da de pludselig kommer til at kysse? Og hvad når kæresten pludselig står uden for pigernes lejlighed? Find ud af det i Love Hurts

2Likes
2Kommentarer
137Visninger
AA

3. Ain`t it fun

Paramore-Ain`t it fun

Albertes Synsvinkel

"Vælg nu bare, en af kjolerne, Berte. Jeg dør af kedsomhed" Sagde en rigtig utålmodig Lærke. Vi var taget ud for at udforske London city, og var endt i en kæmpestor tøjbutik. "Jaja slap dog lige lidt af tøs, jeg kan ikke koncentrere mig når du bliver ved med at afbryde" Sagde jeg og prøvede at lyde streng.Så vendte jeg opmærksomheden tilbage til kjolerne. Lærke så bare opgivende på mig, og kastede sig derefter ned på den nærmeste stol, som straks braste sammen.Hvilket fik Filippa og jeg til at flække af grin, "Hvad griner i af......orh bare glem det!!!" Sagde min virkelig sure bedste veninde og forlod butikken, med tunge skridt og en smækkende dør! Eeej hvor perfekt, det var lige hvad der manglede... Men på den anden side, var det nok en god ide at lade hende køle lidt ned, for det var vidst det hun havde brug for lige nu. Jeg følte mig, hvis jeg skulle være helt ærlig, faktisk en lille smule skyldig.Jeg mener, det var jo på en måde min skyld, fordi jeg var så langsom til at prøve kjoler, men altså, det var da ikke min skyld at hun havde så dårlig tålmodighed. Eller vent..........så stopper vi lige en halv Alberte, du skal ikke skyde skylden på Lærke, glem ikke det var dig som var langsom til at prøve kjoler. Okay, nu stopper du altså med at diskutere med dig selv Alberte. Jeg blev revet ud af mine tanker, af et par hænder der viftede lige foran mit ansigt, det var Filippa, som stod og så temmelig nervøs ud. "Alberte, jeg tror altså det er på tide og gå ud og finde Lærke, jeg er altså ved at blive lidt. Jeg nikkede bare, og fulgte med hende ud af butikken, og glemte alt om kjolerne

 

Vi havde nu undersøgt det meste af Londons hovedgade, og vi var lige ved at opgive. Da vi langt om længe fik øje på hende, foran en isbutik, i fuld gang med at fortære em softice..Tsk! Og her går man og er så ih og åh bekymret for hende, og så sidder hun bare i bedste velbefindende og spiser is.Tsk Tsk. Ja jeg ved godt det er mega barnligt, men i må da indrømme at det er en virkelig iriterende sitiuation. Jeg mener her går man og er rigtig bekymret for hvor ens bedste veninde, er henne, jeg mener hun kunne jo ligeså godt være blevet voldtaget.Ej okay, det var hun jo så nok ikke, fordi at det er hun alt for fornuftig til, men alligevel. "Nå så det er her man skal finde dig" Grinede Filippa, og slog sig ned ved siden af Lærke, "Du kunne da godt have fortalt hvor du gik hen" Udbrød jeg, men fik hurtigt sådan et, Stop-Nu!-vi-har-jo-fundet-hende blik fra Filippa. Typisk hende at prøve at skabe fred, men faktisk iriterede det mig stadig en del. " Ja undskyld" Sagde Lærke, og så ned i jorden. Og jeg må indrømme, at der tilgav jeg hende. For jeg kunne jo se hvor ked af det hun var. Så jeg satte mig ved siden af hende, og trak hende ind til mig, mens jeg mumlede "Det gør ikke noget, bare lad være med at gøre det igen", og jeg kunne mærke hun nikkede imod min min skulder, og sådan sad vi i noget tid, helt tavse. Men pludselig sprang Filippa op og spurgte " Skal vi ikke gå hjem nu, jeg er altså virkelig suuuuuuuuuuulten" mens hun lavede hundeøjne, som hun altid brugte til at få sin vilje. Lærke nikkede og rejste sig, og stak sin arm ind under Filippa`s, mens de begge to kiggede opfordrende på mig. Og efter noget tid måtte jeg opgive, og jeg rejste mig derfor og stak min arm ind under Lærke`s,og så gik vi hjemad, arm i arm og med et fornyet venskab

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen.. Undskyld for det enormt korte kapitel, lover at det bliver længere næste gang...Og kom gerne med Ris Ros

 

Ps. Leder stadig efter medforfatter til at skrive Harrys synsvinkel <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...