sommerfugl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
og da larven troede livet var forbi, blev den en sommerfugl.

49Likes
69Kommentarer
2916Visninger
AA

8. 8

O T T E N D E    K A P I T E L

Phyllis tilbragte resten af dagen liggende på Michaels brune lædersofa, i hans trøstende arme, mens de snakkede om alt mellem himmel og jord. Hun havde husket at ligge en telefonsvare til sin mor om, at hun var hjemme ved Michael. Hun havde overbevist sig selv om, at hun skulle fortælle, hun var skredet fra timerne, men samtidig var hun så nervøs, at hun stærkt overvejede at lade være. Det værste der kunne ske, var, at skolen kontaktede dem, og så ville hun få en skideballe. Det var trods alt ikke verdens undergang - men hun hadede at få skæld ud. Det var det absolut værste i hele verden. 

Michaels telefon ringede i hans lomme, og Phyllis måtte sætte sig op, for at han kunne trække den op ad lommen og tage den. "Det er Michael," sagde han hæst, og hostede ned i ærmet. Hans øjne lyste op. Straks startede en lang samtale, som Phyllis kunne høre, var med Victor. Hun mærkede et stik af dårlig samvittighed, over at efterlade ham i bussen - også selvom hun ikke rigtigt havde efterladt ham, og de havde sådan set ikke aftalt noget, andgående om hun kom i bussen eller ej. Hun burde ikke have dårlig samvittighed, men det havde hun altså. 

Michael så på hende, og holdt en hånd over telefonen. "Nu ved jeg godt, du har knækket dig, og alt det der, men gør det noget, hvis Victor kommer over?" Det var begyndt at gå op for Phyllis, at de to drenge kendte hinanden ganske godt, og faktisk betød Victor mere end hun havde regnet med for Michael. Hendes første tanke var, at det ikke kunne komme på tale, men på den måde kunne hun sige undskyld til ham med hensyn til bussen. Hun kunne ikke ignorere det, ligemeget hvor meget hun end ville. 

"Det er helt okay," smilede hun, og svang benene ned fra sofaen. Hun rejste sig op for at bevæge sig ud på toilettet - hun kunne ikke ligne en hjemløs, når Victor skulle komme. Det betød altså noget for hende, at andre ned hendes tætteste venner ikke behøvede se hende med hævede øjne og lugtende krop. Hun gik derfor hurtigt under bruseren og skyllede sig, hvorefter hun tog det samme tøj på igen - så beskidt var det heller ikke - og gik ud til Michael. 

"Han er lige på trapperne," sagde han. Han havde en popcornskål i hånden og et stort smil på læben. Phyllis smilede et ægte, bredt smil. Hun glædede sig faktisk til Victor kom. Hun gik ud i køkkenet, og fyldte et glas med vand, som hun drak, for at få den dårlige ånde nogenlunde væk. Den var ikke slem, men kunne godt lugtes. Straks gik hun i panik, og begav sig ud på toilettet endnu engang. 

"Jeg låner din tandbørste," råbte hun gennem den lukkede dør. Hun børstede hurtigt tænder, og nåede kun lige at skylle tandbørsten ren, før hoveddøren gik op, og Victor råbte et eller andet til Michael. Michael kom ud i gangen, og en masse snak kunne høres. Phyllis lagde tandbørsten på plads, og skyllede ud i toilettet, så det så ud, som om hun havde været på toilettet. Hun ville ikke have, Victor skulle vide, hun havde børstet tænder for hans skyld. 

"Er det Phyllis?" spurgte Victor Michael, mens hun vaskede hænder.

"Hun havde det virkelig dårligt, da hun kom tidligere. Noget med Christina. Jeg tror, hun har det bedre nu." 

"Godt." Hun slukkede for vandhanen, kastede et sidste blik på sit spejlbillede, som så væsentlig bedre ud, og trådte så ud i gangen, hvor drengene stod. Et smil gled ind over Victors læber, som hun hurtigt gengældte. 

"Har du det bedre?" spurgte han venligt. Hun nikkede, og trak ærmerne på sin sweater ned over hænderne, så de ikke var så kolde længere. 

"Meget. Jeg tror bare, det var et eller andet stress, eller sådan noget," sagde hun. Han nikkede forstående. Han tog både jakke og sko af, inden han gik ind i stuen efter Michael. Phyllis fulgte bagtrop, og de satte dem ind i stuen; Michael og hende i den store sofa med front mod fjernsynet, Victor i lænestolen.

"For fanden da, Clarke," sagde Victor smilende til Michael. "Du har lavet popcorn, og alt muligt. Jeg er smigret." Michael smilede stolt, og Phyllis lo. 

"Alt for dig," svarede Michael grinende. Victor tog en håndfuld popcorn og formåede at få den alle ind i munden på en gang. Hun måbede. Han så det, og klukkede. 

Efter en masse snak, rejste Michael sig pludselig. Både Victor og Phyllis så forvirrede på ham. 

"Jeg skal på toilettet," forklarede han, og forsvandt så ud af døren. Det efterlod Victor og hende i en meget akavet situation, hvor ingen af dem rigtig vidste, hvad de skulle sige. Han spiste nogle popcorn, tog en slurk af sin cola, og satte den fra sig igen på sofabordet. 

"Må jeg spørge om noget?" spurgte han så. Hun så på ham. 

"Det har du allerede gjort," smilede hun. Han lo kort. 

"Jeg mener bare, at du måske ikke havde lyst til at snakke med mig, eller sådan noget. Jeg afbrød ligesom din og Michaels eftermiddag sammen." Hun rynkede brynene. 

"Tror du ikke, jeg vil have dig her?" Han tøvede. Så trak han på skuldrene. 

"Det ved jeg ikke. Vil du det? Jeg ved slet ikke, hvordan du har det omkring mig. Du er ikke ligefrem let at blive klog på." Det synes hun da nok, hun var. Hun forsøgte i hvert fald at være åben omkring og overfor ham. Det gik åbenbart ikke, som hun ønskede. 

"Jeg er glad for, at du er her. Jeg nyder at være i dit selskab. Jeg er sådan set ligeglad med, om du har ødelagt min og Michaels aften alene - det er en del sjovere, når du er her." Hans øjne lyste op. Han smilede skævt. 

"Synes du det?" spurge han. Hun nikkede, og sendte et smil til ham. "Jeg nyder også at være i dit selskab, Phyllis." Hun kunne mærke varmen skyde op i sine kinder, præcis ligesom i bussen tidligere den dag. Hun forstod slet ikke hvorfor. Hun var normalt god til at tage imod komplimenter, uden at blive genert, men det gik ligesom bare ikke for hende i øjeblikket. 

"Det er jeg glad for," sagde hun. Hun så på ham, og opdagede smilet på hans læber. Han så ud mod toilettet. 

"Er han altid så lang tid om det?" grinede han. Hun grinede også. 

"Ja, sådan set."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...