sommerfugl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
og da larven troede livet var forbi, blev den en sommerfugl.

49Likes
69Kommentarer
2922Visninger
AA

13. 13

T R E T T E N D E   K A P I T E L

Phyllis vidste ikke hvad klokken var, men den var mange. Stjernerne stod højt på himlen, og månens lys oplyste et lille område på stuebordet, mens Michael sov med hovedet på hendes mave. Hun havde brugt tiden efter Masterchef episodens afslutning på at forsøge at flette hans rodede hår, han efterhånden gemte væk under en varm hue, men det mislykkedes, og han faldt i søvn. Et eller andet sted ville hun vække ham og brokke sig over, at det var typisk af ham at falde i søvn midt i det hele, men der var to primære grunde til, at hun lod være: 1) Han så utrolig fredfyldt og bedårende ud, som han lå der og sov, og han lignede næsten en lille dreng. 2) Han fortjente det ikke. Han var altid så sød og forstående overfor hende - specielt når hun faldt i søvn på de mest underlige tidpunkter og steder -, så hun kunne ikke tillade mig at være strid overfor ham på den måde. 

Hun forsøgte så meget som muligt at smutte ud under ham, uden at han vågnede, grundet at hun pludselig lagde mærke til, at hun skulle på toilettet. Hun lagde ham ned på sofaen igen, og listede over de knirkende, kolde gulvbrædder ud til entréen. Hun skubbede døren op ud til toilettet op med spidsen af sine tær, og klikkede på kontakten på væggen ved sin venstre side. Luften var kølig og gav hende kuldegysninger op og ned ad sine arme og ben, trods at hun havde taget både sweater og jogginbukser på. 

Hun blev færdig, og trådte ud fra toilettet igen. Entréen var fyldt med den lune luft inde fra stuen, og hun sprang straks ind i varmen og ind til Michael igen. Hun satte sig på hug ved siden af sofaen, og satte en finger på hans varme kind. 

"Michael?" spurgte hun forsigtigt. "Mike? Vågn lige op." Han rynkede fraværende på næsen, inden han kort efter slog øjnene op og så på hende. Et smil gled over hans læber. 

"Godmorgen." 

"Klokken er halv ni," mindede hun ham om. "Jeg ved ikke, hvorfor mine forældre ikke er kommet hjem."

"Måske er de på vej hjem?" foreslog han. Hun trak på skuldrene.

"De plejer altid at give bedsked."

"Plejer er død."

"Hold din mund." 

Hun rejste sig, og tog fat i sin telefon, som lå på stuebordet ved hendes venstre side. 

"Jeg har ingen nye bedskeder," mumlede hun. "Og heller ingen opkald. Jeg forstår det altså ikke." Hun lagde sin telefon fra sig, og gjorde tegn til, at Michael skulle rykke på sig. Han satte sig op, og hun dumpede ned ved siden af ham på sofaen.

"Hvad hvis der er sket noget?" spurgte hun ham bekymret. Han lagde beroligende en hånd på hendes ryg. 

"Det er der ikke. Tro mig. Hvis der var sket noget, havde du fået bedsked." 

Det var nok sandt. 

"Jeg er stadig bekymret." Hun sukkede. 

"Det ved jeg godt," sagde han, og trak hende ind til sig. Hun lukkede øjnene, og mærkede hans varme læber mod sin pande. 

"Jeg elsker dig," mumlede han mod hendes hår. Hun smilede skævt. 

"Jeg elsker også dig." 

Sådan sad de i et stykke tid. De sagde ikke noget, men nød blot hinandens nærvær.

Indtil hendes telefon ringede.

"Skal jeg tage den?" spurgte han hende, da han så hendes forskrækkede blik. Hun sank en klump i halsen, hvorefter hun rystede på hovedet. 

"Jeg skal nok selv." Hun tog fat i telefonen, og stirrede på displayet, som viste privat nummer. Så tog hun den med rystende fingre. Hvorfor er jeg pludselig så bekymret? Der er jo ikke sket noget. 

"Hej Phyllis!" lød Victors glade stemme. Phyllis opdagede, at hun holdt vejret, og et smil gled over hendes læber. 

"Victor," lo hun glad. Michael smilede ved siden af hende. 

"Jeg ville bare høre, om du skal noget i aften? Jeg ved godt, det er sendt og alt det der, men der er noget, jeg bliver nødt til at vise dig. Det er vigtigt. Virkelig vigtigt." 

"Virkelig vigtigt?"

"Virkelig vigtigt," gentog han muntert. Hun så på Michael. Han havde hørt det, og sad og nikkede meget voldsomt. Hun rystede på hovedet af ham, og lod sig holde sin opmærksomhed på Victor i telefonen. 

"Jeg skal ikke noget." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...