sommerfugl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
og da larven troede livet var forbi, blev den en sommerfugl.

49Likes
69Kommentarer
2957Visninger
AA

12. 12

T O L V T E   K A P I T E L

"Phyllis? Vil du ikke nok svare mig. Jeg vil så gerne snakke med dig." 

Phyllis sad på skolens pigetoilet med benene trukket op under sig, og kneb øjnene sammen. Hun kunne høre Christina stå på den anden side af den røde toiletdør, og hun kunne også se hendes sorte designerstøvler under døren. Phyllis krympede sig, da hun hørte Christina banke roligt på døren. Hun tog fat i håndtaget. Døren var låst, det vidste Phyllis udmærket godt, men i frygt for, at hun blev nødt til at tale med Christina ansigt til ansigt, fik hende til at forestille sig de mærkeligste ting. Hun forestillede sig også Christina råbe hysterisk af hende. Det var det, hun mindst ønskede. 

"Vær nu ikke barnlig," sukkede Christina. "Jeg vil gerne tale med dig. Lad mig nu forklare, uden at du skal gemme dig og flygte." Phyllis mærkede en varme stige op i hele sin krop, og hun så på sine rystende fingre. Hun gik ud fra, hun følte vrede, for hun kunne ikke komme på en anden så intens følelse. 

"Jeg er ikke barnlig," sagde hun. Christina tav. "Hvis er er nogen, der er barnlig, er det da godt nok ikke mig. Jeg forsøger at finde en logisk forklaring på, hvorfor jeg pludselig ikke er god nok, men jeg kan ikke finde nogen. Forklar mig venligst hvem der er galt på den." 

Christina lænede sig op ad døren, men forholdt sig stille. Phyllis havde formået at gøre hende mundlam, men hun følte ingen sejr som hun havde troet hun ville. Hun ville have, at Christina ville svare, eller bare forklare hvorfor hun var, som hun var. 

"Jeg ved det ikke," mumlede hun. En rynke samlede sig mellem Phyllis' øjenbryn. "Jeg ved ikke, hvorfor du ikke er god nok. Jeg er så forvirret. Jeg blev tilbudt at være sammen med de populære. Du ved, jeg altid har drømt om det. At være en del af det." Hun kaldte helt sikkert Phyllis kikset. "Jeg vil bare ikke miste dig. Jeg elsker at være sammen med dig, Phyllis." Hun nævnte Phyllis' navn, hvilket betød, at hun havde dårlig samvittighed. Det kunne man næsten regne ud i sig selv; hendes stemme var svag og hun var på randen til at bryde ud i gråd. 

Phyllis rejste sig op. Hun trak vejret dybt, kontrolleret, og så ind i døren. Hun foretrækker at være med dem, tænkte hun. Det at være populær er vigtigere end rigtigt venskab for hende. Jeg er ligeglad. Hun kan rende mig. Hun valgte alligevel altid Jesse frem for mig. Hun skulle til at træde ud fra det lille toilet, men tøvede. Måske går det? Vi kan jo godt snakke om det. Hun bed sig i kinden. Nej, det kan ikke. Fuck hende. 

"Du har allerede mistet mig," konstaterede hun. Hun låste bestemt låsen op og åbnede døren. Hun undgik Christinas blik. Så vidste hun udmærket godt, at det ville være hundrede gange sværere. Hun forlod pigetoilettet, og dermed også duften af den Britney Spears parfume, Christina altid bragte med sig. 

 

Phyllis tog Michael i at synge højt og falsk, da hun efter skole var stået af ved boghandlen. Bonnie var ikke til at se nogle steder, og Michael stod bag disken og trommede med to blyanter. Han havde som sædvanlig hue på, og høretelefonerne var placeret i hans ører, hvilket også gjorde det umuligt for ham at bemærke, da Phyllis gik indenfor. Hun smilede ved synet. Hun gik hen foran ham, og lagde en hånd på bordet. Han så forskrækket op. Så brød han ud i latter. 

"Phyllis!" Et bredt smil gled over hendes læber. "Hvordan gik det i skolen?" spurgte han så. Hun trak på skuldrene. 

"Godt, tror jeg. Jeg fik snakket med Christina." Det var ikke løgn. Dog var hun langt fra okay. Hun undgik at uddybe sit svar yderligere. 

"Fedt," smilede Michael. Han svang sin rygsæk over skulderen, og tog fat i Phyllis' hånd. "Hvad siger du til en lav-intet-dag hjemme hos dig? Jeg har to halvanden liters sodavand i tasken, og et par Snickers, så det ville være ret nederen, hvis jeg selv ender med at skulle drikke og spise det hele." Hun lo af ham, og gav hans hånd et klem. 

"Det lyder perfekt," smilede hun. "Lige hvad jeg har brug for. Må jeg spørge, om du har tænkt dig at forlade dit arbejde indenfor arbejdstid?" Han tænkte et øjeblik, men blinkede så til hende, hvorefter han trak hende med ud af boghandlen. 

Luften var kold og ubehagelig, og hun havde desuden glemt sin hue derhjemme i morgenens stress. Alt i alt havde dagen ikke forløbet præcis som hun havde ønsket det. Det havde faktisk været en dårlig dag, hvis man så på det nu.

"Fryser du?" spurgte Michael. Hun nikkede. "Hold ud, skønjomfru, jeg vil lave en kop varm kakao til Dem når vi kommer hjem." 

 

"Michael, du behøver ikke gøre mere for mig," klukkede Phyllis, da han styrtede frem og tilbage for at tilpasse hende. Han sukkede, da han trådte ind i stuen igen med en varmepude i højre hånd og hendes telefon i den anden. Han smilede skævt til hende, og bad hende flytte sig lidt, så han også kunne ligge på sofaen, hvor hun allerede lå. Hun rykkede tilbage, så hun istedet lå op ad armlænet, og spredte benene, så han kunne sidde imellem dem. Han lagde sig tilpas, og trak det bløde tæppe over sig. Phyllis havde allerede sit eget tæppe, men to tæpper passede hende egentlig fint. Hun frøs stadigvæk en smule. Michael mente, der var en stor sandsynlighed for, at hun inden længe ville blive syg, men hun rystede blot afvisende på hovedet, og overbeviste ham om det modsatte. Hun var ikke typen der blev syg, det var alle andre. 

"Hvad skal vi se?" spurgte Phyllis Michael. Han tog fjernbetjeningen ud af hendes hånd, og så lidt på den. 

"Hvad med Masterchef?" Det var hendes yndlingsprogram. Han kendte hende alt for godt. Han tændte straks for fjernsynet, og slog hen på den kanal, Masterchef blev vist på. Det var lige startet. 

"Hvem holder vi med?" spurgte han. 

"Melissa. Hende, med det lyse hår. Vi kan også godt lide André, men han er en smule bitchy engang imellem" Michael nikkede forstående, og smilede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...