Always - Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2015
  • Status: Færdig
Lydia Berlingham. En 18 årig teenager der har et helt normalt liv. Hun arbejder på Starbucks i Sidney, Australien, hvor hun genforenes med sin gamle bedsteven, Luke Hemmings. Luke er nu blevet kendt med sit band, og lever hans kendisliv. De skilles og ses ikke i flere år. En dag vender Luke og hans band tilbage til Sydney og en masse er ændret. Lydia har været igennem en masse imens Luke har været væk, og det finder han langsomt ud af. De får et forhold, som ikke kan beskrives, men det er ikke helt nemt at holde. For der er både familie, kærester og livstil der er imod dem.

20Likes
13Kommentarer
1628Visninger
AA

2. 0.2

Som årene gik, flød mig og Luke længere og længere væk fra hinanden. Ham og hans band havde fået flere og flere fans - retter sagt stalkere - og jeg havde ikke set dem i omkring 2 1/2 år.

De var blevet verdenskendte, så selvfølgelig havde de ikke tid til at hænge ud med deres gamle venner. De begyndte hurtigt at blive kendte da selveste One Direction valgte at have 5SOS som opvarmningsband på deres Tour. Derfor vidste jeg ikke om jeg skulle elsker eller hade One Direction. De havde fået drengenes drøm til at gå i opfyldelse, men samtidig taget mine bedste venner fra mig. Jeg gik nu alene rundt i Sidneys gader, mens drengene havde 'The time of their lifes'.

Jeg tog endnu et sug fra min cigaret inden jeg smed den på jorden og fortsatte ned af gaden. Jeg var på vej til arbejde på Starbucks, inden jeg så en stor gruppe piger græde som om verden skulle til at gå under. Som den person jeg nu er, valgte jeg at gå hen og spørge hvad der var galt.

"Hvad sker der piger?" Spurgte jeg og rettede på den læderjakke jeg havde taget over min hvide arbejdsskjorte.

"De er her" græd en af pigerne. Jeg forblev stille, for fik seriøst intet ud af det svar der.

"Hvem?" Spurgte jeg og kiggede rundt på alle pigerne.

"5 Seconds Of Summer" hulkede en anden pige og hun begyndte at græde endnu mere bare ved navnet af dem. De var her. Jeg kiggede rundt på de andre piger og de havde alle øjnene på mig. Vidste ikke om jeg skulle blive glad og slå mig sammen med pigerne og begynde at græde. Men valgte dog i stedet for at sige pænt farvel til pigerne og forsvinde på arbejde.

 

***

 

De første timer på arbejdet var så stressende. Folk kom ind og ud hele tiden, og jeg kunne kun give skylden til 5SOS. De havde bragt en masse fans til byen, og de fans skulle have mad. Så de valgte at tage på Starbucks. Min hjerne tænke på drengene hele tiden, og havde lidt svært ved at opfatte ting. Tanken om at min gamle bedste ven var i byen var ubeskrivelig, men var stadig nervøs hvis jeg skulle se ham. Luke var en stor den af mit liv i rigtig mange år, så havde haft svært ved at glemme ham. På mange måder ville jeg undgå Luke hvis jeg så ham, men det kunne være at jeg aldrig ville se ham igen.

Jeg rettede på min brune hestehale og vendte tilbage til den frappuccino jeg var ved at lave til en ung pige.

"Mrs. Hemmings!" Råbte jeg. Pigen havde sagt hun hed 'mrs. Hemmings' da jeg spurgte efter et navn, så det skulle hun da hedde. Jeg rakte hende hendes frappuccino og gik videre til den næste unge pige. Tiden gik, og pludselig var der gået 1-2 timer. Starbucks var også langsomt begyndt at tømme, så det var jo helt perfekt. Men desværre var der stadig to timers arbejde endnu. Mørket var begyndt at falde på udenfor, og menneskerne var så småt begyndt at tage hjem. Jeg var lige ved at gøre maskinerne rene da jeg hørte døren til Starbucks åbne. Jeg vendte mig om og så dem komme ind i butikken.

Dem. Dem som alle var kommet for at se. Dem som var blevet verdenskendte. Den person jeg havde kendt siden jeg var lille.

5 Seconds Of Summer aka Luke

Mine øjne flakkede hurtigt rundt i butikken for at se om nogen andre kunne betjene dem, men nej. Jeg gik hen til en anden maskine og lod som om at jeg var godt i gang da et utålmodig 'mhm' kom fra Michael.

Jeg vendte mig om og så 2 drenge stå i mørkt tøj, ret så høje og var faktisk vildt charmerende. Jeg kunne nemt se at det var Ashton og Michael der stod der, for de havde næsten ikke ændret sig på de snart 3 år. Jeg gik langsomt hen til dem og kassen.

"Hvad skulle det være?" Spurgte jeg og kiggede ned i jorden. Jeg kunne nemt se at Ashton kiggede på mig.

Så begyndte Michael at bestille for dem: "Jeg skal have en mellem varm kakao, 2 store chokolade frappuccino, og -" "Lydia?" Afbrød Ashton og kiggede mig i øjnene. Panikken slog til og mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst.

"Surprise" sagde jeg og prøvede at grine, men der blev bare til en vildt akavet lyd.

"Lydia" Luke kom op ved siden af de andre og kiggede på mig. Hans øjne flakkede rundt på mig. Mit mørke hår, mine blå øjene og min krop.

"Det har vi lige sagt" hviskede Michael højt nok til at jeg kunne høre det og jeg grinede lidt.

"Jamen hvordan? Hvad, du er jo.." Luke stoppede sin sætning og kiggede forvirret på mig. Ashton prikkede til Michael og de forsvandt hen på deres pladser til Calum så mig og og Luke kunne være alene.

"Hej" sagde jeg og smilede lidt akavet, for den her situation var ret så akavet.

"Hej" han smilede og bed sig i læben. Han havde fået en læbepiercing og den klædte han utrolig godt. Vi stod lidt og smilede til hinanden og jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle snakke med ham om.

"Hvordan har du det?" Spurgte han og hvilede sine hænder på disken.

"Godt. Og dig?" Spurgte jeg igen. På en eller anden måde ville jeg gerne blive og snakke med ham, men jeg var en smule såret. Såret over at de - og specielt Luke - havde glemt mig imens de blev kendte.

"Jeg har det fantastisk. Det er dejligt at være hjemme" smilede han og kiggede hurtigt tilbage på de andre drenge og så tilbage på mig. Luke var blevet meget højere, mørkere stemme og fået bredere skuldre siden sidst jeg så ham. Men det klædte ham.

"Hvor lang tid er I her?" Spurgte jeg. Jeg tog en klud og begyndte at tørre det samme sted af på kassen igen og igen.

"Et par uger. Turnéen er på pause, så vi har valgt at tage hjem og slappe af" smilede han.

"Dejligt" nikkede jeg og kiggede ned i jorden. Det var en vane jeg havde når jeg blev nervøs.

"Hvad skete der med os Lydia? Hvorfor holdte vi op med at snakke?" Spurgte han efter et par sekunders stilhed. Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare uden at lyde for sur, for han fortjente at vide hvor skuffet jeg egentlig var over ham.

"Luke, jeg tror ikke det her er det rette sted at snakke om det. Det er nok en lidt privat sag, så hvis vi skal snakke om det, skal det være under fire øjne" jeg pustede ud, for det var dejligt lige og sige det højt.

"I orden med mig. Skal du noget i morgen?" smilede han og kiggede mig direkte i øjnene. Han havde et lidt flirtende blink i øjnene som jeg virkelig godt kunne lide, men havde aldrig tænkt på ham som en kæreste. Havde læst i nogen blade at han var blevet set med en pige fornyelig, så der ville ikke blive noget mellem Luke og jeg. Han virkede glad for hende hans nye kæreste, men sådan var Luke bare. Sådan var han også da vi var yngre. Glad for piger, og glad for at se dem sno sig rundt om hans lillefinger. Det gjorde mig aldrig noget, for vidste at Luke og jeg aldrig ville blive til noget. Han var bare min bedste ven. 

"Nej, ikke indtil videre" smilede jeg og kiggede ind i de blå øjne som jeg virkelig havde savnet.

"Fedt. Jeg kommer hjem til dig i morgen middag. Skal jeg tage noget med?" spurgte han som om at han havde alt under kontrol. 

"Der er altid Starbucks" smilede jeg igen og trak på skuldrene. Han nikkede og begyndte langsomt at bakke hen mod hans bandmedlemmer. 

"Så bliver det Starbucks" grinede han og bakkede hen imod de andre drenge.

"Jeg skal forresten have en Co-" "-Cotten Candy frappuchinno med ekstra hindbær smag, i know" afbrød han mig og huskede min yndlings Starbucks drik. Han smilede stort og jeg stod så der helt overrasket over at han stadig kunne huske det efter så mange år. Jeg gik tilbage til maskinerne for at begyndte at rense dem, men Stella - min kollega - kom og prikkede mig på skulderen. 

"Du har pause" smilede hun og 

Jeg nikkede en hurtig gang og kiggede en enkelt gang over på Luke. Han var igang med en samtale med Michael og Ashton begyndte at grine højlydt. Jeg lagde kluden og forsvandt om bag ved til pauselokalet. 

 

(Her var 2. kapitel ude! Altså, I skal lidt få indtrykket af at Luke er en slags player som elsker piger og opmærksomhed. Det er noget jeg har opdigtet selvfølgelig det med at han elsker piger, bare lige så I ved det. Men håber at I kan lide det!)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...