Nathans Historie (Tertio)

Jeg har fortalt min historie - men nu er det tid til at fortælle Nathans. Nathans barske liv kommer frem i lyset, både om hans venskaber, hans smerter, hans tab og hans møde med mig, Maya O'Conner. Det her er historien om det hårdeste af alle liv, det hårde liv i flugt fra Helvede. (Bogtraileren er egentlig en kærlighedssang, men i denne sammenhæng skal den forstås som Nathans had til Lucifer)

19Likes
22Kommentarer
1907Visninger
AA

7. Kulde

Ukendt by mellem Moskva og Sibirien, 1350

Jeg trænger mig gennem sneen. Det kolde vejr er ubarmhjertigt og nådesløst. Jeg trækker frakken tættere om mig. Mine bare fingre holder godt fast om papirerne. Min frakke har ingen lommer. Jeg sørger for at holde papirerne skjult fra nysgerrige blikke. Jeg kæmper mig igennem menneskemængden i den lille by. Endelig ser jeg det lille, faldefærdige hus. Jeg sørger for, at ingen ser mig, og går om bag det. Jeg springer op på taget, det er svært at holde fast med kun én hånd. Jeg kommer ind gennem tagvinduet, sørger for at lukke det bag mig. Det er koldt i huset. Ilden i midten er næsten gået ud. Jeg går hen til den, finder tændstikker frem og får lidt mere gang i ilden. Jeg ser mig om efter Morgan. Han er selvfølgelig intet steds at finde. Det bekymrer mig, meget.

   Heldigvis når jeg ikke at bekymre mig længe. Morgan kommer ned gennem tagvinduet. Vi har sat kæder for døren, og alle andre vinduer er dækket af planker. Morgan gnider sine fingre og går hen til ilden.

   "Hvor har du været?" spørger jeg. Morgan vakler lidt. Jeg rejser mig op og hjælper ham ned at sidde. Han ryster. Jeg ligger en hånd for hans pande. "Du skulle ikke være gået. Din feber er blevet meget højere." Morgan trækker på skulderne. Han ryster. Jeg lægger et tæppe om hans skuldre. "Hvor har du været?" spørger jeg igen.

   "Du var væk længe. Jeg blev bekymret."

   "Så du tog ud for at finde mig? Morgan, det skulle du ikke have gjort. Jeg måtte tage en omvej for ikke at støde ind i nogle faldne." Morgan nikker. Jeg trækker ham ind mod mig for at varme ham. Han vrider sig en smule. "Er du okay?" Han nikker og putter sig ind mod min frakke.

   "Ja... Jeg har bare lidt ondt."

   "Hvor?"

   "Lidt over det hele," mumler han svagt. "Jeg er træt, og har ondt i hovedet..." Han ser på mig med blanke øjne. "Fik du papirerne?" Jeg holder dem smilende frem. Han smiler. Udrejsepapirer. Vi kan endelig komme til Rusland." Morgan tager en dyb indånding. Han er modnet meget siden vi forlod Camelot for så mange år siden. Vi har været i Sibirien i lang tid, for at prøve at skaffe papirer til at komme til Rusland.

   "Er du sulten?" Han nikker. Jeg sætter en gryde over ildstedet og begynder at koge vand. Jeg smider den frosne rotte ned i vandet, en sjov tanke er, at den faktisk ikke var frossen i går aftes, og den har bare ligget i en trækasse natten over...

   Jeg hælder suppen ned i en træskål og rækker den over til Morgan så snart den er færdig. Han tager imod dem, jeg lægger mærke til et lille, rødt mærke på hans håndled.

   "Hvad er der sket med din hånd?" spørger jeg. Morgan ser på den og trækker på skulderne. Han drikker lidt af suppen.

   "En rotte bed mig kort efter du var gået." Jeg nikker. Rottebid er ikke noget nyt, vi er begge blevet bidt flere gange. Rotter er nogle afskyelige små bæster! Hm... Af en eller anden grund, så var der ikke rotter i Helvede. De var i hvert fald ikke så søde, som dem der er på Jorden…

   Da Morgan har drukket suppen gaber han. Hans øjne bliver tunge. Huset er meget lille, og den ild, vi holder i live i midten varmer hele huset godt op. Dog er der det lille, tilstødende rum, som vi bruger som soveværelse, som ikke bliver helt varmt. Vi går begge to ind i soveværelset. Jeg har halvt stjålet halvt købt de skind- og pelstæpper, som fungerer som sengen. Jeg flytter dem ind i det varme rum. Alligevel ligger vi helt tæt op ad hinanden for at få varmen.

   Om natten drømmer jeg onde drømme. Jeg bliver slået, råbt ad, pisket og behandlet som ingenting. Jeg vågner, fordi mit hjerte er ved at briste. Morgan er stadig vågen. Han ligger armene om mig. Jeg lukker øjnene. Han kysser mig. Jeg forestiller mig ingenting. Jeg vil ikke elske. Jeg vil bare føle mig elsket. Morgans tunge er varm. Han beroliger mig. Jeg ligger armene om ham og kysser ham igen. Jeg bliver varm indeni, samtidig også svimmel.

   Morgan spjætter, og min mund fyldes med en væske, jeg altid har afskyet mere end min far. Jeg trækker mig væk med et sæt. Morgan holder sig for munden og begynder at hoste. Hans blod løber ud af både min og hans mund. Jeg ser forskrækket på ham. Så falder jeg på knæ ved siden af ham.

   "Morgan! Hvad er der galt?" Morgan er ufattelig bleg. Han krummer sig sammen og ryster. Slår armene om sig selv. "Morgan! MORGAN!"

   Jeg undersøger det, Morgan har spist de sidste par dage, prøver at finde ud af, hvad der er galt med min kære ven og bror. Men først da jeg ellers har opgivet, omkring morgengry, ser jeg igen hans rottebid. Og så husker jeg de forfærdelige rygter, jeg har hørt fra resten af verdenen. Jeg lægger symptomerne sammen, og kan hurtigt konstatere, at Morgan har fået lungepest.

   Som Helvedes prins kan jeg ikke smittes med menneskelige sygdomme. Men Morgan er hverken beskyttet af Helvede eller Himlen. Han er sårbar på Jorden. Og jeg kan ikke få hjælp fra de højere magter - og min far er udelukket!

   "Nathan," siger Morgan hæst. Jeg stryger hans hår. Der er intet, jeg kan gøre for ham. Han sveder. Han griber fat om mit håndled med begge sine hænder. "Tror du ikke, vi kan få hjælp i Vladimir?"

   "Den rejse er flere måneder lang, og går over bjerge, floder, søer og kløfter! Den kan du ikke klare, Morgan." Morgan nikker stædigt.

   "Jo. Jo, jeg kan. Jeg er stærkere end mennesker. Og... hvis du flyver mig, tager det kun en uge." Jeg bider mig i læben. Han har ret, men at bruge mine vinger i så lang tid... Det er li med maksimal chance for at blive fanget. Jeg sukker. Han har ret. Der er hjælp i Vladimir. Jeg nikker.

   "Okay. Vi flyver så snart jeg har skjult vores spor."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...