noveller

Små noveller og andre ting. Håber i smider en kommentar om hvad i synes. :)

4Likes
6Kommentarer
418Visninger
AA

2. (måske) på begyndende historie. Dødens datter / dødens øjne

Jeg trækker en tot af mit sorte hår bag øret og sukker. Så tjekker jeg min liste. Det er hende. "Frue, din sidste time er kommet." siger jeg iskoldt og ser på hende. Hun stivner. Lidt efter kan jeg hører hendes sjæl flyve væk og andre kan høre hendes krop falde til jorden. Efter sit 98 lange liv, var hun ikke chokeret, over at dø. Jeg kunne hører et jubelskrig, komme fra hende. Jeg tjekker min liste og begiver mig over til den næste.

Træt går jeg ind af døren, til mit hjem. Jeg plejer ikke at være træt, det er døden ikke. Men efter 56 dødsbesøg, er jeg alligevel træt. "Mortema?" jeg kan hører fars stemme, hans gode gamle knirkende stemme. Jeg går ind til ham. "Hej far." siger jeg og smiler. Han smiler tilbage. "Hvordan gik det?" jeg trækker på skuldrene. "Fint nok. Der var ikke nogen der strittede imod. Hvad med dig?" spurgte jeg og krammede ham. "Det gik såmænd fint. Der var lidt hektisk hos en gammel mand. Han sagde, han ville sige farvel til sin familie. Men jeg nåede at slukke ham." han så kærligt på mig og løftede mig op på armen. "Lad os tage lidt far og datter tid."

Jeg kigger ud fra min balkon og ser ned. Rundt om mig, er der sjæle. De glinser og lyser og jeg kan stå og kigge på dem i flere dage. Men i stedet vender jeg mig rundt og forlader de smukke lys. Jeg går ned af gangen, ned til min fars arbejdsværelse. Gangen er sort, kulsort. Rundt omkring, flyver et par sjæle rundt. De er tjenestefolk. Gangen er helt glat, ikke et billede,ikke et eneste brud i muren, heller ikke et spejl. Vi har ingen billeder, for hvis vi skulle have en maler, ville han dø, når han så på os. Vi har ingen spejle, for vi ville dø, hvis vi så på os selv. Nu tænker du sikkert; "hey, de er døden, hvordan kan de så dø?" det kan vi godt. Jeg er ikke udviklet, det vil sige, at jeg hverken har fået dæmon, udødelighed, eller skelet. Så jeg kan godt dræbes, men jeg kan også godt dræbe. Med mine døds-øjne, kan jeg "slukke" folk, men hvis jeg så mig i spejlet, ville jeg dø, og så ville min far dø af sorg...

Nå, men nu står jeg foran min fars dør. Jeg tager mod til mig, en dyb indånding og træder ind af døren. Jeg bliver imødekommet, at en duft af grantræer, sne og selve jul. Jeg himler med æjnene. "Far, har du nu fået et flip igen?" han dukker op bagved en bunke bøger og griner. "Lad mig gætte...det er jul, i menneskeverdenen?" han nikker begejstret med hovedet. Far han elsker jul, for der propper folk sig med så meget slik, så at de dør. Altså, nok mest folk med allergier, sukkersyge, osv, fordi de ikke kan lade være. Jeg sukker. "Far, betyder det vi skal på "julerov"?" han nikker og griner, og begynder på at nynne jingle bells, jingle bells, bare med en anden tekst. Noget med død, død, død og død, så er job til mig... jeg ryster på hovedet og går ind på mit værelse. Den mørkerøde/sorte mur, er glat og jævn. Jeg kaster mig ned på sengen.

_____________________________________________________________

Hvad synes i? Vil i gerne have den som separat?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...