Drage Prinsesserne

Kongen og Dronningen er døde. Kaos hersker over det hele. Sarina bliver taget af en skatteopkræver og kommer ud i et stort eventyr. Hun møder sin søster, Rina, inde i skatteopkræverens vogn. Den er skrevet i Sarina's synsvinkel.

4Likes
4Kommentarer
412Visninger
AA

6. Vores nye hjem.

Jeg stiller mig op. Min rustning er klar til, at blive taget på. Rina sover stadig. Jeg smiler. Det er rart, at være storesøster. Jeg tager rustningen på. Den er let som en fjer for mig, men dværgene har lavet den sådan, at alle andrer føler, at den er tung som en ambolt. Jeg sætter hjelmen på hoved, og ser mig i spejlet. Perfekt! De røde hanefjer, er den samme farve som mit hår. I det samme banker det på. Rina  vågner op med et spjæt. ”Jaah, hvem er det?” Råber jeg. Rina hopper ud af sengen, og tager tøj på. ”Det er bare mig, Odeline.” Siger hun og åbner døren. Hun har en smuk brynje på og der er rubiner flettet ind i. Hun sætter sig ned, og Rina og jeg, sætter maden på bordet. Vi sætter os ned. ”Vi skal afsted, efter morgenmad. Er i klar?” Jeg nikker, men Rina gaber. ”Gaaab, det tror jeg.” Siger hun halvt i søvne. Jeg puffer til hende. Hun vågner med et spjæt. Efter morgenmad pakker jeg mine ting.  Mit sværd og skjold, kommer ned i en bylt. Jeg sætter min bylt op på Blue og sætter mig op. Hele morgenen har hun været rød. Men jeg ved godt hvorfor. Vi skal ride sammen med Fire Red. Rina pakker sine ting, og så tager vi afsted. Mikka rider på Elma.
Nu er vi kommet til slottet. Odeline rider over mod den store port. Mikka og Elma flyver over til bagindgangen. Jeg og Rina, rider hen mod den indgang, som Odeline viste os. Men idet samme ser en af dragerne os. Vi galoppere videre. Da vi kommer til døren opdager vi, at den er for lille for hestene. Vi stiger af, og skynder os ind. Jeg klemmer mig igennem. Den bliver smallere og smallere. Men lige pludselig stopper den. Vi står i tronsalen, som dragerne har totalt raseret. Væggen er næsten revet helt ned og der er store huller. ”Odeline sagde noget om, at vi skulle sætte os på tronerne.” Hvisker jeg, til Rina. Hun nikker. Vi går langsomt hen til tronerne. Jeg stiller mig foran den. Da vi sætter os op på tronerne, kommer der et kraftigt lys, fra vores halskæder. Idet samme bliver hele slottet bygget sammen igen, og dragerne forsvinder. Jeg ved ikke hvordan, men pludselig holder jeg fast i en flaske. Elma flyver ind ad vinduet. ” Høje Majestæter.” Hun bukker. ”Mikka er alvorligt såret. ” På hendes ryg, ligger Mikka, med et dybt sår over brystet. Hun hiver vejret langsomt ind og ud. Helt uden at tænke, tager jeg den mystiske flaske og hælder det på såret. I det samme begynder det at hele. Rina tager noget bandage, og binder det rundt om hendes hoved. Så bærer Elma hende, ind i et værelse, og lægger hende i sengen. Så kommer Odeline ind, med kidnapperne og skatteopkræverene. Vi skynder os, at sætte os på tronerne. ”Ærede dronninger. De her folk, skal have en straf. Hvilken form for straf, vil i foretrække?” Jeg tænker mig om. ”Ærede søster, hvad mener du?” Rina ser spidst på dem. ”Grise.” Jeg smiler.” Javel. ” Vi retter hænderne mod dem, og forvandler dem til grise. Odeline følger dem ud. Jeg hører hun hvisker til dem. ”Hvis ikke i skynder jer, bliver i til flæskesteg og pølser. ” så skal jeg love for, at det gik hurtigt. Vi går ud på balkonen, og vinker til folket. Jeg kan se grisene, komme løbende ud af slottet. Vi fniser. Da kronings-ceremonien er færdig, går vi ned i kælderen med blomster. Vi lægger nogle på mors grav, og nogle på fars. ”Bare rolig. Vi har det godt. Og vi skal nok komme og se til jer. ” Rina græder. ”Så så, min pige. Ligemeget hvad, vil vi altid være hos jer. ” Vi vender os om, og dér står mors ånd. ”Okay mor” også forsvinder hun. Vi går op af trappen. Jeg tænker på det mor sagde. Hun har ret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...