Drage Prinsesserne

Kongen og Dronningen er døde. Kaos hersker over det hele. Sarina bliver taget af en skatteopkræver og kommer ud i et stort eventyr. Hun møder sin søster, Rina, inde i skatteopkræverens vogn. Den er skrevet i Sarina's synsvinkel.

4Likes
4Kommentarer
408Visninger
AA

4. Skoven

Jeg kan høre plaskene, når vi køre igennem pytterne. Jeg tvinger mig selv til at åbne øjnene.
Men de klapper i igen. Jeg tager fingrene op til øjnene og holder dem åbne.
Jeg vågner af, at der er en der rusker i mig. Jeg faldt åbenbart i søvn, alligevel. Jeg åbner øjnene. ”Vågn nu op!” hvisker Misana, sammenbidt. Hun giver slip i sit tag. Jeg ser mig omkring.
”hvor er vi nu?”
”Der hvor, at vi skal af.”
Vi bumler stadig derud af, men vi skal af. Inden jeg når, at protestere, hopper Misana af, og trækker mig med. Det sker lige i det, at den kører over en bakke. Vi ruller hele vejen, ned af bakken. Jeg ruller kluntet ned, og ruller lige over en tidsel. Misana ruller elegant, hele vejen ned, ad bakken. Ved enden, stopper jeg endelig. Jeg ligger bare og ømmer mig. Misana hopper bare op, med det samme. ”Vi skal videre!” jeg ligger forpustet. Rejser mig op. Skubber en hårlok væk.
Så løber vi videre. Vi springer på utallige hestevogne undervejs. Den første lugter af muggen ost. Den næste af gamle sokker. Efter det, løber vi. Vi løber ind i en skov. Den dunkle belysning, minder om Misana's hår. Indimellem ser det ud som om, at hun har det helt perfekt, er lykkelig. Hun ser glad og tilfreds ud, og ser ud til, at kende skoven ud og ind. Jeg følger efter. Stryger hænderne over stammerne. Huh? Er det bare mig? Eller er der ansigter, indeni træerne?
 Jeg holder godt fast om mit smykke.
Det føles som en evighed, da jeg hører noget.
Misana stopper. ”Hvad var det?” hvisker jeg nervøst. I det samme springer et dyr ned. Lige bag mig. Jeg kan mærke dens ånde, i nakken. Jeg er helt stiv. Skuler forsigtig bagud. Dyret har løvekrop, men den har hoved som en ørn og vinger. Jeg bakker bagud. Misana lyser op i et stort smil. Hun løber hen og hænger den om halsen.
”Elma! Hvor er jeg glad for, at se dig!” siger hun. En tåre løber ned ad hendes kind. Jeg står og måber. ”I lige måde, Mikka. Jeg har ventet og ventet. Og så kommer du med en veninde!”
Elma ser på mig. Jeg bakker. Griffens store klør, ser skarpe ud. Misana, eller Mikka, ser forundret på mig. ”Hvorfor bakker du? Elma er en ven.” Jeg bakker stadig. Hun går hen og tager mig om hånden, og trækker den hen på Elma's hoved. De bløde dun,for mig til, at slappe af. Jeg aer, ned ad halsen på den. Hele vejen ned. Nusser den bag øret. Imens står Misana eller Mikka, og snakker med Elma. ”Hvordan går det her i Grønneskov?” Og sådan nogen ting. Pludselig gisper hun. ”Er det rigtigt! Det var forfærdeligt!” hun sætter sig ned. Eller nej, nærmere forsvinder kraften i benene.  Hun ser alvorlig ud. Elma skriger. Jeg var blevet helt forskrækket, så jeg var kommet til, at rive en stor fjer, ud Elma. Dér står jeg, med en stor fjer. Jeg mærker rødmen stige op i kinderne. ”øhm, ja, det er vist din...” jeg rækker fjeren til Elma. Hun smiler. ”behold du bare den.” Jeg står bare og stirrer på den. Elma puffer lidt til mig.
Jeg ryger ud ad min trance, og putter fjeren i lommen. Misana løber hen til mig. ”Vi bliver nødt til, at flyve på Elma! Det haster. ” jeg tøver lidt. Men jeg når ikke, at tænke mere over det. Misana skubber mig op og så flyver vi. Jeg klamrer mig om halsen på Elma. Misana sidder elegant og ser udover landskabet. Jeg holder godt fast og ser langsomt ned. Jeg benytter chancen til, at spørge: ”Hvorfor kalder Elma, dig for Mikka? Hedder du ikke Misana? ” Hun ryster på hovedet. ”Nej. Det er bare mit dæknavn. I virkeligeheden hedder jeg Mikka.”
Jeg ser ud over landskabet. Vi flyver over marker og enge, blomster og afgrunde, huse og lejligheder, floder og søer, bjerge og dale, borge og slotte. Der så meget at se, at jeg slet ikke opdager, at vi lander. Elma smiler. ”Nå, frøken, så stiger vi af.” I mit hoved er der et billede, af en stor borg, vi har fløjet over. Der var et eller andet ved den. Det var som om, at jeg har set den før. Jeg smiler til Elma. ”Tak.” Vi er landet i en lysning. Der er en helt turkis sø, der glimter. Træerne er kilometer høje. Jeg hopper ned. Ser op på alle træerne. På nogen af dem, er der små kuber, med døre og vinduer. Mikka sætter to fingre i munden og pifter. I det samme kommer der en hær, af små lysende glimt. En masse skikkelser træder ud ad træerne. Heste kommer flyvende ned fra himmelen og havfruer dukker op fra søen. Snart er der et helt folk omkring dem. En ad de bevingede heste går frem. ”Mikka, hvorfor har du kaldt på alle i skoven?” Jeg ser på Mikka.
Til min store forbløffelse, har Mikka ændret sig. Der stod ikke længere den blege sorthårede bypige, men en superfrisk skovpige. Hendes hår ligner løv, og hendes tøj, bark med bladnederdel. ”For, at i kunne hilse på den nye dronning. ” Siger hun frejdigt.
Jeg tænker mig om. Hvor mon den nye dronning er? Da går det op for mig, at alle stirrer på mig. Er jeg....? Nej, det er umuligt. Men hvis det er rigtigt, er der en grund til, at jeg kunne genkende borgen...”Vi er altid til din tjeneste, Høje Dronning.”Siger en hest og så bukker alle. For mig. Hvorfor mig? Hvorfor ikke den dér løve derovre? Mikka træder lidt frem. ”Venner. Grunden til jeg har hentet hende, var for, at hun kunne hjælpe os. Da jeg tog afsted, havde dragerne ødelagt noget af skoven. Men nu, fortæller Elma, at de har taget og ødelagt pegasussernes hjem! Det bliver vi nødt til, at gøre noget ved! ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...