Drage Prinsesserne

Kongen og Dronningen er døde. Kaos hersker over det hele. Sarina bliver taget af en skatteopkræver og kommer ud i et stort eventyr. Hun møder sin søster, Rina, inde i skatteopkræverens vogn. Den er skrevet i Sarina's synsvinkel.

4Likes
4Kommentarer
410Visninger
AA

3. Flugten

En lang korridor. Næsten gennemsigtig. Helt sky-agtig. Jeg svæver næsten. Der er tusind forskellige døre. Hvor er jeg?
Da jeg er kommet lidt længere ned, ser jeg den smukkeste dame, jeg nogensinde har set. Hun  siger ingenting. Peger bare på mit smykke og så på væggen. I det samme kommer der et kraftigt lys ud. Jeg skærmer øjnene med hænderne. Da lyset forsvinder, tager jeg hænderne ned. Jeg ser to små børn. Den ene har den samme farve øjne som mig. Den anden har samme som Rina. Hvorfor kommer det billede?
Pludselig bliver jeg helt våd. Jeg sætter mig spluttende op. Åbner øjnene. Jeg ser lige op i Bob's ansigt. Skriger og stanger ham en. Jeg ser på ham. ”Ups. Men jeg fik et chok.”
Min lussing gjorde hans kind helt rød. Jeg ser på skålen. Et hvedebrød og et kvart glas vand. Han står med en spand i hånden. Nå, det var dér, hvor alt vandet kom fra. Jeg sætter mig op. Begynder at spise.
Tager brødet i munden og skylder det ned med vandet. Henny kommer ind og trækker mig udenfor. Der er en høj kedelig mur. Sådan cirka 5 m høj.
 Hvis man ser godt efter, kan man lige se fliserne.
 Ellers kan man kun se ukrudt. Over det hele.
Tidsler i hjørnerne, skvaderkål i midten, og høje ranker af brændenælder. Jeg går over i et hjørne. Det eneste, der ikke er overbegroet med tidsler. Der er nogen små skovjordbær, som jeg plukker og spiser. Jeg gemmer nogen til i morgen. Jeg sætter mig op.
Børster lidt jord af kjolen.
Jeg begynder at samle pinde. Gode tykke grene. Jeg tager den snor frem, som jeg altid har på mig. Så begynder jeg på, at sætte grene sammen. Jeg tørrer sveden af panden. Det er varmt. Jeg bider snoren over. Så er de tre timer gået. Bob kommer ud og siger jeg skal ind. Jeg går ind og sætter mig i ”cellen”. Jeg trækker det halve tæppe over det, det kan dække. Jeg ligger mig på madrassen. Piller ved en af der fjedre de stikker ud. Presser den ned.
 Så hopper den op. Jeg lukker øjnene.
Vågner. Nu har jeg haft den samme drøm i flere uger. Jeg gnider øjnene. Sætter mig op. Tager det daglige halve brød, og kvarte glas vand. Drikker vandet. Tager brødet og gemmer det nede i en løs planke. Jeg har efterhånden en stor samling. Jeg bliver skubbet ud i ”haven”. Hvis det var som de andre dage ville jeg have arbejdet videre på stigen, men den havde Bob opdaget. Så jeg satte mig bare hen til mine jordbær. På vejen der hen hører jeg noget rumstere i busken ovenpå muren. Jeg går bagud. ”H-hvad er d-du? H-hvem er du?” en sorthåret pige hopper ned.
 Hun har kønne grønne øjne og man kan ikke se hendes øre, for de skjult af en hætte. Hun smiler skævt. ”Okay, hold lige op med, at ryste. Jeg skal lige svare på dine spørgsmål.
Det første: Jeg er et menneske. Det andet: jeg er Misana. Jeg kommer her fordi, at her er de bedste jordbær.” hun ser skævt på mig. ”Forresten; hvad laver du her?
Ved du ikke, at de dér inde i huset er farlige? ”
jeg ser lidt surt på hende. ” For det første: hvorfor er du her så? For det andet: Jeg er deres gidsel.” Misana taber alle de jordbær hun har i hænderne. ” Hvorfor er du ikke bare klatret over muren? Den er den mur, som er den aller letteste, at kravle over. ” jeg trækker på skuldrene. Nu hvor, at hun siger det, kan jeg da godt se, at hun har ret. Jeg sætter mig på hug og tager alle jordbærrene op. Jeg giver dem til hende. ”I morgen.” jeg giver hende hånden. ”der følger jeg med.”
Jeg ved ikke hvor. Bare væk. Hun tager min hånd. ”okay.” siger hun og klatre over muren igen.
Bob kommer ud af døren. ”Var der nogen? Jeg synes, at jeg hørte stemmer...” han går rundt og kigger sig omkring. Jeg står bare og iagtager ham.
Så tager han hårdt fat i min arm og trækker mig ind i min ”celle”. Han låser døren. Jeg åbner mit lager af hvedebrød. Det er ikke blevet muggent. Og det er godt. Jeg skal bruge dem i morgen. Jeg sætter mig på madrassen. Tager tæppet og laver en pose ud af strå. Væver dem sammen. Jeg bliver ved indtil, at det er nat. Jeg lægger mig træt ned. Kryber helt tæt sammen. Tænker på i morgen. Jeg må huske, at føle friheden. Lukker øjnene. Bare jeg ikke får den drøm igen.
Jeg hopper op fra madrassen. Tager brødet ned i den pose jeg har vævet.
Bob skubber mig ud i ”haven”, uden den mindste mistanke. Jeg sætter posen i det ene hjørne. Lidt efter ser jeg Misana's sorte hår. Så kommer resten af kroppen over. Hun skimter over på posen. ”Hvad er det?” jeg binder posen fast på skulderen.”Proviant” siger jeg kort. Hun nikker. Så begynder hun, at vise hvordan, man kommer over muren. Jeg efterligner hendes bevægelser.
Jeg er halvejs over muren, da Henny kommer ud. Han må have hørt lyde, fordi der er ikke gået 3 timer. Han spæner hen og tager fat i mit ben, og holder mig nede. ”Misana!” råber jeg. Misana kigger ned, og får øje på Henny, der står og trækker i mit ben.
Jeg kan snart ikke holde fast længere. Jeg holder godt fast i en bladranke. Misana kravler lidt ned, så langt ned, at jeg kan tage fat i hendes ben. Bob står og ser på hele herligheden. Henny trækker os begge nedad. Imens falder hætten ned. Jeg ser et par spidse ører. Jeg gisper. Henny giver slip, af bar forundring, men løber så hen og gemmer sig bag ved en tønde. Misana klatrer lynhurtigt over muren, og sætter mig forsigtigt ned. Hun trækker hætten over hovedet, og løber så hen ad vejen. Selv på lang afstand, kan jeg høre Bob's skældsord.
Jeg tager Misana i hånden. Så løber vi bare derud af. Lidt efter er vi helt forpustede. ”Tror du, vi slap fra dem?” siger jeg forpustet. ”Det håber jeg.” svare Misana. Vi er inde i centrum. Store hestevogne, drøner forbi os. Vi går ind i et hjørne og sætter os ned. Vi skal lige have vejret. Jeg trækker vejret langsomt. Ind, ud. Ind, ud. Ganske langsomt. Misana, sætter sig op. ”Vi skal videre.” jeg skal lige til, at protestere, men hun sætter en finger foran munden. ”Vi skal videre. De kan jo, have fulgt efter os!” jeg kan godt se, at hun har ret.
Jeg rejser mig op.
Puster stadig, hurtigt ind og ud. Vi løber videre. Springer bag på en hestevogn. Jeg tager posen frem. Giver et stykke brød til Misana. Putter et i munden. Der ligger slam, rundt omkring, som plasker højt, når vi køre igennem det. Jeg læner mig op ad Misana. Lukker øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...