The Meeting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2015
  • Status: Færdig
Pigen Emma er en kæmpe directioner. Hun er ikke en af de piger der tager sig af hvad folk tænker om hende. En uge hvor hun er i London med sin klasse møder hun ikke 1 eller ikke 2, men 3 af drengene fra One Direction. Vil hendes liv forandre sig? Vil hun møde dem igen? Find ud af det ved at læse med

41Likes
126Kommentarer
30735Visninger
AA

7. ..

Emma P.O.V

"Jeg kommer oprindeligt fra London," jeg var virkelig glad indeni.

"Fedt så kommer vi jo til at være i samme by!" Ej hvor er det egentlig fedt at jeg kommer til at bo i samme by som mine store idoler! OMG FANGIRL MOMENT!! Jeg hørte drengene grine, FUCK HAR DE LIGE HØRT MINE TANKER ELLER ER DET BARE MIT FANGIRL MOMENT DER ER SJOVT??

"Måske lidt af begge dele!" Drengene blev ved med at grine og jeg kunne bare mærke varmen steg i mine kinder

"Undskyld det var ikke meningen at i skulle se mig fangirle!" Jeg kiggede flovt ned i jorden. Der var en hånd der lagde sig på min skulder, og det fik mig til at løfte hovedet, og jeg stod nu og stirrede ind i de mest blå øjne jeg nogen sinde har set! De øjne der har fået sommerfugle frem i mon mave siden første gang jeg så dem på en plakat, de øjne, hvis ejer havde fået mig til at blive blød i knæene hver gang hans stemme lød.

"Hva', hvad tænker du på Emma?" Jeg kiggede forvirret hen hvor stemmen lød og fandt ud af at det var Louis der havde spurgt. Jeg rødmede mere end i forvejen og jeg undlod bare at svare da alle drengene bare grinede af mig. Min mobil ringede og jeg tog den bare, uden at se hvem det var.

"Hallo, du snakker med Emma," sagde jeg selvfølgelig på dansk.

"Hvad så taber-Emma? Hygger du dig helt alene`, du burde jo være vant til at være alene! Dine forældre ville sikkert bare have at du tog vejen til helvede, ned til dem!" grinene forsatte og jeg vidste at det var hele klassen der var samlet sammen, og at det var Zoe der havde ringet. Så nu stod jeg her, med tårer i øjnene og helt limet fast til gulvet. Jeg fik taget en dyb indånding og begyndte at snakke:" Hvad snakker du om?! Jeg har næsten aldrig været alene! Du ved ikke hvad mine forældre tænkte den gang de levede!" Jeg var startet stille ud, men var endt ud i at råbe.

"Nu er det så sådan at jeg ved hvem der dræbte dine forældre, og jeg ved hvad din klamme mors sidste ord var! Hun sagde, og jeg citerer: Emma må dø, jeg kan ikke leve uden hende!"Jeg stod helt limet fast til gulvet, med tårnene strømmende ned af kinderne da min mobil blev taget fra mig, og et par stærke arme lagde sig rundt om mig! Alt blev sløret og jeg gav et lille skrig fra mig! Alt blev sort!!

Niall P.O.V

Emma var lige besvimet, og ingen af os har nogen ide om hvorfor?! Lige nu ligger hun i mine arme, ude i bilen. Det eneste tegn på at hun lever er at hendes bryst bevæger sig i takt med hendes vejrtrækning!

Hjemme hos Harry:

Vi var luge kommet hjem til Harry, og jeg tror vidst at vi alle var meget trætte fordi alle gik hen til de gæsteværelser vi plejer at havde når vi er her. Jeg havde Emma med mig. Jeg lagde hende under dynen, og betragtede hendes fredfyldte ansigt mens jeg stille tog tøjet af og lagde mig ved siden af hende. Nu var det bare med toget ind i drømmeland!

Undskyld undskyld undskyld at kapitlet først er kommet nu, og at det er så kort! Jeg havde skrevet et lang kapitel, men jeg kom til at slette det, og jeg havde brugt rigtig lang tid på det såååå! Men jeg håber at i kan lide det har kapitel!

Lots of love

Meeeeee

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...