The Meeting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2015
  • Status: Færdig
Pigen Emma er en kæmpe directioner. Hun er ikke en af de piger der tager sig af hvad folk tænker om hende. En uge hvor hun er i London med sin klasse møder hun ikke 1 eller ikke 2, men 3 af drengene fra One Direction. Vil hendes liv forandre sig? Vil hun møde dem igen? Find ud af det ved at læse med

41Likes
126Kommentarer
30747Visninger
AA

4. New love or..........

Niall P.O.V

Da vi var kært væk fra Big Ben, tog jeg mig selv i at tænke lidt på Emme, men jeg kan jo ikke gøre for at jeg lige pludselig er blevet lidt vild med hende! 

"Hallo Nialler, er du overhoved vågen?"

"Louis for helvede, jeg havde lige en mega god drøm!"

"Hvad handlede den så  om lille Nialler?" Liam skulle du lige spørge om det?

"Det er jo aldrig godt af vide..."

"Helt ærligt Nialler, sig det nu bare!"

"Næh jeg vil ej! Er vi snart hjemme ved Hazza? Jeg er mega sulten!"

"Hvornår er du ikke sulten? Og vi er hos Hazza om 2 min!"

Vi kørte i en mega akavet stilehed, men lige pludselig er der en mobil der bibber. Det var ikke min, så det kan jo kun have været Louis' eller Liams.

"Hallo, det er Louis."

"Hej Emma."

"Du skal bare tage bussen til Earl's Court station, eller vi kommer og henter dig nu! Stil dig ud så du kan se Westminster Abby!" Louis havde lige lagt på og vi vendte nu rundt, så vi kunne hente Emma ved Westmister Abby.

"Hvor har Emma egentlig dit nummer fra?" spørgsmålet kom bare ud af min mund.

"Jeg sneg en seddel ned i hendes lomme da vi krammede farvel. Hun er meget speciel og jeg tror godt at jeg ved hvem det er hun har et crush på!" Mig og Liam fik nu øjenkontakt og jeg nikkede stille til ham.

"Hvem er det at hun har et crush på?"

"Det siger jeg da ikke til jer! I må selv finde ud af det!" Mere hørte vi ikke fra Louis på hele den tur i bilen.

Emma P.O.V

Jeg havde lige snakket med Louis da en sms tikkede ind på min mobil.

Hvor er du Ems? Jeg er ved at dø af bekymring!

-Zoe

Jeg var helt paf da jeg havde læst den, at hun bare sådan troede at hun var tilgivet efter omkring 2 dage. Næh nej du, hun bliver ikke tilgivet foreløbigt! Så kan folk sku sige hvad de vil, man fortæller ikke bare ens bedstevenindes hemmelighedder videre til andre. Eller det er der åbenbart nogen der gør!

Jeg havde stået og betragtete Westminster Abby i omkring 5 min da jeg ser en bil køre hen til mig og jeg smiler da jeg ser Louis vinke til mig fra bilruden. På så kort tid, altså de timer vi brugte sammen, har jeg allerede et godt indtryk af dem. De er virkelig søde, men at Louis ved at jeg har et crush på Niall, skræmmer mig lidt, eller ikke lidt, meget, hvordan har han fundet ud af det. Er jeg virkelig såå dårlig til at skjule følelser? Det plejer jeg eller ikke at være!

"Hallo Emma, kommer du eller vil du bare stå og der hele dagen?" grinede Louis

"Jeg kommer nu, men i havde altså ikke behøvet at samle mig op, jeg ville sagtens kunne tage bussen!" Jeg satte mig nu ind i bilen og den startede. 

"Det gør ikke noget, vi skal jo alligevel mod Earl's Court, fordi at vi holder drenge, bare os 5 drenge!" denne gang var det Liam der snakkede.

"Jo, men stadig! I var jo kørt og jeg..." mere nåede jeg ikke at sige før der blev lagt en hånd foran min mund. Jeg kiggede op og jeg så at Niall rystede på hovedet og at det var hans hånd, der lå foran min mund. Jeg slikkede på hånden og han fjernede den med det sammen.

"AAAD! Hvad skulle det til for?"

"Du holdt mig for munden."

"Stadig! Du havde ikke behøvet at slikke på min hånd!"

Louis P.O.V

"Stadig! Du havde ikke behøvet at slikke på min hånd!" Jeg kunne høre at Liam grinte og jeg grinte også selv over Niall's reaktion på at Emma havde slikket på hans hånd. han burde vide bedre end at sætte hånden op for munden på folk. Jeg kunne se at Emma havde et blik i øjnene, et blik af kærlighed, et blik af forelskelse, et blik at sorg, men hvordan kan der være sorg i de øjne, hvor der samtidig er kærlighed og forelskelse? Jeg hørte en telefon ringe, og det var hverken min, Liam's eller Niall's, så det kan kun være Emmas. Hun lod den ringe ud, hvem mon det var?

"Hvorfor tog du den ikke? Hvem var det?" Hun kiggede ud af vinduet og jeg kunne høre at hun trak vejret lidt tungere og hun var begyndt at tælle på forskellige sprog.

"Emma, hvad er der galt? Hvem var det at du ikke ville snakke med?" Hun vendte hovedet og jeg kunne se at der var en tåre der løb ned af hendes kind. Med det samme kiggede hun ud af vinduet igen og tog en dyb indånding og sagde så:

"Hvis jeg fortæller jer det her, betyder det at jeg virkelog tror at jeg kan stole på jer okay!"

"Selvfølgelig kan du stole på os!" det var Niall der kom med den kommentar.

"Okay så her kommer det! Det skete alt sammen en dag, hvor mine forældre havde været ud for en stor bilulykke og de døde begge to, og jeg havde ingen jeg kunne snakke med ud over min moster som jeg nu bor hos, men hun er jo voksen, så det eneste hun sagde var at jeg skulle komme videre, men det er jo lidt svært, når man ingen andre har at snakke med om tingene og det var jo mine forældre der var døde!" Hun tog en dyb indånding og fortsatte, mens at tårene stod i kø for at komme ud af øjnene,

"Jeg begyndte at gå i en syportgruppe, hvor jeg mødte min bedsteveninde Zoe, vi havde lige fra start en speciel kemi, lige som om at var søskende. Vi fortalte hinanden alt og en dag på vej hjem fra skole blev jeg taget af 3 drenge fra årgangen over os, og jeg blev slået og sparket. Jeg slap fri fra dem, men de løb efter mig hele vejen hjem! Jeg var ikke i skole i 2 uger, fordi at jeg var bange for at de ville komme efter mig igen og den eneste jeg havde sagt det til var Zoe. Ikke engang min mister vidste det!" Hun tog endnu en indånding og nu løb tårene ned af hendes kinder,

"Da jeg så kom i skole igen vidste alle det og jeg fik det meget værre, og jeg begyndte at cutte. Det vidste ingen til gengæld. Jeg var så sur på Zoe at vi ikke snakkede sammen i 2 uger. Efter det begyndet det at gå godt igen. Jeg begyndet at snakke med hende om min fortid, så hun var den eneste jeg havde åbnet op for. Her i onsdages havde hun så sagt til de snobbede piger at jeg var blevet voldtaget som lille, og ved at jeghavde sagt det til hende som en af de eneste, forventede jeg også at hun ville holde det hemmeligt! Men det gjorde hun bare ikke, og nu tror hun at hun bare sådan lige er tilgivet!" Jeg kigge chokeret på hende, og tænkte: hvordan kan sådan noget ske for en så sød pige?

"Det er jeg virkelig ked af! Jeg ved at det sikkert lyder virklig originalt, men jeg mener det virkelig! Du skal vide at selv om vi kun har kendt hinanden i et par timer, kan du altså stole på os!" Hun kiggede på mig med helt røde øjne, de skinnede af taknemlighed.

"Taak ska skal i have!" hiksede hun.

"Nu er vi ved Earl's Court station, hvilket hotel var det at du boede på?" Det var Liam der spurgte.

Emma P.O.V

Det havde virkelig været en ret følsom køretur, og jeg havde hverken hørt Niall eller Liam sige noget efter at jeg havde fortalt min historie, så jeg vidste ikke om jeg skulle være bange eller glad?

"Øhhm? Hotel K+K Georg, det ligger lige her henne ved hjørnet!" Vi drejede ind der hvor vi skulle og jeg blev sat af ved mit hotel, det mærkelige var bare at drengene også steg ud af bilen, og jeg sendte nu Louis et forvirret blik, man han smilede bare og kom hen og krammede mig.

"Du kan bare ringe hvis det er, for Liam bor faktisk her i en af lejlighederne i den her bygning!" sagde han så og pejede på bygningen over for hotellet. Jeg kiggede nu på Liam og han nikkede bare for at godkende. Jeg sagde også farvél til Liam og Niall, men da jeg kammede Niall gav han mig et ekstra langt kram også sagde han:

"Bare ring til mig hvis der er noget, og vi skal så meget finde ud af at være sammen igen mens du er i London, så det må vi skrives ved om! Lov mig det!" Jeg nikkede til ham for at sige at jeg nok skulle  love at skrive til ham.

 Jeg gik op på hotellet og direkte hen til elevatoren og trykked på 4. Vi havde fået værelse 16, og med vi mener jeg Zoe, Riley og jeg. Jubii hvor er jeg glad for det! Kan i mærke sarkasmen??

Jeg gik direkte forbi Zoe som bare sad og overgloede mig. Jeg tog nattøj på og gik i seng. Jeg tog en seddel op af min bukselomme, der stod:

Vi skal så meget finde en dag hvor vi hænge ud igen!

Ring/skriv til mig xxxxxxxxxxx

-Nialler.

Jeg var så glad!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...