The Meeting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 aug. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2015
  • Status: Færdig
Pigen Emma er en kæmpe directioner. Hun er ikke en af de piger der tager sig af hvad folk tænker om hende. En uge hvor hun er i London med sin klasse møder hun ikke 1 eller ikke 2, men 3 af drengene fra One Direction. Vil hendes liv forandre sig? Vil hun møde dem igen? Find ud af det ved at læse med

41Likes
126Kommentarer
30764Visninger
AA

6. Fantastisk?

 

Emma P.O.V

"Hvem er din favorit af os drenge, siden du er Directioner?"

"Det er ......" Jeg havde virkelig ikke lyst til at sige det! Hvad nu hvis an nu ikke ville kunne lide mig tilbage? Okay Emma fald ned og tæl til ti.

En...

To...

Tre.. 

Fire...

Okey det her hjælper jo slet ikke!

"For helvede altså en lorte position at blive puttet i!" Drengene kiggede uforstående på mig og jeg kom i tanke om at jeg nok var kommet til at snakke dansk. Nu har jeg jo en måde at sige ting på uden at de ville kunne forstå mig.

"Kan I ikke gætte på hvem det er?"

"Jo jeg vil starte!" sagde Niall

"Jeg tror at det er Harry!" Jeg rystede på hovedet og kiggede på Harry. Det var hans tur til at gætte. " Er det Louis?" Igen måtte jeg ryste på hovedet og jeg begyndte at smile. Tænk nu hvis de ikke kunne gætte hvem det var.

"Jeg tror at det er Liam!" sagjde Zayn, jeg rystede på hovedet for 3 gang og jeg begyndte at grine. Jeg kiggede på Louis og han havde et eller andet glimt i øjet, jeg vidste jo godt at han vidste hvem det var. an blinkede med det ene øje til mig og an begyndte at smile stort.

"Hvad smiler du for Louis?" jeg kiggede nervøst fra ham til Harry, der havde stillet spørgsmålet.

"Jeg ved hvem det er, og det har jeg vidst siden den dag vi mødte dig Emma!" drengene kiggede på ham med store øjne og han skulle lige til at sige noget da Liam sagde:

"Jeg gætter på Zayn," jeg rystede på hovedet. Niall kiggede på mig med store øjne og jeg kiggede ned i jorden, sikkert med helt røde kinder.

"Eee eer det mig?" spurgte Niall forlegent. Jeg nikkede og jeg havde sikkert helt røde kinder nu. Jeg skulle lige til at stoppe op da jeg mærkede to arme rundt om mig. Jeg smilte så meget inde i mig selv lige der. Da Niall trak mig ud af krammet var der et smil tværret ud i hele

fem-øren på ham. 

"Skal vi fortsætte eller vil i to turtelduer stå der hele dagen?"

1 1/2 time efter på Kensington Palace:

Vi var næsten lige ankommet til Kensington Palace og jeg må sige at hende Diana boede pænt! Det var bare så ærgerligt at hun døde. Hvis du spørger mig var det ikke bare en bilulykke, men et mord. Alle vidste jo at det Engelske kongehus ikke kunne lide hende! Når men drengene var gået lidt i forvejen, så her var jeg, inde i et musikrum og der var et klaver! Jeg må bare prøve det! Jeg satte mig hen til det og lod mine fingre glide hen af de sorte og hvide tangenter. Jeg lærte at spille klaver da jeg var 5 år. Jeg har aldrig gået til klavertimer, så det er 100% selvlært! 

Mine fingre trykkede stille på de små tangenter og det dannede en melodi

Niall P.O.V

Vi havde lidt tabt Emma på turen rundt i Kensington Palace, så her går vi. Som så hunde der leder efter deres ejer.

"Prøv lige at hør drenge, der er en der synger og spiller klaver," sagde Louis," Ja det kan jeg faktisk godt høre! Kom lad os finde musikrummet!"

"God idé Liam, så kan det være at vi finder Emma på vejen!" Vi gik og lyden af smuk pige sang blev stærkere og stærkere. (Hør Chandelier med Madilyn Bailey)

"Party girls don't get hurt

Can't feel anything, when will I lern

I push it down, push it down

I'm the one "for the good time call"

Phone's blowin' up, ringin'  my doorbell

I feel the love, feel the love....

Oh 1,2,3,1,2,3 drink

1,2,3,1,2,3 drink

1,2,3,1,2,3 drink

Throw 'em back 'till I lose count

I'm gonna swing from the chandelier, from the chandelier

I'm gonna live tomorrow doesn't exist

Like it doesn't exist

"Guy's det er Emma der synger!" Kom det fra Liam der stod i døren ind til musikrummet. Vi stirrede alle fem på ham med store øjne. Jeg gik hen til døren og stillede mig ved siden af Liam og de andre drenge kom hen på siden af mig. Det føltes så rigtigt at se Emma ved klaveret, med lukkede øjne. Hendes stemme flød ud i hele rummet og endes fingre hoppede rundt på de forskellige tangenter, som små børn der leger rundt på en mark. Hendes år sad bare perfekt og hendes perfekte hvide tænder viste sig hver gang hun åbnede munden for at synge et nyt ord. Jeg tror sku' at jeg er blevet ramt af en af Amors pile! Jeg tror bare ikke at Emma har det på samme måde. Selvfølgelig er jeg hendes favorit i bandet, men det kan da godt være at hun bedre kan lide Harry eller en af de andre på den måde! Jeg ar set den måde hende og Harry kigger på hinanden, og jeg bliver ærlig talt lidt jaloux!

Louis P.O.V

Emma's stemme flød bare ud i rummet og en tåre gled ned af hendes kind da hun stoppede med at spille og synge. Jeg begyndte lige så stille at klappe og drengene var med på idéen og de klappede med. Hun kiggede op fra klaveret og så forfærdet på os.

"Det var virkelig smukt! Jeg vidste ikke at du kunne synge og spille sådan der," sagde jeg. Hun tørrede tårende af hendes kinder og sagde:

"I er nogle af de eneste der har hørt mig synge og spille! Jeg plejer ikke at gøre det i offentligheden, men klaveret stod det bare og  jeg kunne bare ikke modstå!" Hun sendte os et skævt smil.

"Det var virkelig smukt!" 

"Tak!" hun fik helt røde kinder, men lige pludselig bipper hendes mobil og hun kigger på den, og hendes øjne blev helt alvorlige, men samtidig glade.

"Hvad er det Emma?" 

"Det er en sms fra kommunen, der står at jeg er adopteret!" Hun virkede virkelig overrasket.

"Hvad? Hvor er du adopteret fra?" selvfølgelig kom det spørgsmål fra Liam

"Jeg kommer fra......."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...