Neraxa

i byen Korox, blev troldmanden, Arantôs bortvist fra sit eneste hjem, nemlig troldmands skolen Neraxa. Han havde nemlig set på resultaterne af eksamen, til at han blev en niveau 2 troldmand. Da kommer han ud på en rejse for at flygte fra de magtgale troldmænd, da han også havde taget skriftrullen med sig. Han møder troldmænd og dværge, i sin yderst... mærkelige vandring for overlevelse fra sine frygtindgydende lærere og klassekammerater.

1Likes
8Kommentarer
393Visninger
AA

4. Panik!

 

”Det er frygteligt! Det er forfærdeligt! Det er frygteligt og forfærdeligt! Det er frygteligt men også forfærdeligt!” udbrød Dolfimix, og løb ind mod den runde sal. Selv om at alle salene var runde, så hed denne sal… den runde sal. ”Hold din mund, og sæt dig ned!” udbrød Miramix, og pegede på Dolfimixes stol, Dolfimix satte sig hurtigt ned, og så rundt på de andre. ”Jeg har en forfærdelig nyhed!” udbrød han. ”Qulimix er død.” De andre troldmænd i salen gispede efter vejret. ”Jamen det var dog forfærdeligt!” udbrød Arandix, og alle de andre nikkede. ”Ja… det var dog… helt forfærdeligt.” sagde Miramix med et indre smil. ”Har de andre fundet Arantôs?” Spurgte Miramix. ”Jamen… en af vores er lige død, og det du tænker på er hvor Arantôs er henne?” udbrød Coltomix. ”Arantôs har skriftrullen, og uden den kan nye troldmænd ikke komme til, og ikke mindst fordi jeg vil have hævn for det han gjorde. Jeg har set i min krystalkugle, og ikke nok med at han har skriftrullen… han har også stjålet min trolddomsbog!” udbrød han, og hamrede i bordet. Dolfimix gav et kvindeligt hvin fra sig, og hoppede i stolen. De andre kiggede på ham. ”Jamen det var dog forfærdeligt.” sagde han så til sidst, og alle de andre nikkede, og kiggede på Miramix igen. ”Jeg har en sidste ting at spørge om, før mødet her er slut.” sagde Miramix, og smilede og nulrede i hans sorte skæg. ”Hvor er Windorix, Horimix og Falcorix?” ”Jamen de er da ude på jagt efter Arantôs som du befalede.” sagde Dolfimix, og kiggede undrende på Miramix. ”Er de deeet?…” spurgte Miramix, og så sødt så sødt på Dolfimix. ”Jamen hvorfor er de så der!” udbrød han og tog en stor krystalplade frem, og hamrede den i bordet i vrede, og inde i den plade kunne man se Windorix, Horimix og Falcorix sidde i byens 3 bar, og drikke sig fulde i øl. ”Det kender vi ikke noget til…” sagde Coltomix, og de andre nikkede mere end før, for nu var der ballade.    

Inde i en dyb hule, med flagermus og rotter, farlige dyr, og endnu federe rotter, var der en ekstrem fed rotte, som sad og åd en orm. Men den her lille historie begynder nu i nærheden af indgangen. ”Han er en grim lille tyv.” sagde den mørkegrå dværg. ”Tyv, jeg har da aldeles ikke stjålet noget!” udbrød Arantôs til sit forsvar. ”Og hvad er så det der?” spurgte den rødhårede dværg, og pegede på Arantôs taske. ”Jamen det er mit.” sagde Arantôs. ”Vent liiiiige lidt.” sagde den mørkegrå dværg. ”Han ligner en troldmand… han har skoende som en troldmand… han har også kåben og hatten... som en troldmand.” ”Og en al´ for stor bog.” sagde den rødhårede. ”Vi kan ikke lide troldmænd… troldmand.” sagde den mørkegrå. ”Jamen… jeg er heller ikke en troldmand… eller jooo… nej… lad mig nu forklare.” sagde Arantôs. De to dværge stirrede på ham. ”Okay… fortæl din historie.” sagde den mørkegrå dværg, og de satte sig godt til rette. Så begyndte Arantôs at fortælle.

Da han endelig var færdige, sad de bare og gloede på ham. ”Okay… det er en troværdig historie. Mit navn er Doldiwas, og den der er Orktimus.” sagde Doldiwas og gnubbede sig i sit mørkegrå skæg. ”Hej… jeg er ikke en den… jeg er en han!” sagde Orktimus stolt. ”Hæ… så siger vi det.” sagde Doldiwas. ”Vi vil med glæde hjælpe dig på din færd.” sagde Doldiwas, og gav Arantôs et stort knus, så han var lige ved at sprænge. Bagefter kom Orktimus og gav ham et endnu hårdere kram. ”Tak… øhm… kom med.” sagde Arantôs og de to dværge gik med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...