Neraxa

i byen Korox, blev troldmanden, Arantôs bortvist fra sit eneste hjem, nemlig troldmands skolen Neraxa. Han havde nemlig set på resultaterne af eksamen, til at han blev en niveau 2 troldmand. Da kommer han ud på en rejse for at flygte fra de magtgale troldmænd, da han også havde taget skriftrullen med sig. Han møder troldmænd og dværge, i sin yderst... mærkelige vandring for overlevelse fra sine frygtindgydende lærere og klassekammerater.

1Likes
8Kommentarer
393Visninger
AA

2. Flugten

 

Arantôs spurtede ud af indgangen til trolddoms skolen Neraxa, og kiggede hurtigt tilbage. Han kunne se en troldmand i en sort kåbe, sort hat, og et sort skæg. ”Det slipper du ikke godt fra!” udbrød han.

”Det gjorde jeg lige.” sagde han stille til sig selv og løb. Han var kommet midt ud på gaden, og nogle folk kiggede undrende på ham. ”Kender du ham?” lød det fra en blond dame. ”Slet ikke.” svarede en ældre dame. Efter et stykke tid, kom Arantôs til et marked, med tæpper, drømmefangere, krystaller, mad, krydderier og fisk. Arantôs tog hurtigt et æble en fisk og et brød, og løb videre. Han løb lige forbi en vagt, men stoppede op. Så gik han tilbage til vagten, som bare kiggede ud i luften. Arantôs gjorde sig rigtig til, rettede på kåben og hatten og gik videre. Lige da han nåede forbi vagten løb han videre.

Endelig kom han til enden af den store by, og så en stor flot bakke, med en skov på. Han kunne simpelthen ikke løbe mere, så han tog et hvil i et af fortovene. Han tog sit æble frem og begyndte at spise af det. Han var meget sulten, og kunne ikke spise det hurtigt nok. Da han var halvvejs med æblet, kom en ældre dame forbi, og så på ham. ”Arme stakkel, tænk at du er endt sådan. Tag imod den her mønt, så kan du nok klare dig lidt længere.” Da gik damen videre igennem gaden til hun drejede om et hjørne. Arantôs gloede på damen, og derefter på mønten. ”Javel ja.” sagde han, og puttede mønten i en lomme han havde i tasken.

Da rejste han sig op, og gik videre. Op mod bakken og ud i friheden.

Oppe i Neraxa var Miramix lige ved at få et hjerteanfald, også selvom han kun var oppe i fyrrende. ”Den lille gnom skal ikke slippe væk.” sagde han til de andre troldmænd.

Han sad ved et rundt bord, hvor at alle de store troldmænd sad sammen med ham. Men bare fordi at det var et rundt bord, var det ikke ligefrem fordi at de var rene og godhjertede. Hver en troldmand der var, ledte efter magt. Og magt fik man fra at stige i rangstigen, og for at stige i rangstigen kunne det jo være at en troldmand uheldigvis døde, og dem under ham kom højere op i rangstigen.

”Ikke nok med at denne… Arantôs… brændte min kiste med mine elskede papirer, han fandt også eksamenssvarende.” De andre troldmænd gispede. ”Det var dog forfærdeligt.” sagde Dolfimix. Han havde mindst to meter langt skæg, og en alt for stor hat. Alle de andre skæggede troldmænd nikkede. ”Men er det da ikke okay? Vi har dem jo her hos os, og han er borte, så han kan ikke sige noget.” sagde Windorix. De andre nikkede igen. ”Hæ… nej det er da ikke okay… når han har taget dem med sig!” udbrød han og slog hårdt i bordet, så Dolfir gav et lille skrig fra sig. ”Han skal ned med nakken! Koste hvad det vil!” de andre nikkede og kiggede på hinanden. ”Men for at det skal lykkes, skal jeg få skaffet nogle frivillige… og det skal være blandt jer.” Han kiggede rundt på hver og en. Først på Dolfimix så på Windorix, derefter på Horimix. Han havde et rødt skæg og var en dværg. Det var desværre svært at få skaffet noget tøj til hans størrelse, så han går i normalstørrelse. Derefter kiggede han på Coltomix, med et langt hvidt skæg og brun kåbe. ”Sig mig. Hvor er de andre?” spurgte Miramix. ”Har du ikke hørt det? De er på ferie i alperne.” svarede Coltomix. ”På ferie i alperne?” spurgte Miramix, og så forbavset på Coltomix.

For mange tusind kilometer nordpå var Qulimix, og Arandix oppe og bestige de iskolde alper. ”Sig mig Arandix. Hvordan tror du Miramix klare sig med de andre, og især Arantôs, den uduelige elev.” ”Tja. Det går vel fint nok Qulimix, så længe eksamen går vel.” svarede Arandix, og de klatrede videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...