Én tilbage

Dette er et oneshot jeg skrev i dansk, jeg håber i vil læse den og evt. Skrive en kommentar:-)

2Likes
0Kommentarer
130Visninger

1. Kapitel 1

Én tilbage
Hun skyndte sig ind af den solide egetræsdør med de gamle stål hængsler, ænsede næsten ikke de gamle slidte støvler hendes bedstefar havde brugt under krigen, ænsede intet ikke engang da hendes nye ridestøvle røg af hendes venstre fod.
Da hun løb forbi de gamle malerier og billederne fra hendes barndom, forbi de gamle birketræspaneler hen ad det slidte sennepsfarvede uldtæppe, ænsede hun intet tænkte kun på den ene ting som hun allerede havde mistet sin Bedstemor og far til, endelig nåede hun den åbne trædør og løb videre hen til den grålige sofa.
Her lå hendes bedstefar, lyset i hendes mørke da både bedstemoren og faren var revet væk fra hende inden for den selv samme måned, her lå hendes trofaste klippe da hendes mor havde forladt hende som spæd og lod hendes far tage sig af den 8 uger gamle baby.
Her lå hendes eneste familiemedlem ved at tabe, tabe kampen. De grå lokker faldt ned i hans sovende ansigt, hans drævende åndedræt hjulpet på vej af en iltmaske og tonsvis af medicin, dette var ikke den viljestærke mand hun kendte.
De salte tårer fandt vej ned ad hendes røde kinder fra løbeturen, hun snøftede lavt dog højt nok til at bedstefaren vågnede med et sæt og brat satte sig op i den fjedrende sofa, han så først forvirret ud men dette ændrede sig dog straks til en sørgmodig mine da han så iltmaskinen.
Han trak hende ind til et kæmpe kram blandet med de livsgivende slanger, hendes salte tårer fandt vej ned til hans lyseblå skjortes skuldre, hun trak sig dog hurtigt ud af krammet da han hapsede nervøst efter vejret, dette var sket før for præcist 1 år 6 måneder og 8 dage siden, faderens begravelse havde været et par dage senere, dette var første gang hun mistede siden moderen stak af.
Hun huskedede den dag de havde fået beskeden kræft, lungekræft den frygteligeste sygdom både hendes bedstemor og far var døde af, den dag hun fik beskeden havde de grædt sammen hende og bedstefaren, dette var kun 32 dage siden.
Hun lagde sig ned ved siden ad bedstefaren hans arme hvilede trygt om hende, de græd lydløst sammen de vidste begge at han ikke havde langt igen, sådan lå de i mange timer, de faldt begge i søvn til lyden af den hvæsende livsgivende iltmaskine.
Kun en vågnede op igen, til fuldkommen stilhed uden nogen hvæsende iltmaskine, hun rejste sig stille op og kiggede ned på hendes bedstefars fredfyldte ansigt, gik hen til det store vindue og trak gardinerne fra så det spæde morgenlys kunne snige sig ind.

 

hej:-) håber i kunne lide mit meget korte oneshot i må meget gerne skrive en kommentar om hvad der kunne være bedre eller hvad der er godt, men det er op til jer?


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...